CNS- kuglen. See CNS- bullet in english.
Denne side suppleres af siden: Fyr hjerte- kuglen, anvend i stedet CNS- kuglen.
CNS- kuglen sammenlignet med hjertekuglen og lungekuglen:
Vi jægere har brugt Hjertekuglen og Lungekuglen til rådyr i mange år.
Disse kugleplaceringer har altid været betragtet som humane hits – og hvor man som jæger har accepteret, at ikke alle dyr, der bliver skudt mod, falder i skuddet.
Men det skal bemærkes, at selv en lille hjort som råvildt kan have en flugtafstand på op til 50-100 meter – også når hjertet er fuldstændig ødelagt af en velplaceret hjertekugle.
Det samme for Lunge-kuglen, hvor selv et dobbelt lungetræf kan give op til lange flugtafstande – afhængig af træfpunkt og kuglebane.
Hjertekuglen har derudover et relativt lille effektivt træfområde – og hvor skæve skydevinkler meget let fører til strejfskud i hjertet, lever/mavetræf, træf i brystbenet og træf i albue/forben – og hvor endnu længere flugterafstande bliver aktuelle.
Det samme for Lungekuglen, hvor skæve skydevinkler let fører til træf i kun den ene lunge, og hvor dyrets anden lunge stadig fungerer – hvilket giver lange flugtafstande.
Fælles for Hjertekuglen og Lungekuglen er, at ikke alle hjorte falder i træffet, at hjortene kan have op til lange lange flugtafstande – og at “Tiden fra træf til bevidstløshed” som følge heraf ofte ikke kendes, og kan være lang.
Bare for at se, hvad andre siger om Hjertekuglen, kan nævnes: En erfaren Dr. Röken har udtalt: “Hvis et hjertetræf kun er centimeter bag hjertet, perforeres lungekanten plus formaven og evt. leveren (på den dyrets højre side), hvilket kun forårsager minimal indre blødning og dermed en meget lang flugtafstand.”
Således og ud fra ovenstående og efter min mening kan både Hjertekuglen og Lungekuglen anses for at være: Ikke optimalt humane til enhver tid – og de kan føre til, at dyr flygter langt ind i skoven eller rapsmarken, eller ind til naboens – og som skal søges efter, og hvor ikke alle findes. – I det følgende forklares dette nærmere.
Findes der en bedre kugleplacering på hjorte?
Ja, det gør der bestemt: Ifølge alt videnskabeligt materiale er viden fra krige, specialenheder og storvildtjægere – et træf i den centrale del af centralnervesystemet (CNS) er den absolut hurtigst stoppende og mest effektive kugleplacering. – Mine mange års erfaring med CNS-kuglen siger det samme.
Det centrale træfområde i centralnervesystemet er placeret i hjernen, inde i halshvirvlerne og inde i den del af hvirvlerne, der sidder over lungeområdet. – Træf her, eller bare i nærheden af disse steder, forårsager øjeblikkelig immobilitet og næsten altid øjeblikkelig bevidstløshed.
Kort fortalt bliver den såkaldte Medulla spinalis (rygmarven) beskadiget eller ødelagt, hvorved alle impulser frem og tilbage fra hjernen til vitale organer stopper brat – og hurtigere bevidstløshed og død kan ikke opnås. – Medulla spinalis er de gule stiplede linjer i illustrationerne ovenfor, og den røde stiplede linje på billedet nedenfor.
Hér ses en meget lille buk truffet i det centrale nervesystem. – 90 meter ude i let skråt skud bagfra, og jeg stod højt i tårn over bukken. – Derfor sigtede jeg hér højt (altså ikke som ved vandret kuglebane ca. 1/3 ned fra dyrets rygkant), og jeg sigtede længere bagud (og ikke lige lodret over den første 1/4 af dyrets forløb, som skulle vælges hvis bukken havde stået med siden vinkelret på kuglebanen (i rent vandret sideskud)).
– Den røde stiplede linje er rygmarven (Medulla spinalis), i hvilket træf i eller i nærheden af denne, vil føre til fald i knaldet i bevidstløs tilstand. – Bukken faldt i knaldet og rørte sig ikke derefter, kunne jeg se fra hvor jeg sad.
Den gule prik er sigtepunkt i rent, vandret sideskud.
På fotoet ser man hvor meget der skal korrigeres for skrå skudvinkler, og hvor let dette kan gå galt nede ved hjertet – og jeg tror at de fleste fejltræf og anskydninger sker som følge af dette forhold: at sigte det rigtige sted på dyret, for at kuglebane træffer de vitale dele. – Den blå isvaffel i fotoet ovenfor viser ca. indgangsvinkel og indgangslæssion – og inde i midten af dyret traf projektilet lige under rygsøjlen (ca. ved den gule prik).
Jeg har i mange år anvendt CNS- kuglen, og de sidste 12 år har jeg skudt 18 hjorte (kun medregnet handyr), hvoraf 14 (ca. 78 %) er faldet i knaldet med en CNS- kugle, og 13 (ca. 93 %) af disse rørte sig ikke efter faldet (så vidt jeg kunne se) – den ene af de disse 14 skudte dyr besvimede også i knaldet, men bevægede hovedet lidt og fik et fangstskud. – Dvs. at 100 % af mine afgivne CNS- kugler altså førte til fald i knald, og ingen af de 4 der havde flugtafstand var skudt med CNS- kuglen – men med Hjerte- kuglen eller Lunge-kuglen.
Også min skudte kronhjort og dåhjort faldt bevidstløse i knaldet efter at være truffet af CNS- kuglen. Dåhjorten styrtede bevidstløs i skuddet og rørte sig ikke efter skudet. Kronhjorten løftede lige hovedet et øjeblik og lå derefter helt livløs. – Selv til elg melder svenskerne om CNS- kuglens effektivitet – og også hos kendte storvildtjægere, finskytter og skarpskytter er effekten af CNS- kuglen kendt og benyttet.
Hvad med “tapskud”?
Nogle påstår at CNS- kuglen giver risiko for “tapskud” – men jeg har aldrig leveret et “tapskud” som har ført til flugtafstand. Jeg har ramt råvildt kun ca. 4 cm under rygkanten over den bagerste del af lungerne, hvor dyret faldt livløst i skuddet.
Fakta omkring “tapskud” er derimod, at der er lige så langt, eller længere fra centrum i CNS- træfcirklen til et “tapskud” – som der er fra midten af hjertet til et langt alvorligere træf i lever/mave, brystben og i de aftagende lungedele foran hjertet, og dette dokumenteres i mine artiklers illustrationer – og ses også i næste illustration herunder.
Af samme grund er det også helt forkert, hvis nogen påstår at de danske jægere ikke skyder godt nok til at anvende CNS- kuglen – for kan vi ikke ramme en effektiv CNS- træfcirkel med diameter 8,4 cm – kan vi heller ikke ramme hjertets effektive træfcirkel på max. ca. 7-8 cm.
Og således er udsagnet om: “at riffeljægere ikke er dygtige nok til CNS- kuglen, og derfor bør vælge Hjerte- kuglen”, direkte forkert – det er lige omvendt.
Hvad med “kødødelæggelse”?
Der ses også udsagn om at CNS- kuglen giver for stor “kødødelæggelse”.
Men ved alle mine CNS- træf mister jeg kun et lille hjørne af nederste, forreste hjørne af dyreryggen i sidekanterne (hvor ribben overskæres). Jeg bevarer hjerte, lever, det meste af slagene samt begge forbovene stort set intakte (og dette sker ikke ved anvendelse af Hjerte- kuglen).
Iøvrigt er det jo ikke rimeligt at sætte kødværdi højere end humanitet og dyreværnsmæssige forhold – og det skal i hvert fald ikke være dét der bestemmer drabets længde.
Det siges også, at en flugtafstand på 0 meter giver den bedste kødkvalitet, da dyret herved ikke oplever stress, smerte og angst.
Kæmpe fordele ved CNS- kuglen:
1. Udover det ovenfor beskrevne er der flere andre fordele:
2. Det er altid en fordel på alle måder, at dyret bliver på stedet efter skuddet.
3. Fordi et træf i det primære store CNS- område altid fører til omgående immobilitet og fald, tør jeg skyde dyr der står tæt på naboskel, hvilket jeg aldrig ville turde med en Hjerte- kugle eller med en høj Lunge- kugle.
4. I forhold til Hjerte- kuglen, er der et optimalt stort fejlmargenområde både til venstre og højre for, samt nedenunder CNS- området.
5. Det vandret liggende store fejlmargenområde betyder, at CNS- kuglen er vældig tolerent overfor skud afgivet i skrå skudvinkler vandret – altså når dyret står skråt imod, eller skråt væk fra skytten.
Konklusion:
Man kan vel ikke konkludere andet vedrørende den centralt placerede CNS- kugle, end at:
1. Den er den mest humane, mest sikre, mest effektive og mest etiske kugleplacering.
2. Den har et langt større effektivt træfområde end Hjerte- kuglen.
3. Riffeljægere har større chance for at træffe CNS- træfområdet, end Hjertet.
4. Den er vældig tolerent overfor skrå skudvinkler sideværts.
5. Den er den eneste kugleplacering der hver gang giver fald i knald.
6. Den er den kugleplacering der mest sikkert giver korteste: “Tid fra træf til bevidstløshed.
7. I høj vegetation (f.eks. i højt græs) ses CNS- træfområdet bedre end hjerteområdet.
8. Påstande om at CNS- kuglen medfører “tapskud” er påviseligt forkerte.
9. Påstande om at CNS- kuglen medfører for meget kødødelæggelse er urimelige.
10. Man slipper for en masse bøvl og besværligheder, som flugtafstande altid kan give.
Så med mindre nogen seriøst og velbegrundet kan tilbagevise det hér beskrevne og viste, foreslår jeg for alles bedste: “Fyr Hjerte- kuglen (det “Lave bladskud”) og anvend CNS- kuglen – og kassér skydebanernes skydeskiver, som misvisende lokker uerfarne riffeljægere til at tro, at det effektive træfområde er meget større end i virkeligheden, og at en lungekugle er bedst.
Med til historien skal dog:
Det “Høje bladtræfs” dobbelte lunge- kugle kommer man aldrig udenom (idet den ikke kan undgås) – og hér gælder det om at træffe i de øverste, forreste dele af lungerne og korrigere korrekt for skrå skudvinkler, kuglefald og sidevind, således at alle træf bliver dobbelte lungekugler i tykkest mulige lungedele – som er lige under CNS- kuglens træfområde, og hvor der befinder sig meget vitale forgreninger af store årer til og fra lungerne.
En erstatning af det høje og det lave bladskud kunne se sådan ud for råvildt:
Fotokilde: Schweisshunderegisteret, med det nye formål at vise de bedste træfområder på råvildt.
Det indrammede hvide areal er det bedste træfområde, næst efter det gule indrammede CNS- træfområde, hvor der dog skal undgås træf i halsens centralnervesystem.
Det hvide indrammede træfområde gælder også buejægerne, hvor træf i kraftig knoglestruktur kan få pilen til at stoppe (tamponere), eller pilens retning kan blive afbøjet.
Og for kronvildt kunne en erstatning for høj og lav bladkugle se sådan ud:
Hvad siger Danmarks Jægerforbund?
Den sejlivede diskussion om centralnervesystemet og ”tapskud” kan dog ikke undre nogen, da selv Danmarks Jægerforbund (DJ) i dette Link og i dette link skriver ordret:
”Et skud som træffer centralnervesystemet vil gøre dyret ude af stand til at flygte, da det paralyseres, men denne skudplacering er ikke hensigtsmæssig, da dyret vil forende langsommere end ved det anbefalede skud på bladet”.
Dette udsagn fra Danmarks Jægerforbund er efter min opfattelse og mening direkte forkert og misvisende, da et stort materiale indenfor lægevidenskab og retsmedicin udpeger netop centralnervesystemets ret store primære del, som både det hurtigst dræbende træfsted og samtidigt det hurtigst immobiliserende træfsted (af mange helt forståelige, åbenlyse og nøje forklarede organfysiologiske grunde). – Ligeledes bekræftes dette i erfaringer fra krige, ligesom det bekræftes af specialkorps med speciale i de hurtigst muligt dræbende og stoppende skudplaceringer. Kendte storvildtjægere har sagt det samme.
– Og min mangeårige erfaring er lige modsat DJ´s udtalelse, da ikke én eneste afgivet CNS-kugle har ført til andet end, at dyret døde hurtigst muligt.
Og kun et træf i centralnervesystemets bagerste del (bagud for lungerne), vil kunne medføre immobilitet uden bevidstløshed, og altså lang: “Tid fra træf til bevidstløshed” og lang tid til død, som Danmarks Jægerforbund skriver – men dette er jo ikke en CNS- kugle i den primære del af centralnervesystemet, som befinder sig i hjernen, i halshvirvler og i den forreste del af rygsøjlen hen til cirka hvor lunger ophører.
Se også bl.a.: Netnatur.dk/cns-kuglen-og-den-nye-alternative-hjerte-og-lungekugle + Netnatur.dk/cns-kuglen + Netnatur.dk/hvad-sker ved-kugletraef/piletraef – hvor alt ovenstående underbygges og forklares nærmere.