Kan du ramme råvildt på 100, 200, 300 meter? See this in english.
Råvildt og dåvildt: 139/68/76
– praktisk skydepræcision, træfpunkter, træfeffekter og etik.
Figur 1: Sandsynlige træfområder ved forskellige skudafstande – ved “Højt bladskud”.
– Dette for normalt skydende riffeljægere der ikke skydetræner jævnligt, og med almindelige jagtrifler og almindelig, lovlig ammunition til den pågældende dyreart – og som har korrigeret korrekt for kuglefald og sidevind – og skyder helt vinkelret og vandret på rådyret.
– Træf aldrig dyret til venstre for den røde, lodrette streg (et par cm bag dyrets albue), fordi lever/mave og tynde lungelapper starter hér.
Du sigter i centrum af den sorte stiplede cirkel – med diameter ca. 16 cm, som er den definerede ”Vitale træfcirkel” hos rådyr, i dét der ofte kaldes det ”Høje bladskud”, hvis man vil undgå at træffe tynde lungedele og lever/mave.
Den mørkerøde stiplede linje er den primære, vitale del af centralnervesystemets Medulla spinalis (rygmargen), som er ”hovedvej” for alle signaler, mellem hjerne og organer, og som styrer livsvigtige funktioner såsom hjerte, lunger lever, nyre osv. – Træf i, eller i nærheden af denne, vil få rådyret til at falde bevidstløs i skuddet. – Undgå halsens centralnervesystem (undtagen ved fangstskud).
Grøn ”jagtlig” træfcirkel: Skudafstand 100 meter – diameter ca. 11 cm.
Gul ”jagtlig” træfcirkel: Skudafstand 200 meter – diameter ca. 24 cm.
Lyserød ”jagtlig” træfcirkel: Skudafstand 300 meter – diameter ca. 38 cm.
Lilla ”jagtlig” træfcirkel: Skudafstand 400 meter – diameter min. ca. 51 cm.
Cirklers målestok i Figur 1 (og i øvrige Figurer) er i forhold til rådyrets skulderhøjde på ca. 73 cm, heraf krophøjde ca. 32-34 cm. – I dette tillader jeg mig at betragte rådyr og dådyr under ét, da der ikke behøver at være stor størrelsesforskel på en stor buk og en lille då.
Denne Fig. 1, og resten af denne artikel, baserer sig på en given træfsikkerhed fastlagt på skydebanen, tillagt ”jagtlige” tillæg som udligning af, at skydning på jagt er mere usikkert, end skydning på skydebane. – Se dette til sidst i dette læserbrev, i Figur 6, hvor du aktivt bruger dit resultat fra skydebanen, til at finde din ”jagtlige” træfcirkel på de forskellige skudafstande.
– Se også afsluttende sammenfattende konklusion.
Der startes (og fortsættes) med kolde data og hede udsagn omkring 2 kendte, traditionelle træfområder, og om et tilsyneladende utraditionelt eller måske ret ukendt træfområde:
Højt bladskud (hovedsageligt Lunge- kuglen):
* Max. skudafstand til rådyr og dådyr, som er forsvarlig og etisk, kan ud fra Fig. 1 umiddelbart konkluderes at være et sted under 150 meter (mellem gul og grøn cirkel i Figur 1) – som senere påvises at være ca. 139 meter – og dette kun ved et såkaldt ”Højt bladskud”, hvis man med sandsynlighed skal træffe indenfor en effektiv ”Vital træfcirkel” med diameter ca. 16 cm (den i Figur 1 viste sorte stiplede cirkel).
Hér kan både korte og lange flugtafstande påregnes ofte. – Dyr besvimer og dør oftest over tid af blodtab (hæmoragisk shock), og derfor med en vis: ”Tid fra træf til bevidstløshed”.
Se senere Fig. 2 og 5, hvor ovenstående forklares.
Hjerte- kuglen (Lavt bladskud):
* Max. skudafstand for en nogenlunde pålidelig ”Hjerte- kugle” et (”Lavt bladskud”) til rådyr og dådyr påvises senere i dette læserbrev at være ca. 68 meter, hvis man med blot nogenlunde sandsynlighed skal træffe indenfor en ”Vital træfcirkel” på ca. 7-8 cm i hjertet.
Der er stort set ingen ”vital sikkerhedsmargen” på 2 af hjertets sider og heller ikke under hjertet, og strejfskud i hjertet er meget sandsynlige, og disse er ikke effektive. (Se Fig. 3).
– Hér kan både korte og lange flugtafstande påregnes ofte (op til 150 meter er set), selv ved rene hjertetræf. – Dyr besvimer og dør oftest over tid af shocktyperne: hjertepumpesvigt (kardiogent shock) og utilstrækkelig cirkulerende blodvolume (hypovolæmisk shock) – og derfor med en vis: ”Tid fra træf til bevidstløshed”.
Se senere Fig. 3, hvor ovenstående forklares.
CNS- kuglen:
Træffet der involverer CNS: centralnervesystemet (det primære i thoraxområdet):
* Max. skudafstand for ”CNS- kuglen” til rådyr og dådyr påvises senere i denne artikel at være ca. 76 meter, med samtidig reference til ”Tæt på CNS og hjerte”, hvor der illustreres og opmåles en ”Vital CNS- træfcirkel” på 8,4 cm.
Der er et kæmpe vandret ”letalt sikkerhedsareal” (fejlmargenområde) omkring den ”vitale” CNS- træfcirkel med diameter ca. 8,4 cm, hvilket også er uhyre nyttigt ved skud til dyr der står skråt. (Se Foto 3).
Hér vil ikke være flugtafstande, da dyrene falder i knaldet og stort set altid i bevidstløs tilstand. – Dyr dør af cerebralt shock (hvor hjerne er involveret) efter ganske kort tid.
Se senere Fig. 4 og Foto 3, hvor ovenstående forklares.
Fælles for ovenstående: Gælder i den allerbedste situation for skudafgivelse: vinkelret og vandret på dyret, og når du korrigerer 100 % korrekt for sidevind og kuglefald.
Allerede hér skal der nok være nogen som siger: ”hvor har han dog dette fra? – og ”dette kan da ikke være rigtigt!” – Og så er der kun at læse videre, da illustrationerne ikke lyver, ligesom de hér målsatte, forskellige ”vitale træfområder” i diametre er tilpasset dyrets anatomi og afstemt med dén effekt og virkning, som fremgår af lægevidenskabeligt materiale og udtalelser samt rapporter fra universiteter – og dette er understøttet af mange års praktisk erfaring – også hos storvildtjægere.
Alt ud fra en given præcision i skydning, som jeg tror nok er i nærheden af et gennemsnit hos riffelskytter, som ikke er i større skydetræning og/eller måske ikke kommer så meget på jagt. – Jeg udtaler mig altså ikke om din eller min skydepræcision, men om en given skydepræcision: en ”jagtlig” træfcirkel med diameter på 11 cm på 100 meter distancen (fundet på skydebanen), hvilken du ser fundet i Fig. 6, sidst i dette læserbrev.
Nu ved jeg godt, at nogle vil sige: ”jeg skyder bedre på skydebanen end vist hér”, og dette er jo fint, hvis rigtigt – men dette vil antageligt for mange kun have mindre betydning selv på distancen 100 meter, fordi skæve skudvinkler, vindafdrift, dårlige lysforhold og andre besværlige forhold på jagt tillægger fejlkilder, som bedre skydning på skydebanen som sådan ikke udligner.
Og selv en hel del bedre skydning (end set i Fig. 6) vil ikke hjælpe meget på distancen 200 meter og 300 meter, hvor også betydende kuglefald og betydelig projektilafdrift fra sidevind skal indkalkuleres, som det vil fremgå senere.
På 200-300 meter bliver det også meget vanskeligere at vurdere, hvor skævt dyret står i forhold til projektilbanen – og dette meget betydende forhold afhjælper bedre skydning heller ikke. – Hér drejer det sig om at du skal kende dyrets anatomi, og du skal vurdere rigtigt angående hvor dit sigtepunkt skal være på dyret, hvilket afhænger af hvor godt du vurderer hvor meget dyret står skråt og/eller lavt/højt.
Jeg selv er tit blevet forbavset, når jeg vender det skudte dyr.
Og endelig kan man jo pege på, at resultater fra Schweisshunderegistret måske fortæller, at ikke alle skytter måske skyder så godt som de troede, da de slap kuglen – selvfølgeligt i kombination med andre uheldige ting, og nok alle riffeljægere vil på et tidspunkt opleve dette uundgåelige.
Max. skudafstande, etik og anskydninger:
Denne artikel handler om Max. skudafstande for rådyr og dådyr og Det hurtigst dræbende træfområde hos råvildt og dåvildt – og dette skal også ses som en opfølgning af et fint, relevant debatindlæg: Netnatur.dk/hjortevildt-og-riffeljagt-boer-hjertekuglen-afskaffes.
Der synes at være behov for en grundig, detaljeret og kontrollabel evaluering af traditionel skydning til rådyr/dådyr, både hvad angår skudafstande, træfområder og etik.
* Det er umuligt at vurdere og udtale sig om de længste etiske skudafstande og de bedste træfområder, uden at inddrage alle de faktorer som dette hænger uløseligt sammen med: Træfplaceringers effekt på dyret, størrelsen af det effektive vitale træfområde på dyret, skæve skudvinkler, riffeljægerens skydeevner, etik, ”De jagtetiske regler”, kuglefald, vindafdrift og intern, ekstern og terminal ballistik. – Inddrager man ikke alle disse mange faktorer, som alle er vigtige og udslagsgivende – når man ikke frem til de mest rigtige konklusioner og påstande, som kan tåle kritiske blikke og kan kontrolleres.
Som noget nok ret nyt, ser du hér beskrivelse af de enkelte skudtræfs effekt og resultat, ved kuglespredninger på forskellige afstande – hvilket er nødvendigt, når man skal opgøre hvilke procentuelle chancer ens (dine eller mine) skud i de forskellige skudafstandes træfområder sandsynligvis har, for at føre til vellykket jagt og human død for det påskudte dyr.
Dette sker ud fra viden om dyrenes anatomi, viden om fysiologi, vævspåvirkninger og intern/ekstern- og terminal projektil- ballistik, retsmedicin samt mange års praktisk jagterfaring med hjorte – og dette vises på basis af ens egen træfsikkerhed (spredning af træf på skydebanen) – og alt for at kunne afklare pålideligt omkring de etiske skuddistancer på en enkel logisk måde, der bygger på ens eget praktiske skydetalent, konstateret på skydebanen (se Figur 6 til sidst i dette læserbrev).
Vedrørende Intern/ekstern ballistik, se: Netnatur.dk/riffelkuglen-fra-riflen-til-maalet/ og Netnatur.dk/ballistiktabellernes-volapyk-for-viderekomne-nr2/ – med flere.
Vedr. Terminal ballistik, se: Netnatur.dk/riffelkuglens-effekt-og-virkemaade/ og Netnatur.dk/hvad-sker-der-ved-kugletraef-og-piletraef/.
Formålet med denne artikel er således, at vise de etisk forsvarlige skudafstande og det bedste træfområde på råvildt og dåvildt, for de allerfleste riffeljægere med en antaget skydefærdighed – naturligvis for at undgå anskydninger, hvilket også giver bedre jagtoplevelser hos jægeren.
I det følgende defineres en anskydning som et skud der træffer vildt, men ikke med dræbende virkning indenfor en kortere tid (ikke træffes med umiddelbart dræbende virkning).
– Et påskudt dyr der flygter, må betragtes som anskudt indtil det er fundet og dødt. – Et dyr der efter et skudtræf er i live når det findes, er anskudt. – Et påskudt dyr der ikke findes, kan være anskudt. – Et påskudt dyr, med mindste tegn på træf (enten blod, hår, maveindhold eller bensplinter) som ikke findes (eller findes), er anskudt.
Danmarks jægerforbund (DJ) har gjort meget, og gør meget for at minimere anskydninger – og ikke forkert på nogen måde anbefaler ”De jagtetiske regler”: ”at holde dine riffelskud på skudafstande indenfor 100 meter, og fraråder at skyde i ugunstige vinkler – indtil du har omfattende jagtrelevant træning og rutine heri”.
Og praktisk rutine tager ofte flere til mange år at opbygge, afhængig af hvor meget du går på jagt, hvor gode dine jagtarealer har været og er, dine jagtkammerater osv.
– Dette indlæringsforløb kan givetvis afkortes, og måske mange ærgrelser og anskydninger kan undgås, ved at læse lidt mere. – Og faktisk tror jeg at kan man spare år, ærgrelser og anskydninger, ved at bruge meget mindre tid på at læse sig til mange ting, end det vil tage at selv opdage og lære disse ting i praksis. – Der vil være rigeligt med andre ting, som man er nødt til at lære, via ofte tidskrævende, årelang praktisk erfaring, og hvor vi hele tiden skal huske, at dyrene lægger krop til, mens vi jægere indhenter den nødvendige viden, erfaring og rutine.
I denne forbindelse: Jeg har kendt mange og kender stadig flere ældre, rutinerede råvildtjægere, som aldrig skød, og stadig ikke skyder til råvildt på over 100 meter – og dette, så vidt muligt, altid i så rene sideskud som muligt. – Disse jægere har tit ladet en buk passere, som en anden nok havde skudt til, og én af disse jægere havde endda skudt 100 bukke. – Disse ældre, rutinerede jægere har nok oplevet mange ting, og handler derudfra.
* Af denne artikel skulle gerne fremgå, at din sandsynlige kugle- spredning (skudgruppe) på skydebanen, skuddistancer, træfpunkter, skudvinkler, kuglefald og sidevind er meget vigtige ting for både vildtet og dig selv.
– Disse ting bestemmer nemlig udfaldet af jagten for vildtet og for dig selv, og afgør også jagtetikken, hvad angår ”Hensynet til dyret – der er genstand for jagten” – og om du selv føler, at du overholder etikken i dette. Og dette synes jeg personligt er ligeså vigtigt som selve jagten – og alle jægere er repræsentanter for jagten.
Jægeren og psykologien.
Skuddistancer påvirker træfsikkerhed og har derfor stor betydning for de påskudte dyr og vores opfattelse af etik – og kan også spille en større rolle i forbindelse med, hvordan en riffeljæger oplever sit afgivne skud og sin jagtdag. – For de fleste riffeljægere, kan jagtglæden fuldstændigt spoleres, ved afgivelse af et dårligt skud, som kan give kvaler og en masse bøvl. – Sådan en jagtdag husker de fleste riffeljægere længe, ofte i årevis.
Mange genkender nok dén følelse, de tanker og spekulationer det giver, når et påskudt dyr forlader skudstedet ud af synsfelt. – Tankerne flyver: Er dyret anskudt? – bliver dette til en eftersøgning? – bliver dyret fundet? – nåede dyret over på naboejendommen? Osv.
Når det bliver aktuelt at tilkalde schweisshund, har nok de fleste det ret dårligt hermed, og på den næste jagt vil man nok (helt naturligt) være påvirket mere eller mindre af dette. – Den psykologiske betydning og effekt af dette skal bestemt ikke undervurderes.
Nok alle riffeljægere vil på et eller andet tidspunkt stifte bekendtskab med dette. – F.eks. nåede jeg at skyde 36 bukke og et uvist antal råer og lam, inden jeg måtte tilkalde min hidtil eneste schweisshundefører. Dette havde jeg det rigtigt dårligt med, og dette påvirkede mig faktisk længe i form af en vis usikkerhed, endda selv om det viste sig at projektilet (i et let skråt spidsskud på kort hold) slet ikke ekspanderede før det nåede lårbensknoglen i et bagløb, og således ikke skabte Temporær kavitet (som det skulle), men kun Stationær sårkanal fra kuglen – se: Netnatur.dk/riffelkuglens-effekt-og-virkemaade/.
Derimod, når et dyr falder i knaldet, giver dette selvtillid, hvor man føler: ”at det jo ikke kunne være gået bedre” – og dette er i ret høj grad med til at give ro og sikkerhed i det næste skud.
De længste forsvarlige etiske skuddistancer.
Den længste etiske og forsvarlige skudafstand vil være noget forskellig fra én hjorteart til en anden, grundet forskelle i størrelser – og max. skudafstand afhænger også af om man vælger ”Højt bladtræf” eller ”Lavt bladtræf” (Hjerte- kuglen) eller ”CNS- kuglen”, samt afhænger af den enkelte jægers viden, erfaring, rutine og skydefærdighed.
Det ”Høje bladtræf” på 100 meter – rådyr og dådyr:
Det ”Høje bladskud” vil se sådan ud på et rådyr, ved den på skydebanen fundne forventelige skudgruppe (Figur 6), på praktisk jagt (11 cm) – i forhold til dyrets anatomi:
– i Figur 2, 3 og 5 anvendes et foto fra Schweisshunderegisteret, med det nye formål at illustrere max. spredningen og dens effekt på et stykke råvildt, på forskellige skuddistancer.
Dådyr medtages hér, da forskellen på et stort rådyr i forhold til et lille dådyr ikke er så stor. – Dådyret har mere plads mellem hjerte og rygsøjle, hvilket faktisk betyder at et ”Højt bladskud” på dådyret vil have færre træffere i hjertets øverste, mest vitale del, end det ses i Figur 2 herunder:
Højt bladskud til råvildt – 100 meter:
Figur 2: På 100 meter distancen- råvildt – i ”Vital træfcirkel” ved ”Højt bladskud”: Den sorte cirkel (ca. 16 cm i diameter) er den ”Vitale træfcirkel” hos råvildt (i helt rent, vandret sideskud).
– Og som det ses ovenfor, kan dén ikke være større, dersom den skal friholde maveregion, ”tapskuds-område” (det lilla område) og ikke vitalt lungeområde mod dyrets bringe – og hvis der skal holdes afstand til for lave træffere i bunden af dyrets krop, hvor træf i tynd lungedel, brystben, albue og løb også er langsomt dræbende træf – eller rettere sagt: anskydninger.
Cirklernes viste størrelser og målsatte diametre, er fastsat ud fra rådyrets: Skulderhøjde ca. 73 cm, heraf krophøjde ca. 32-34 cm (med en vis variation). – Dåvildt har større kropshøjde på ca. 47 cm, men dette ændrer ikke meget, hér ved 100 meter distancen.
Træf bagud (tv) for den røde lodrette streg skal altid undgås, fordi lungelapperne bliver tyndere og tyndere bagud og nedad på dyret, og fordi lever/maveregion begynder hér.
Den sorte cirkel repræsenterer det som ofte er kaldt et ”Højt bladskud”, og du sigter i centrum af denne (det blå trådkors). – Din på skydebanen fundne aktuelle spredning, i forhold til sigtepunkt/centrum, (gul cirkel i Figur 2) gør, at de 2 cirkler (gul og sort) er lidt forskudte for hinanden.
Den gule cirkel, med diameter 11 cm (på 100 meterdistancen), er dit sandsynlige træfbillede på praktisk jagt (fundet på skydebanen, se til sidst), hvis du sigter i den sorte cirkels centrum – og dette ser fint ud i forhold til dyrets anatomi (organer), og dyret er helt sikker dødeligt ramt af alle 8 træffere, men flugtafstande kan forventes ved visse træf.
Med træf præcist i centrum af den sorte cirkel, vil træffes begge lunger i deres tykke (vitale) dele – og der kan også træffes lige over hjertet, hvor vitale arterier (med stor blodstrøm og stort blodtryk) med en vis sandsynlighed kan træffes og måske åbnes.
Mellem den gule cirkel og den sorte, fra kl. 11 til 2, befinder sig det primære CNS- træfområdet, i hvilket træf vil føre til fald i knaldet, og i bevidstløs tilstand – altså et optimalt effektivt og et optimalt etisk træf.
Ved træf i den sorte cirkels streg kl. ca. 5 og kl. ca. 9, begynder det at blive kritisk med et hurtigt dræbende træf – og skrå skudvinkler vil forstærke dette væsentligt, og en sidevind på beskedne 5-6 m/s (som du overser), vil kunne gøre dette op til et par cm værre – altså medføre anskydning, med op til lange flugtafstande.
I det følgende vil du se dine procentuelle chancer for at træffe godt, mindre godt eller skidt, indenfor din (gule træfcirkel), hvor ikke alle træf vil have samme effekt – hvilket gør denne proces nødvendigt, for at kunne sammenlige Høj bladkugle, Lav bladkugle og CNS- kuglen, og også på de forskellige skuddistancer, hvor procenterne bliver helt anderledes:
Træffenes effekt og resultater i henhold til Figur 2:
Statistisk set er 2 træffere nr. 1 og 3 (25 %) ret tæt på CNS (centralnervesystemet) og kan muligvis føre til fald i knaldet og ret hurtig bevidstløshed. – 1 træf nr. 8 (12,5 %) vil være et dobbelt lungetræf, hvor en vis flugtafstand kan forventes. – 2 træffere nr. 4 og 5 (25 %) vil være strejfskud i hjertet, samtidigt med dobbelt lungeskud, hvor dyret muligvis falder i knaldet, men nok snarere flygter en vis flugtdistance.
1 træf nr. 2 (12,5 %) er nok (eller måske) træf i store arterier over hjertet og dobbelt lungeskud, hvor dyret kan falde i knaldet eller have en vis flugtafstand – 2 træffere 6 og 7 (25 %) er rene hjertetræf i dettes øverste ende, hvor effekten er størst, samtidigt med dobbelt lungetræf i vitale tykke lungedele, og hér kan dyret falde i knaldet, men kan også have en flugtafstand på ofte op til 50-60 meter, og flugtdistancer på (siges det) op til 150 meter er set. – Lungers længde hos råvildt er ikke meget længere end en stor hånd, så man skal ikke træffe længere tilbage på råvildtet, end et par cm bag albuen (lodret rød streg).
– Og dette skal man også overveje, når dyret f.eks. står tæt på naboskellet.
Du kan forvente at alle dine træfferne (100 %) i den gule cirkel er dødelige, men ”Tid fra træf til bevidstløshed” vil kunne variere stærkt – da der kan blive tale om ”fald i knald”, eller op til lange flugtdistancer som ikke kan undgås.
Du vil have en fornuftig stor sikkerhedsmargen hele vejen rundt om området mellem den gule cirkel og den sorte cirkel, med diameter 16 cm, med din forventede spredning på 11 cm – og hvor den sorte cirkel endda rummer en vis andel af det lynhurtigt immobiliserende og dødelige CNS- område mellem kl. 11 og 2.
* Konklusion: Etikken og det dyreværnsmæssige er altså fint overholdt ved ”Høje bladskud” til råvildt og dåvildt på 100 meters skudafstand, når dyret står i rent vandret sideskud og du korrigerer korrekt for sidevind og skyder med en vel indskudt riffel.
At finde den længste etisk forsvarlige skudafstand:
Hvis man så vil finde ”Den maximale skuddistance” ved det ”Høje bladtræf” til råvildt bliver dette: Fra 100 meter til 200 meter stiger din ”jagtlige” træfcirkel (din spredning) fra 11 cm i diameter til 24 cm. Dvs. en stigning på: 13 cm/100 meter = 0,13 cm pr. meter.
– Hvis du skal træffe indenfor den ”vitale træfcirkel” på 16 cm (den sorte cirkel i Fig. 3), bliver din træfcirkel 5 cm større end 11 cm, hvilket i meter er: 5/0,13 = 38,5 meter, som tillagt de første 100 meter bliver: ca. 139 meter, som altså er den længste etiske skudafstand til råvildt, når du vil træffe indenfor den ”vitale træfcirkel” på 16 cm i diameter og kun i det ”Høje bladtræf”, og når dyret står i den bedste position for skud (vinkelret på vandret kuglebane), og når du korrigere 100 % rigtigt for kuglefald og sidevind – og gældende for en gennemsnitligt skydende riffeljæger med kuglespredning som vist i senere Figur 6.
”Hjerte- kuglen” på 100 meter – rådyr og dådyr:
Hér tales om dét der ofte benævnes det ”Lave bladskud” – og hvor den ”Vitale træfcirkel” ansættes til 11 cm (gul cirkel i Fig. 3), men reelt kun skal være omkring 7-8 cm, hvis hjertet skal træffes med blot nogenlunde sandsynlighed for effektivt træf uden strejfskud, som det ses i Fig. 3.
Sigter du i midten af rådyrets og dådyrets hjerte (hvor du tror at dette er, og som du altså kun kan gætte, især ved skrå skudsituationer), vil træf i den nederste halvdel af den gule cirkel med diameter 11 cm (den gule cirkel i Fig. 3 nedenfor), uhyre let kunne medføre: strejfskud i hjertet, træf i brystben, albue, forløb eller mave/lever.
Står dyret i højt græs, kan det være hasard at forsøge sig med et hjertetræf. – Hér er det ofte svært at vurdere hvor skævt dyret står i forhold til projektilbanen, da dyrets (afslørende) benstilling ikke kan ses – ligesom hjertet også kan være mere eller mindre skjult af græsset.
* Konklusion: Hér er altså på 100 meter distancen, i din jagtlige Max. spredning fra Figur 6 (gul cirkel med diameter 11 cm), indbygget sandsynlighed for ikke rene hjertetræf, anskydninger og lidelser for dyret – og hvis lidelser kan undgås, er de unødvendige, hvilket kan relateres til jagt og vildtforvaltnings § 22, at ”ingen må jage på en måde der udsætter vildtet for unødige lidelser.”
Figur 3: På 100 meter distancen – råvildt i hjerteområdet: – Denne Fig. 3 dokumenterer, at en ”Hjerte- kugle” er langt usikrere end et ”Højt bladskud” (se Fig. 2). Dette ses af, at den sorte 16 cm cirkel fra det ”Høje bladskud” er indsat hér i det ”Lave bladskud” omkring hjertet, og imellem den gule cirkel og den sorte, er der mange anskydningsområder.
Den sorte cirkel (ca. 16 cm i diameter) er den ”Vitale træfcirkel” hos råvildt i det ”Høje bladtræf” fra Fig. 2, som hér i Fig. 3 er flyttet ned omkring hjerteområdet. – Som det ses, vil indenfor denne sorte cirkel være masser af muligheder for træf i mave/lever- region, i brystben og i albue/forløb, altså givende både langsomt dræbende træffere og anskydninger, i de store yderlige og ikke vitale områder fra kl. 4-11. – Skrå skudvinkler vil yderligere forstærke dette, og en overset ren sidevind på 6-10 m/s bidrager negativt med måske et par cm mere.
Man ser hér, indenfor den gule 11 cm cirkel (dit forventelige træfområde på jagt på 100 meter distancen, og med sigtepunkt midt i hjertet (det blå trådkors) – at forholdsvis mange træffere vil kunne være ikke rene hjertetræffere – men vil kunne træffe mave og brystben. – Dette selv uden en negativ effekt fra sidevind, og endda i bedste situation: når dyret står med siden helt vinkelret på projektilbanen som er vandret (altså et rent, vandret sideskud).
Kropshøjde er hos råvildt ca. 32-34 cm og dåvildt har større kropshøjde ca. 47 cm – men hjertet sidder stadig det samme ”usikre” sted, hvorfor de to hjortearter, hér ved det ”Lave bladskud”, kan betragtes under ét.
Din (gule) træfcirkel med diameter på ca. 11 cm passerer (overtræder) også den lodrette røde streg, som man aldrig bør træffe bagud (tv) for. – Også i bunden af denne gule træfcirkel er der anskydningsområder (albue og brystben).
Ved at vælge det ”Lave bladskud”, hvor du forsøger at sigte præcist midt i hjertet, mister du altså en stor og væsentlig sikkerhedsmargen som den sorte cirkel giver, i forhold til den ”Vitale træfcirkel” ved det ”Høje bladtræf” – fordi den sorte cirkels areal er 201 cm2 og den gule cirkels areal i hjerte- træffet (det ”Lave bladtræf”), er ca. det halve: 95 cm2. – Og selv den gule træfcirkel er for stor, som det ses i Fig. 3, og burde kun have en diameter på max. 7-8 cm.
Konklusion: Hjerte- kuglen (det ”Lave bladskud”) er et langt mere usikkert træfområde, end det ”Høje bladskud”.
Dine chancer for gode, mindre gode eller ringe træf er følgende:
Træffenes effekt og resultater i henhold til Fig. 3: Statistisk set vil dine 5 ud af 8 træffere nr. 1, 2, 3, 5, 7 (ca. 63 %) være mere eller mindre rene hjertetræf (resten, nr. 4, 6 og 8) er strejfskud i hjertet, ca. 37 %), og ved disse strejfskud vil flugtafstande kunne være betydelige. – Vedr. træfeffekt se: Netnatur.dk/hvad-sker-der-ved-kugletraef-og-piletraef/.
De 3 øverste rene hjertetræffere nr. 1, 2 og 3 er de mest effektive træffere (ca. 37 %), da de også vil træffe begge lunger i ret tykke lungedele, og alle 3 er dødelige og kan føre til fald i knaldet, men kan også føre til at rådyret eller dådyret flygter op til 50-60 meter, og hvor også flugtafstande på 150 meter er set.
Ét af disse strejfskud i hjertet (nr. 4) vil kun træffe begge lunger i disses tyndeste bagudrettede lungelapper og lever/mave, og ét strejfskud i hjertet (nr. 6) vil næsten slet ikke berøre lunger. Disse 25 % vil kunne medføre meget lang tid fra ”Træf til bevidstløshed” – da begge træf vil være meget tæt på, eller snarere en direkte anskydning – og ved begge træf kan flugtdistancer være lange.
Står dyret ret skævt (skråt) mod dig, og du ikke korrigerer herfor, vil træf nr. 4 og 8 være endnu mere sikre anskydninger, hvor kun én lunge vil træffes i ganske tynde lungedele.
– Dette er bestemt ikke gode odds for rådyret (og dådyret) – og hvor odds bliver betydeligt værre ved skrå skudvinkler, og kan forværres yderligere måske et par cm af sidevind der ikke korrigeres for. – Hjertet kan i øvrigt være betydeligt mindre på et rådyr, end dette i Fig. 3 viste, hvilket reducerer de 63 % chance for et mere eller mindre rent hjertetræf, på skudafstanden 100 meter.
* For lige at opsummere effekten på 100 meter af din træfsikkerhed ved en ”Hjerte- kugle” hos råvildt og dåvildt (- som mange riffeljægere holder fast ved, og derfor er vigtig at evaluere nøje) – og hvor du er en normalt skydende riffeljæger uden jævnlig skydetræning, og alt i den allerbedste situation for skudafgivelse (vinkelret og vandret på dyret), og uden sidevind – ser dette statistisk betragtet sådan ud – alt ud fra hvad du præsterede på skydebanen, vist i senere Fig. 6:
1. Der er ca. 63 % chance for et mere eller mindre rent hjertetræf (nr. 1, 2, 3, 5 og 7). – Dette hvis dyret ikke har et mindre hjerte, end vist i Fig. 3 (- hvilket vil reducere de 63 %).
2. Der er kun ca. 37 % chance for træf med et optimalt effektivt hjerte/lungetræf (i hjertets øverste vitale halvdel), hvor også lunger i deres tykkere dele træffes. Træf nr. 1, 2 og 3.
3. De 25 % af dine tilsigtede hjertetræf vil være meget tæt på, eller direkte anskydninger: mavetræf (nr. 4) og træf i brystben (nr. 6) med lange flugtafstande og mulige lange lidelsesperioder for dyret.
4. Der er betydelig mindre chance for at dyret falder i knaldet ved et tilsigtet træf i hjerteområdet (Fig. 3), i forhold til det ”Høje bladtræf” (Fig. 2), med dettes tykke lungedele, og som også lige i nærheden har
en pæn andel af det primære CNS- træfområde, hvor dyret falder omgående ved træf, og i bevidstløs tilstand. – I det ”Høje bladtræf findes også (over hjertet) store vitale arterier til f.eks. nyrer, hjerne og lunger, som ved
heldigt træf kan give et betydeligt, momentalt tryktab i blodstrømmen – førende til hurtig bevidstløshed.
5. Der er ingen sikkerhedsmargen udenom den gule hjertecirkel fra kl. 4 til 11, hvor samtlige træf mellem dette hjertetræfområde (den gule cirkel med diameter 11 cm = 95 cm2) og det ”Høje bladskuds” vitale træfcirkel (den sorte cirkel med diameter 16 cm = 201 cm2) – vil være anskydninger i mave/lever og anskydninger i brystben og albue, givende op til lange flugtafstande og fra længere til forholdsvis lang mulig lidelsestid for dyret.
Ved at anvende ”Hjerte- kuglen” mister man altså også dén klare fordel man har i det ”Høje bladtræfs” vitale træfcirkel (den sorte cirkel med diameter 16 cm), som giver en god og fornuftig sikkerhedsmargen omkring din (gule) 11 cm træfcirkel i det ”Høje bladtræf” (Fig. 2) – men som nu mangler helt hér ved ”Hjerte- kuglen” (Fig. 3), fra kl. 4 til 11, og som rummer de værste anskydningsområder.
* Konklusion: Etikken i ”Hjerte- kuglen” på 100 meter er ikke overholdt.
Etikken og det dyreværnsmæssige er altså ikke overholdt ved ”Hjerte- kuglen” til rådyr (og også dådyr) på 100 meter, selv når dyret står i rent vandret sideskud og du korrigerer korrekt for sidevind og skyder med en vel indskudt jagtriffel.
Skrå skudvinkler både sideværts og op/ned (og dem leveres der langt flest af) vil yderligere forstærke dette væsentligt. – Dette mener jeg er årsag til langt de fleste fejltræffere og anskydninger, og en ”Hjerte- kugle” (Fig. 3) må utvivlsomt medføre flere anskydninger, end et såkaldt ”Højt bladskud” (Fig. 2).
Ovenstående betyder, at et hjertetræf hos rådyr og dådyr, ude på 100 meter, er et alt for usikkert træf, der kan give mange muligheder for ikke rent træf (strejfskud/fejltræf) og anskydning, lang flugtafstand, samt op til forholdsvis meget langsomme dræbende træf.
At finde den længste etisk forsvarlige skudafstand:
Den længste skuddistance ved ”Hjerte- kuglen” (og herved også det ”Lave bladtræf”) kan nemlig udregnes til følgende: Fra 0 meter til 100 meter stiger din ”jagtlige” træfcirkel (spredning) til 11 cm. Dvs. at den stiger: 11 cm/100 m = 0,11 cm pr. meter. – Hvis du skal ramme hjertet rent i hjertets ”vitale” øverste del, hvor tykke lungedele og måske store arterier fra hjerte til organer vil træffes, skal din ”jagtlige” træfcirkel være (højt sat) ca. 7-8 cm = 7,5 cm – og denne træfcirkel ligger på distancen: 7,5 cm/0,11 cm = 68 meter, som altså er den maximale skuddistance (den længste etiske skudafstand) for en ”Hjerte- kugle” (- og også for det ”Lave Bladskud”) til rådyr og dådyr.
* Endelig konklusion: At vælge dette ”Lave bladtræf” (Figur 3) til rådyr og dådyr, er altså meget mere usikkert, end at vælge det ”Høje bladtræf” (Figur 2) – og dette ”Lave bladtræf” (som ”Hjerte- kuglen” er) må derfor kunne erklæres mindre dyreværnsmæssigt og mindre etisk end det ”Høje bladtræf”.
– Dette ligner bestemt et ”endeligt opgør” med ”Hjerte- kuglen”, og også et opgør med det ”Lave bladskud” til rådyr og dådyr – dette i hvert fald på 100 meter distancen, og helt ned til omkring 68 meter – gældende for de allerfleste riffeljægere.
* Hvad er det bedste træfområde på rådyr/dådyr?
Indtil nu har vi snakket ”Højt bladskud” og ”Lavt bladskud”, hvor der kun er en vis (god eller mindre god) chance for at dyret falder bevidstløs i knaldet, og hvor flugtafstande kan være op til relativt lange. – Findes der en bedre kugleplacering, hvor disse negative ting sandsynligvis kan undgås?
– Svaret kan kun være et Ja – nemlig en kugleplacering i dyrets centralnervesystem, hvor dyret falder bevidstløs i knaldet – som således er:
Dét træfområde, hvor et træf bedst vil overholde og opfylde: ”At påskudt jagtbart vildt skal tilstræbes dræbt hurtigst muligt og på den mest humane måde, som giver dyret mindst mulig lidelse og angst”?
Der er ingen tvivl om, i henhold til omfattende materiale indenfor lægevidenskab, retsmedicin, krigserfaring og håndteringer af terror- og gidselsituationer, at det centrale (primære) CNS- træfområde er det hurtigst stoppende og hurtigst dødelige træfområde – dette gælder også på vildt.
– Og praktisk jagterfaring med CNS- kuglen bekræfter dette til fulde. Selv til elg melder svenskerne om CNS- kuglens effektivitet og også hos kendte storvildtjægere er effekten af CNS- Kuglen kendt og benyttet. – Se Netnatur.dk/cns-kuglen/ og Netnatur.dk/cns-kuglen-og-den-nye-alternative-hjerte-og-lungekugle/ og Netnatur.dk/kan-dyr-doe-i-knaldet/.
En rigtig negativ ting ved de Høje og Lave bladskud, som fører til flugtafstande, er at ingen kender ”Tid fra træf til bevidstløshed”, fordi dyrene ofte er ude af synsfelt, og fordi dyret som regel oftest sætter sig, og derefter besvimer og derefter forbløder – og først efter en vis tid opsøges og findes dyret af jægeren. Ved CNS- kuglen er der meget mere styr på dette, da man kan se hen til stedet hvor dyret faldt.
Figur 4. – CNS- kuglen: Denne figur dokumenterer CNS- kuglens kæmpe ”sikkerhedsareal” både sideværts og ved for lave træf. – Ved træf indenfor mere end 70 % af det sort,- og lilla skraverede areal, falder dyret bevidstløs i knaldet.
Prøv at forestille dig at dette skraverede træfområde flyttes ned til hjerte- området, og se hvad dette kan give af anskydninger.
Det sortskraverede areal er træfcirkel plus det vandrette CNS- sikkerhedsområde på 50 meter distancen. – Det lilla skraverede område er træfcirkel plus det vandrette CNS- sikkerhedsområde på 100 meter distancen, som skal tillægges det sortskraverede areal mod halsen. – Alt ved en ”jagtlig” spredning/træfcirkel (fundet på skydebanen) på 8,4 cm i diameter på 100 meter (altså ved en lidt bedre skydning end valgt i dette læserbrev (11 cm).
Disse store sikkerhedsarealer er en kæmpe fordel ved CNS- kuglen, også når dyret står både skråt væk fra dig og skråt imod dig. – Dette sammenlignet med Hjerte- kuglen, hvor der ikke findes et tilsvarende effektivt sikkerhedsområde til venstre, til højre for hjertet og under hjertet, og ved et effektivt hjertetræf må den ”jagtlige” træfcirkel for hjerte- kuglen ikke være større end 7-8 cm, hvis strejfskud i hjertet skal undgås.
CNS- kuglen har yderligere dén fordel som Hjerte- kuglen ikke har: Ved træf mod kraftig knoglestruktur som rygsøjlen – vil bensplinter herfra og evt. kuglefragmenter give flere sårkanaler, som medfører perforering af lungevæv og dermed blødning.
Alle riffeljægere som har truffet dyret i den centrale del af centralnervesystem, der sidder i rygsøjlen over lungerne (og i halsens halshvirvler, hvilket dog bør undgås), kan bekræfte at dyret falder i skuddet (som ramt af lynet) – og altid i bevidstløs tilstand.
Nogen kan så undre sig over at en Hjerte- kugle kan føre til fald i knald. Dette kan ske af 2 årsager: Aorta kan være gennemskudt, givende brat stoppende akut blodtrykstab – eller blodfyldte hjertekamre er ramt, så hydraulisk trykbølgeeffekt via blodbane har givet ”fjerneffekter”: punktformede blødninger i centre af hjernen, som er ”Hovedkontor” for CNS (centralnervesystemet).
Kun for at underbygge ovenstående samt for at underbygge, at et udsagn, fremført af Danmarks Jægerforbund (DJ) (dette Link, side 5) om CNS- skud er forkert og vildledende – sætter jeg hér procenter på effekten af alle mine afgivne skud til hjorte (handyr hos rådyr, dådyr og kronhjort) de sidste 12 år – og kan jeg opnå disse resultater, kan også alle andre:
De sidste 12 år har jeg skudt 18 hjorte, hvoraf 14 (ca. 78 %) er faldet i knaldet med en CNS- kugle, og 13 (ca. 93 %) af disse rørte sig ikke efter faldet (så vidt jeg kunne se) – den ene af de 14 besvimede også i knaldet, men bevægede hovedet lidt og måtte have fangstskud. – 100 % af mine afgivne CNS- kugler førte altså til fald i knald, og ingen af de 4 der havde flugtafstand var skudt med CNS- kuglen, men med hjerte- kugler og lunge- kugler. – Se min tidligere statistik for skudte bukke sidst i læserbrevet: Netnatur.dk/bukkes-aldre-bedoemt-paa-taender-og-opsatser/.
Dette kan riffeljægere (og buejægere), der anvender hjertekuglen eller lungekuglen, så sammenholde med deres egen statistik – eller sammenligne med resultater fra store undersøgelser som viser, at mellem 37 og 48 % af riffelskudte større hjorte falder i knaldet – og for buejagten er det ca. 5 % større hjorte der falder i skuddet. – Se: Netnatur.dk/laeserbrev-om-buejagt-riffeljagt-og-dyreetik/.
Foto 3. – 06.06.2019. – Meget lille buk. – Hér ses en CNS- kugle (for enden af blå tragt), ude på 90 meter i let skråt skud bagfra, og jeg stod ret højt i tårn over bukken.
– Derfor sigtede jeg hér højt (altså ikke som ved vandret kuglebane ca. 1/3 ned fra dyrets rygkant), og jeg sigtede længere bagud (og ikke lige over den første ¼ af dyrets forløb, som skulle vælges hvis bukken havde stået med siden vinkelret på kuglebanen (i rent sideskud)).
– Den røde stiplede linje er rygmargen (Medulla spinalis), i hvilken træf vil føre til fald i knaldet, i bevidstløs tilstand, blot man træffer i nærheden af denne.
Bukken faldt bevidstløs i knaldet, og rørte sig ikke derefter – kunne jeg se fra hvor jeg sad.
Dyreryggen hos bukken i Foto 3 var ikke berørt af kuglen (som gik under), men forboven på dyrets bagside manglede et stykke i toppen, ligesom ved en ”Høj bladkugle”.
Den blå isvaffel (tragt) var ca. indgangsvinkel. Den gule prik er sigtepunktet for CNS- kuglen ved helt rent vandret sideskud, og hér ser man hvor meget der skal korrigeres for skrå skudvinkler sideværts og op/ned (afhængigt af dyrets position) – og dette forhold mener jeg er årsag til de fleste fejltræf og anskydninger.
Hér benyttede jeg CNS- kuglens meget store ret vandret liggende ”sikkerhedsareal” med kæmpe fordel ved skrå skudvinkler – i forhold til Hjerte- kuglens meget lille ”sikkerhedsareal” og store følsomhed overfor skrå skudvinkler. – Derfor ses hér påvist og dokumenteret at:
* Større ”sikkerhedsareal” kan ikke opnås på rådyr og dådyr, indenfor etisk forsvarlige træfarealer med de største muligheder for fald i knald og omgående bevidstløshed.
At finde den længste etisk forsvarlige skudafstand:
Det kan dokumenteres, at CNS- kuglen har en effektiv træfcirkel med diameter 8,4 cm. Dette vil sige at med den, i senere Fig. 6, viste ”jagtlige” træfsikkerhed (cirkel med diameter ca. 11 cm på 100 meter) – vil max. skuddistance være: 11 cm/100 meter = 0,11 cm pr. meter, og træfcirkelen på 8,4 cm ligger så på distancen: 8,4 cm/0,11 cm = ca. 76 meter, som altså er den maximale skuddistance (den længste etiske skudafstand) for en ”CNS- kugle” – ved givne skydepræcision påvist på skydebanen, vist til sidst i Fig. 6.
Det ”Høje bladtræf” på 200 meter – rådyr og dådyr:
Ovenfor blev længste forsvarlige etiske skudafstand fundet til 139 meter for rådyr (og lidt længere for dådyr), under givne forudsætninger ved det ”Høje bladskud”, ved rent sideskud i vindstille, men lad os lige se på skudafstanden 200 meter, da man hører og læser om skud til rådyr på denne afstand (og endda længere):
Bemærk venligst, at jeg ikke hermed siger, at et skud på 200 meter til et rådyr ikke kan lade sig gøre for en rigtig god skytte – men at dette handler om en på skydebanen vist træfsikkerhed som beskrevet i senere Figur 6, og som jeg personligt tror, er et repræsentativt gennemsnit for den almindelige riffeljæger.
Da du ikke kan skyde mere præcist på 200 meter, end på 100 meter (men nok mindre) – vil din skudgruppe på 200 meter sandsynligvis være min. dobbelt så stor, nemlig en cirkel med diameter på: (2 x 8 cm + 50 %) = 24 cm, da jeg hér vælger et ”jagtligt” tillæg på 50 % på 200 meter, i stedet for de 40 % på 100 meter – og allerede hér vil der, statistisk anskuet og sandsynligvis, kunne sættes mange træffere i områder på rådyret og dådyret, som er langsomt dræbende (givende forholdsvis lang: ”Tid fra træf til bevidstløshed), altså være anskydning pr. definition. – Dette fremgår tydeligt i denne Figur 5:
Figur 5: På 200 meter distancen- rådyr: Den sorte cirkel (ca. 16 cm i diameter) er den ”Vitale træfcirkel” hos rådyr (i helt rent, vandret sideskud), som friholder maveregion, ”tapskuds-område” (det lilla) – og giver sikkerhedsmargen mod for lave træffere i bunden af dyrets krop, hvor træf i brystben, albue og løb er langsomt dræbende træf – og som er anskydninger iht. den gængse definition: ”Et skud der træffer vildt, men ikke med dræbende virkning indenfor en kortere tid” (ikke med umiddelbar dræbende virkning).
Den sorte cirkel i Fig. 5 repræsenterer den 16 cm ”Vitale træfcirkel”, og som ofte er kaldt et ”Højt bladskud”, og du sigter i centrum af denne (det blå trådkors).
Din ”jagtlige max. spredning” er 24 cm (gul cirkel), og altså 125 % større end den sorte ”Vitale træfcirkel” (sort cirkels areal: 201 cm2 / gul cirkels areal: 452 cm2).
Træffenes effekt og resultater i henhold til Fig. 5:
Alle sete træffere er dødelige. – Indenfor din spredning (den gule cirkel på 24 cm) vil rigtigt mange træf (- som kan sidde hvor som helst, og ikke kun hvor de er vist hér) kunne være anskydninger med lange flugtafstande og lang: ”Tid fra træf til bevidstløshed”.
Af alle dine træf, vil ca. 63 % (nr. 1, 3, 4, 6 og 8) være udenfor den ”Vitale træfcirkel” (den sorte cirkel med diameter 16 cm).
Dvs. at kun ca. 37 % (træf nr. 2, 5 og 7) af alle dine træffere, statistisk set, vil være indenfor den ”Vitale træfcirkel”, som jo ikke kan være større uden at berøre lever/maveregion.
Ved træf mellem den gule cirkel og den sorte, fra kl. 4 til 6, vil mange træf kunne være ikke sikre og hermed kritiske træf – og endnu mere kritiske træf vil ske i området fra kl. 8 til 10.
Træf nr. 4 (12,5 %) er et mave/lever- træf (en anskydning), og træf nr. 6 (12,5 %) er et kritisk træf, som vil være en anskydning (altså i alt 25 %), især dersom dyrets hjerte er mindre end vist hér, eller hvis træffet nr. 6 sidder 1 cm lavere end vist.
Træf nr. 8 (12,5 %) kan være tæt på en anskydning, især dersom du overser at dyret står ret skråt mod dig og du står højere end dyret, eller hvis træffet sad 1 cm lavere (væk fra CNS- området i rygsøjlen). – Men ellers vil dyret falde i knaldet, da rygsøjle forskydes opad.
Den gule cirkel (med diameter 24 cm) vil være dit træfbillede (din spredning) på jagt, dersom du sigter i den sorte cirkels centrum, når riflen er korrekt indskudt på 100 meter, og når du har husket at korrigere for, at dit projektil måske falder måske 10,8 cm ude på 200 meter. – Glemmer du kuglefaldet (for dit aktuelle projektil), vil de 4 nederste træffere (nr. 4, 5, 6 og 7) samt nr. 3 blive til anskydninger – hvorved chancen for et hurtigt dræbende skud vil være ca. 37 %.
Hvis du glemmer at korrigere for sidevind fra højre med 5-6 m/s – vil dette kunne give projektilet ca. 8 cm i afdrift (til venstre), og gøre 3 af træffene (længst til venstre, nr. 4, 7 og 8) til helt sikre anskydninger, og træf nr. 6 vil blive et mave/lever- træf (anskydning) – herved vil kun træfferne 1, 2, 3 og 5 være ret hurtigt dødelige, altså 50 %.
Træf (nr. 1, 3 og 8) er i (eller meget tæt på) den primære del af centralnervesystemet, hvor projektilernes Temporære kavitet vil beskadige CNS, og føre til fald i knaldet – og ved træf 1 og 3 vil dyret miste bevidstheden i knaldet, og sandsynligvis også ved træf nr. 8. – Men disse 3 træf udenfor den sorte ”Vitale træfcirkel” er jo ”tilfældige træfplaceringer”, og er altså ikke påregnelige, idet det eneste påregnelige er, at alle træf sidder indenfor den gule cirkel ét eller andet sted, og hvor der er store anskydningsarealer.
Konklusion: Etikken i 200 meter skuddet til rådyr og dådyr – er ikke overholdt:
Ud fra ovenstående, og ud fra hvad du præsterede på skydebanen (Figur 6), som var at du kunne holde 8 skud på 100 meter distancen indenfor en cirkel med diameter på 8 cm og tillagde yderligere 3 cm som ”jagtligt” tillæg – kan udledes:
At når du fortæller nogen, at du, som normalt velskydende riffeljæger, skød en råbuk på 200 meter, med almindelig jagtriffel og ”standardammunition”, fortæller du samtidig:
* At du (på egne og dyrets vegne) accepterede at træffe dyret indenfor ”Den vitale træfcirkel” med ca. 37 % sandsynlighed, og hvor et stort antal træffere indenfor din forventede spredning (som var 125 % større end den ”Vitale træfcirkel”), risikerede at være langsomt dræbende, giveende lange flugtafstande, anskydninger og lang ”Tid fra træf til bevidstløshed” og dermed unødvendige lidelser hos dyret – og at du heldigvis korrigerede 100 % korrekt for kuglefald og middelsidevinden (som intet apparatur kan måle), hvilket ellers kunne have resulteret i, at du kun havde sandsynlighed for 2 forholdsvis hurtigt dræbende træffere (nr. 1 og nr. 2 ud af 8), altså 25 % sandsynlig chance for et forholdsvis hurtigt dræbende træf (hvis du glemte både kuglefald og middelsidevind). – Du var i øvrigt heldig, at dyret stod vinkelret og vandret på din projektilbane, og ikke skulle korrigere for dette, hvilket er meget vanskeligt og usikkert på 200 meter, og hvilket let kunne have gjort det hele meget værre – end dette faktisk er.
De fleste af os der har deltaget i konkurrenceskydning ved, at den mindste rystelse og/eller jægerens reaktionstid let kan medføre anskydning, ude på 200-300 meter distancen.
En del normale riffelprojektiler vil desuden nok ekspandere dårligere på 250 meter, end på 100 meter – og dette vil nedsætte effekten af afgivne energioverførsel (kinetiske energi, oftest oplyst i Joule af producenterne) til dyrets væv og organer, og gøre træffet mindre stoppende og langsommere dræbende, end ved kortere skudafstande.
En skudafstand på 200 meter kræver en velskydende riffel, og at projektilet har rigtigt gode ballistiske egenskaber, herunder Ballistisk koefficient (BC). – Skuddistancer på 200 meter nærmer sig kraftigt langdistanceskydning, hvor dette siges at kræve en BC på min. 0,430 lb/in2. – Min egen kaliber .308, med min valgte patron, kan give en max. BC på 0,318 lb/in2. – Vedr. BC: se Netnatur.dk/riffelkuglen-fra-riflen-til-maalet/ og Netnatur.dk/ballistiktabellernes-volapyk-for-viderekomne-nr2/ – med flere.
Ved skuddistance 200 meter i rent sideskud (selv uden sidevind), vil altså nok ingen gennemsnitligt normalt skydende riffeljægere (uden jævnlig skydetræning), med normal riffel og normal ammunition og normalt øvrigt grej, statistisk set og med tilstrækkelig sandsynlighed, kunne afgive et sikkert hurtigt dræbende skud til rådyr og dådyr tilstrækkeligt sikkert og ofte nok.
På 300-500 meter skuddistancen, eller endnu længere:
Som det fremgår ovenfor, er skudafstande over ca. 140 meter altså ikke en sikker (etisk) afstand at skyde rådyr og dådyr på, under de givne forudsætninger – selv ikke ved rene, vandrette sideskud, korrigeret 100 % rigtigt for kuglefald og sidevind. – Dertil kommer de skrå skudvinkler, som altid vil medføre endnu sværere skud og giver større usikkerhed.
Disse skudafstande på 300-500 meter er slet ikke relevante for rådyr og dådyr – og hér er der efter min opfattelse, vedrørende sandsynligheder for dødelige træf, fejltræf, forbiere og anskydninger, tale om dyreværnsmæssigt og etisk urimelige skudafstande til levende vildt, i hvert fald når det gælder rådyr og dådyr, og givetvis også for andet vildt.
Din forventede træfcirkel (spredning) på 300 meter vil være vil være min. 38 cm, og på 400 meter min. 51 cm. – Projektilernes ”lange” flyvetider, på disse afstande, betyder også at dyret kan nå at flytte sig, eller dreje sig inden træf, og dette er fatalt ved disse spredninger.
Selv en god riffels egenspredning (og din egen) vil hér i jagtlig situation kunne give både forbiskud og anskydninger. – Der kræves store E0 energier (antal Joule ved riffelmunding), for at der er energi nok tilbage i projektilet ude på 300-500 meter og længere. – Nok ingen normale riffelprojektiler vil ekspandere korrekt på 300-500 meter eller længere.
En skudafstand på 300-500 meter eller længere kræver altså en ekstremt velskydende riffel med kraftig kaliber, ekstrem kontinuerlig træning hos riffeljægeren, og at projektilet har ekstremt gode ballistiske egenskaber, herunder Ballistisk koefficient (BC), som måske skal kunne nærme sig 0,6-0,7 lb/in2 – altså helt sikkert specialammunition, som skal passe helt nøjagtigt til riflens riffelgangstigning.
Skudafstande på 300-500 meter og længere, er der således formentlig ingen der kan påvise ansvarligt, etisk og dyreværnsmæssigt forsvarligt og humant ofte nok – ved jagt på levende vildt. Dette selv med specialudstyr (udvalgte egnede kalibre, ammunition, specialoptik og våben,- og vejrtekniske apps) og hjælpepersonale, der tager sig af målinger, beregninger, observation mv.
Konklusion: Etikken og det dyreværnsmæssige synes, ved disse afstande, sat helt over styr – og disse skudafstande er ikke relevante for almindelige riffeljægere, gældende rådyr og dådyr – og burde heller ikke være det for andre, når man taler om jagt på vildt – efter min opfattelse.
* Jagtpresset kan øges:
Anvendelse af længere skuddistancer kan i realiteten også i en vis grad påvirke andre ting, såsom f.eks. en vildtarts bestandsniveau, udvikling og forstyrrelsesniveau. Dette ved at der vil blive skudt på, og skudt flere dyr (alt andet lige), jo længere skuddistancer man generelt skyder på. – Også dette er omfattet af det store spørgsmål om det jagtetisk acceptable ved lange skudafstande.
F.eks. vil en riffeljægers aktionsareal stige 300 % (være 4 gange større), ved at have en skudrækkevidde på 200 meter, i forhold til en skudrækkevidde på 100 meter – dette giver langt flere skudchancer, og dette vil kunne påvirke en bestand via øget bestandsudtag og forstyrrelsesniveau.
Øgede skuddistancer og etik.
– og to metoder til at afgøre om man overholder etikken i dette.
Som det fremgår ovenfor, bliver skydepræcision, skydeteknik og etik mere aktuelt og nødvendigt at interessere sig for, i takt med at skuddistancer øges.
Se: Netnatur.dk/langdistanceskydning-under-jagt, som påpeger mange vigtige aspekter på dette område – som man måske nok på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at tage nærmere stilling til. – Det kan se ud til at langdistanceskydning spreder sig fra specialkorps og skydebanerne til jagt.
Så småt begynder nogen at tale om, at de mange forskellige apps, og at hele sfæren omkring langdistanceskydning til vildt kompromitterer selve jagten, og reducerer jagten til målskydning. – Se også: Netnatur.dk/riffelkuglen-fra-riflen-til-maalet/.
Men er der noget om denne snak?
Først må man fastslå vedrørende etik, at dette ikke kun drejer om lange skudafstande, da også et skud på kun 20 meter sagtens kan være en jagtetisk uforsvarlig skudafstand, afhængigt af forholdene – men langdistanceskydning skaber naturligvis progressivt, og helt indiskutabelt, stigende muligheder for fejltræf, i takt med at skudafstandene øges.
Umiddelbart tror jeg ikke, at langdistanceskydning til vildt bliver særligt udbredt i Danmark, da den almindelige danske riffeljæger oftest vil kunne komme nærmere vildtet, end f.eks. 220 meter – og den almindelige riffeljæger i mange lande vil nok heller ikke bruge store dele af sin sparsomme fritid på kontinuerlig skydetræning, eller lægge beslag på en synlig del af familiebudgettet til langdistancerifler, skyde- og vejrtekniske apps mm., samt rejser til bjergområder – hvor alt dette nok nødvendigvis kommer i anvendelse.
Men omvendt er det ikke særligt rart at tænke på, at længere skuddistancer i sagens natur, og for et vist antal dyr, vil kunne medføre langt flere anskydninger, længere flugtdistancer, længere sporlængder, at dyr kan komme til at sidde i mangedoblet tid i sårlejet ved fuld bevidsthed, og endnu længere ved eftersøgninger osv. – alt i forhold til ved kortere skuddistancer.
* Således udgør langdistanceskydning til vildt i dag en ikke belyst og tvivlsom gråzone, hvor det er op til hver enkelt jæger at afgøre etikken i sit lange skud, da der ikke er fastlagte regler eller lovgivning herfor.
– Dog ses i bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltnings § 22, at ”ingen må jage på en måde der udsætter vildtet for unødige lidelser.” – Og dette lever langdistanceskydning jo ikke op til, da risikoen og sandsynligheden for fejltræf er større på f.eks. 240 meter end på f.eks. 110 meter, ligesom en skudafstand på 240 meter ikke kan kaldes nødvendig (er unødig). – Noget lignende ses i dyrevelfærdslovens § 21: ”Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt” – hvilket vel også gælder når dyrene skydes.
Man kan vel sige, at alt jagtbart vildt bør kunne forvente, og har lige store krav på: At skal de skydes, skal dette ske således at de dør hurtigt og lider mindst muligt – og der gælder ikke særlige, elastiske eller tilpassede etiske regler for langdistanceskud til vildt.
* Denne artikel handler derfor også om, hvordan man kan gennemskue, om både de almindelige og også de øgede skuddistancer på rådyr og dådyr kan praktiseres på en sikker og etisk måde af den almindelige riffeljæger, med almindelige rifler og almindelig ammunition – og som måske én eller to gange om året indskyder sin riffel på skydebane.
* Og hvordan gør man så dette?
Det kan gøres ret enkelt og direkte målbart, ved at se på sin egen statistik over skudt vildt (samme vildtart skudt med samme riffel og ammunition):
Hvis flere af dine påskudte dyr falder i skuddet indenfor f.eks. 100 meter, end der falder i skuddet i dine skuddistancer fra 100 m til f.eks. 200 meter – så er etikken i skuddistanceintervallet 100 til 200 meter jo udfordret, i forhold til, og i hvert fald mindre acceptabel, end etikken ved skudafstande indenfor 100 meter. – Og hvad kan retfærdiggøre dette, når etikken bedst kan måles i, hvor hurtigt dyret mister bevidstheden (eller mister flugtmulighed ved immobilisering) og herved også kan findes og aflives hurtigst muligt, efter skuddet.
Det samme gælder flugtafstande, antal eftersøgninger, sporafstande (afstanden som sporhunden tilbagelægger under eftersøgningen) og anskydninger – hvor det siger sig selv, at disse vil stige og forøges som følge af længere skudafstande, hvor der er flere gældende fejlkilder, variabler, vilkår og påvirkninger, hvor tingene kan gå galt – alt i forhold til kortere skudafstande, hvor færre fejlkilder, variabler, vilkår og påvirkninger også er i mindre størrelser (med mindre udsving), og derfor er mindre betydende.
Længere skudafstande må derfor, i forhold til kortere skudafstande, nødvendigvis give forholdsvis færre ”fald i knaldet”, flere schweisshunde- eftersøgninger, længere flugtafstande for dyr der forlader skudstedet, længere sporafstande, flere anskydninger og flere mistede dyr, samt dyr der sidder længere tid i sårlejet, altså har længere: ”Tid fra træf til bevidstløshed”, som er et udmærket og helt rigtigt barometer for etik.
Men der er en mere sikker metode, med flere informationer:
– som også kan vise Max. skudafstande ved ”Høje bladskud”, ”Lave bladskud” og ”CNS- kuglen”, og som yderligere viser dine procentuelle chancer for vellykkede træf med ”fald i knald”, dødelige træf med flugtafstande og chancer for anskydninger – på de forskellige skudafstande.
Dette gøres ved at finde din statistisk sandsynlige praktiske træfsikkerhed – i teorien, på skydebanen – og oversætte denne til din sandsynlige ”jagtlige” træfcirkel:
Øgede skuddistancer og etik.
På skydebane finder du din skudgruppe ved vandret skydning, og hvor du er opmærksom på, at denne skudgruppe kan være helt anderledes under praktisk jagt.
– Skyder du f.eks. fra skydebænk, kan du ikke regne med denne skudgruppe på praktisk jagt, hvor skydestillinger vil være anderledes og akavede, tidspres kan være til stede, du kan være sulten, tørstig, træt, våd, kold, eller have 39,8 i bukkefeber – eller den lange pürch gjorde dig forpustet.
Efterfølgende er lidt groft og forsimplet, i forhold til hvad de rigtigt professionelle ellers viser herom – men jeg antager at dette er fuldt tilstrækkeligt som fingerpeg for den almindelige riffeljæger (som jeg selv), med almindelig riffel, f.eks. kaliber .308 og almindelig ammunition, lovlig til de forskellige dyrearter – og når man ikke er i skarp skydetræning:
På 100 meter skuddistancen – på skydebanen:
Din skudgruppe på skydebanen kan f.eks. se sådan ud på 100 meter: Du skyder f.eks. 8 skud, hvor cirklen du kan tegne omkring skudgruppen har en diameter på 8 cm (den røde cirkel i Fig. 6 herunder).
Figur 6: Din spredning i din skudgruppe på 8 skud, på 100 meter skydebane kan f.eks. være således. – Den grove max. spredning bliver 8 cm, som er den røde cirkels diameter. – Helt bevidst vælges (noget forenklet) denne måde at betragte viste spredning på, da f.eks. skud nr. 4 også kunne ske i en jagtsituation, og til alle sider i cirklen.
– En god veltrænet skytte på skydebanen kan vel hver gang træffe indenfor en tilsvarende spredning (cirkel) på 6 cm på 100 meter. – På en 50 meterbane, vil den i Illustration 6 viste spredning formentlig (i forhold til de 8 cm) være ca. det halve (ca. 4 cm).
Ovenstående spredning (den røde cirkel) er ved skydning under velordnede forhold, med ensartet fast anlæg osv. på skydebane – men denne spredning kan man ikke påregne at have i en jagtsituation, hvor skydning er vanskeligere. – Derfor tillægger jeg den røde cirkels diameter på 8 cm yderligere 40 % på 100 meter, som ekstra (”jagtligt”) tillæg (yderligere sikkerhedsmargen) for at indregne større forventelige udsving i træffene på praktisk jagt. – Den gule cirkel (med rød stiplet streg) med diameter 11 cm, kan du således regne med at have i max. spredning, ved skuddistance 100 meter på praktisk jagt på hjortearterne – med viste skydepræcision på skydebanen i Figur 6.
Disse 8 cm (den røde cirkel i Figur 6) repræsenterer projektilets egenspredning plus min spredning (skudpræcision), og hvor projektilets egenspredning er marginal. – De 8 cm er således ”Den maximale spredning”, altså hvor den dårligste kugleplacering bestemmer cirklens størrelse (diameter), og denne spredning anbefaler jeg anvendt, da den dårligste kugleplacering ikke er forbeholdt skydebanen, men også kan afgives på praktisk jagt.
I ovenstående fratrækker jeg heller ikke f.eks. de 2 dårligst placerede skud (som det ses ved mere avancerede og nuancerede betragtninger af skudgrupper), fordi alle skud tæller på praktisk jagt, og de 2 dårligste skudplaceringer kunne også ske på praktisk jagt (hvor antal dårlige skudplaceringer måske også kunne være 3 ud af 8).
I dette ses helt bort fra sidevinds effekt afdrift på projektilet, og luftfugtighed og lufttryk.
Dette giver således en forventelig skudgruppe på praktisk jagt på 8 cm + 40 % = ca. 11 cm i diameter (”max spredning”) på 100 meters afstand, og dette er tilstrækkelig præcis skydning til et ”Højt bladskud” på et stykke rådyr, dersom vi fastlægger, at det ”Vitale træfområde” i ”Højt bladskud” (sort cirkel i Fig. 2) på et rådyr, er en cirkel med diameter ca. 16 cm i brystkassens lungeområde (den sorte, stiplede cirkel i Figur 6), og du sigter lige i centrum af denne sorte cirkel (som repræsenterer det ”Høje bladtræf” i Fig. 2), med din vel indskudte riffel.
* Det glædelige er måske – eller måske ikke:
At danske råvildtjægere tilsyneladende skyder på rimelige skudafstande, som i henhold til tidligere undersøgelser for råbukke, i gennemsnit, er omkring 60 meter, og rigtigt mange riffelskudte råbukke (ca. 23 % iht. Netnatur.dk/mere-end-hver-femte-rabuk-skydes-pa-klos-hold/) nedlægges tilsyneladende på under 20 meter. – Dog fortæller dette ikke, hvor lange skuddistancer der skydes på, så dette er stadig en gråzone.
Et fingerpeg om muligt omfang af længere skuddistancer for rådyr ses dog i ovennævnte undersøgelse, hvor det fremgik (med obs. på ovennævnte debatindlægs betonede forbehold): gældende jægerens sidst skudte buk: ”Kun 7,1 % i undersøgelsen – gennemført på Netnatur.dk – svarede, at den sidste buk, som de nedlagde, var mere end 150 meter borte”. – Hvis dette er repræsentativt (og der kun ses på bukkene), og der skydes f.eks. 20.000 bukke årligt med riffel, er dette dog 1.420 afgivne skud til bukke på mere end 150 meter – men hvor meget længere skudafstande end 150 meter skydes der faktisk på?
* Det fremgik også: at ca. 76 % bukke blev skudt indenfor 100 meter, og således blev skudt ca. 24 % bukke på skudlængder over 100 meter, altså 4.800 bukke – og hvis blot 50 % af disse blev nedlagt med Hjerte- kuglen, er dette 2.400 bukke som skydes med Hjerte- kuglen på skudafstande over 100 meter, på årsplan (og hvor langt over 100 meter?).
* Hvis valg af kugleplaceringerne Høj og lav bladkugle er blot halvt af hver – vil der (ved årligt bestandsudtag med riffel på f.eks. 50.000 rådyr) årligt skydes ca. 50.000 x 50 % = 25.000 rådyr med Hjerte- kuglen, og hvis 24 % af disse skydes på afstande over 100 meter, er dette immervæk ca. 6.000 dyr årligt, som skydes med den usikre Hjerte- kugle på over 100 meter distancen – og stadigvæk vides ikke hvor meget længere end 100 meter.
Dette kan ses i forhold til, at Hjerte- kuglen er en næsten optimal usikker såkaldt ”vital” kugleplacering, og hvor et sandsynligt effektivt hjertetræf (indenfor en nogenlunde effektiv træfcirkel med diameter på ca. 7-8 cm) sker ved en skuddistance på max. ca. 68 meter, alt i henhold til denne artikels viste eksempel ved en given skudpræcision, som var en ”jagtlig” træfcirkel med diameter på ca. 11 cm på 100 meter distancen.
* Sammenfattende konklusion:
– alt ud fra de i artiklen beskrevne forudsætninger, som bl.a. er: At du kan sætte alle dine skud (da alle skud tæller på jagt) indenfor en cirkel på 8 cm på 100 meter på skydebanen, hvilket med ”jagtligt” tillæg på 40 % bliver: 11 cm – og hvor det ”jagtlige” tillæg tilgodeser, at skydning på jagt er under ofte meget vanskeligere forhold og vilkår, end skydning på skydebanen.
Bedre skydning på skydebanen, som sådan, hjælper ikke meget på jagt vedrørende kuglefald, sidevind, dårlige lysforhold og skæve skudvinkler, og hvor jeg anser sidstnævnte som årsag til mange (måske de fleste) anskydninger – og hvor ”De jagtetiske regler” meget fornuftigt siger: ”skyd ikke i ugunstige vinkler”.
Hele kernen i dette hér er, at man ikke kan udtale sig om hverken max. skudafstande, eller om hvilket træfområde som er mest effektivt og humant, og dermed mest etisk – uden at fastlægge de sandsynlige enkelttræfs effektivitet i hver af de betragtede vitale træfcirkler: Høj bladkugle, Lav bladkugle og CNS- kuglen. – Og dette kan ikke gøres uden at inddrage anatomi, retsmedicin, terminal ballistik, jægerens forventede skydefærdighed og fejlskabende faktorer (f.eks. vind, kuglefald, usikre anlæg og skæve skudvinkler) under skydning på jagt – og alt dette hænger sammen både i teorien og på praktisk jagt – og må derfor ses under ét, og kan ikke adskilles.
– Mange fejlvurderinger er sket, og mange fejlbeslutninger er truffet, som følge af fejlvurderede eller oversete variabler og vilkår.
Og hensigten med at betragte på den almindelige riffeljæger med alm. rifler, projektiler med alm. BCére og alm. øvrigt grej er, at dette ikke kun skal gælde for de nok ret få riffeljægere der skyder med superrifler og projektiler med ekstreme BCére, og andet nødvendigt udstyr, og anvender meget tid på træning – og hvor der alligevel kan sættes spørgsmålstegn om, hvorvidt dette fører til sikre humane (etiske) træf ofte nok, på de lange skudafstande.
Da der ikke er lov og regler om langdistanceskydning, er det riffeljægerne selv som skal være opmærksomme på, om langdistanceskydning kompromitterer jagten. – I denne forbindelse er ”De jagtetiske regler” ikke særligt behjælpelige hermed under positionen: ”Hensynet til dyret der er genstand for jagten” – og hvor det i øvrigt ikke engang fremgår: ”At påskudt jagtbart vildt skal tilstræbes dræbt hurtigst muligt og på den mest humane måde, som giver dyret mindst mulig lidelse og angst” – hvor blev dette af?
Det er væsentligt at bemærke, at ikke alle træf indenfor de såkaldte ”vitale træfcirkler” (de sorte) vil være lige effektive, hvilket også gælder for dine aktuelle træfcirkler (de gule). – Derfor er man nødt til at vurdere de forskellige træfs effekt, i både Højt og Lavt bladskud og i CNS- træfområdet – for at kunne udpege det mest effektive og humane træfområde:
1. Ved et ”Højt bladskud” er max. skuddistance til rådyr: 139 meter, hvis du skal træffe indenfor en ”vital” træfcirkel på 16 cm. – Der er langt fra garanti for ”fald i knald”. – Der kan ofte forventes op til relativt lange flugtdistancer, og der kan også ofte forventes en vis, og ikke ubetydelig: ”Tid fra træf til bevidstløshed”. – Jeg og mine jagtkammerater har set flugtafstande på 150 meter ved en medialt placerede dobbelte lungekugler, og også forholdsvis sjældent set flugtafstande på 0 meter. – Af disse grunde, angående effektivitet, etik og humaniteten, ligger ”Højt bladskud” på 2. pladsen.
2. Ved et ”Lavt bladskud”, som er Hjerte- kuglen til rådyr, er max. skuddistance er: 68 meter, hvis du skal træffe indenfor en ”vital/letal” træfcirkel på 7-8 cm. – Hjerte- kuglen har meget stor følsomhed overfor skrå skudvinkler. – Hjerte- kuglen er den mest usikre kugleplacering der findes på et rådyr og dådyr, og risikoen (indenfor de 3 ”vitale” træfområder) for fejltræf og anskydninger, er ved Hjerte- kuglen optimal. – Ingen garanti for ”fald i knald”.
– Der kan ofte forventes op til lange flugtdistancer (op til 150 meter ved strejfskud i hjertet, og nogen siger endda 200 meter ved næsten bortskudt hjerte), og der kan derfor ofte forventes en vis, og ikke ubetydelig: ”Tid fra træf til bevidstløshed”. – Af disse grunde ligger Hjerte- kuglen på en absolut sidsteplads angående effektivitet, etik og humanitet – men på 1. pladsen hvad angår dét bøvl og de problemer og lidelser en Hjerte- kugle kan medføre.
3. Ved CNS- kuglen til rådyr er max. skuddistance til rådyr: 76 meter, hvis du skal træffe indenfor en ”vital” træfcirkel på 8,4 cm, hvor hele ca. 77 % af arealet vil være træf i det primære CNS- område med sandsynlig 100 % garanti for ”fald i knald” og omgående bevidstløshed (uden smerte og angst), altså 0 meter i flugtafstand. – De resterende 23 % af træfcirklen er de mest letale dobb. lungetræf.
– Der ses ved CNS- kuglen en kæmpe fordel ved et stort ”sikkerhedsområde/fejlmargenareal” sideværts til begge sider, og også ved for lave skud er der meget stor fejlmargen. – CNS- kuglen har således en kæmpe fordel ved de skrå skudvinkler, når dyr står mod jæger eller væk fra jæger (altså i ikke rene sideskud).
– CNS- kuglen er det eneste træfområde, hvor et træf (i det centrale CNS- område) fører til fald i knald, og i bevidstløs tilstand, og altså har den kortest mulige ”Tid fra træf til bevidstløshed”. – Af disse grunde ligger CNS- kuglen på en absolut 1. plads angående effektivitet, etik og humanitet, samt på en 1. plads angående sandsynlighed for problemfri jagt, som jo næsten altid har afsæt i flugtdistancer.
– Det er beklageligt, at Danmarks Jægerforbund i dette link, side 5, er gået helt fejl af, hvad et træf i et dyrs CNS- område er, og medfører.
4. CNS-kuglen er påviseligt mere human, mere effektiv, mere sikker og mere etisk, samt meget nemmere og langt mere problemfri i praksis – end både Hjerte- kuglen og Lunge- kuglen – men det ”Høje bladtræfs” lungekugle kommer man aldrig udenom (idet den ikke kan undgås). – Og hér gælder det om at træffe i de øverste, forreste dele af lungerne og korrigere korrekt for skrå skudvinkler, kuglefald og sidevind, således at alle træf bliver dobbelte lungekugler, i tykkest mulige lungedele – som er området lige under CNS- kuglens sigtepunkt.
5. Langdistanceskud til vildt, for den almindelige, normalt skydende riffeljæger, som er i almindelig skydetræning og med standardudstyr – kan ikke kaldes etisk i forhold til lov om jagt og vildtforvaltnings § 22 som siger, at ”ingen må jage på en måde der udsætter vildtet for unødige lidelser.” – Dette fordi risikoen og sandsynligheden for fejltræf er langt større på f.eks. 250 meter end på f.eks. 139 meter (hvilket jo meget let og langt oftere kan give unødige lidelser), ligesom en skudafstand på 250 meter ikke kan kaldes nødvendig.
– Vedrørende langdistanceskydning (også i bjergområder) kan man vel sige, at alt jagtbart vildt bør kunne forvente, og har lige store krav på: At skal de skydes, skal dette ske således at de dør hurtigt og lider mindst muligt – og der gælder ikke særlige, elastiske eller tilpassede etiske og humane regler for langdistanceskud til vildt.
6. Danmarks Jægerforbund anbefaler det helt rigtige, når de i ”De jagtetiske regler” anbefaler: ”at holde dine riffelskud på skudafstande indenfor 100 meter, og fraråder at skyde i ugunstige vinkler – indtil du har omfattende jagtrelevant træning og rutine heri”.
– Da jeg selv startede som riffeljæger, turde jeg i flere år ikke skyde rådyr på længere afstande end 60-70 meter, og man skal huske på, at dyrene lægger krop til, mens vi jægere indhenter den nødvendige viden, erfaring, rutine og skydefærdighed – og vi jægere slæber i mange, mange år rundt på erindringer om dårlige jagtoplevelser, som følge af et forfejlet skud.