De skrå skudvinkler (Den nok hyppigste årsag til fejltræf). See this in english.
Denne illustration peger på, at når dyret står skråt mod, eller skråt væk fra jægeren – kan den vigtige kuglebane gennem dyret ofte blive anderledes end jægeren troede.
Selvfølgeligt skyder man ikke til denne kronspidshjort, fordi der ikke er kuglefang bagved – men havde der været dette: Hvor skævt står dette dyr?
Illustrationens blå pil er hvor du burde sigte på dyrets udvendige overflade – og den røde pil er hvor du måske tror at din kuglebane gennem dyret bliver rigtig, og rammer det ønskede mål (den sorte prik) inde midt i dyret, som står skævt for.
—————————————————————————————————————————
Tit når man vender det skudte dyr, bliver man forbavset over hvor skråt dyret faktisk stod.
Chansen for at dyret står i helt rent sideskud er 2:180 – og af alle mine skudte hjorte har nok kun 5 % stået helt vinkelret på kuglebanen.
Jeg er overbevist om, at netop disse skrå skudvinkler er årsag til de allerfleste fejltræf.
Kigger man på et tilsigtet hjerte- træf, hvor den maksimale træfcirkel man skal træffe indenfor, har en diameter på ca. 6-7 cm, for at levere en ren og effektiv hjertekugle – ser man af illustrationen ovenfor:
* at kuglebanen let kan give et strejfskud i hjertet, og endda ramme helt ved siden af hjertet (ved de viste 40 mm afvigelse, rød streg) – og herved træffes kun én lunge i nederste, aftagende del. – Og sker dette bagved hjertet (når dyret står skråt imod dig), er der tale om en ondartet mavekugle.
Og hvem af os kan sige med sikkerhed hvor hjertets centrum befinder sig på et dyr – hvilket bliver sværere og sværere, jo mere skråt dyret står i forhold til din kuglebane?
Et strejfskud i hjertet skal ses i sammenhæng med, at selv ved et fuldstændigt knust hjerte, kan f.eks. et rådyr have en flugtafstand på nemt 50-60 meter.
Ovenstående burde bevise, at det mest usikre og uetiske skud, indenfor de “vitale” træfområder, man kan byde et dyr: er hjerte- kuglen.
Når det gælder CNS- kuglen, er problemet med skæve skudvinkler ikke til stede, da det primære CNS- træfområde ligger ret vandret og sikkerhedsområdet sideværts er forholdsvist meget langt (og stort) – som det ses af dette foto:
I fotoet ovenfor ses, at alle træf indenfor de skraverede områder er dødelige træf, og i over 70 % af det samlede skraverede sorte og lilla areal, vil dyret falde i knaldet og i bevidstløs tilstand.
Og kommer man til at “dykke” (kommer til at trække nedad i aftrækket) i skudafgivelse – er der masser af plads til dødelige træf under CNS- træfområdet.
Når det gælder hjerte og lungekugler, skal man altså være meget påpasselig med at korrigere sin sigtelinje i forhold til hvor skævt dyret står i vandret plan.
Dette altså fordi en tilsigtet hjerte- kugle let kan blive et strejfskud i hjertet, eller en hjerte- forbier (måske et maveskud), og fordi en tilsigtet dobbelt lungekugle let kan blive til en enkelt lungekugle, hvor dyrets anden lunge kan forsyne dyret med ilt meget længe.
Korrigering i vandret sideskud:
Dyrets længderetning har følgende afvigelse i forhold til vinkelret på sigtelinjen:
i cm.: 15 25 30 35
, flyt vandret sigtepunkt ca. mm.: 25 35 40 45
Korrigering for skudhældning nedad:
Man skal også passe på kuglebanens hældning, når man f.eks. står i et jagttårn, og dyret står under din position – hvor det gælder om at sigte tilpas højere på dyrets udvendige overflade, for at kuglebanen skal træffe f.eks. hjertet, give en dobbelt lungekugle eller en CNS- kugle.
Jo tættere dyret står mod jægeren, og jo højere jægeren står over dyret – jo mere skal der korrigeres lodret opad:
Som cirka tommelfingerregel kan man regne med følgende:
Man står 3 meter over dyret, i en afstand af meter: 15 25 50 100
, hæv da sigtepunktet ca. mm.: 25 15 8 4