Forblødningstider, flugtdistancer og træfeffekter.

For råvildt, sikavildt, dåvildt, kronvildt og elg.

Tabellen ovenfor viser flugtafstande ved forskellige gennemsnitshastigheder.

Blodvolumen og blodtab:

Denne 1- årige buk med én stang kaldes en hummel eller en munk. Hvis han vejer 22 kg, vil hans blodvolumen være ca. 1,32–1,98 liter. – Han mister bevidstheden efter tab af ca. 0,4-0,6 liter blod, og dør efter tab af ca. 0,5-0,8 liter blod.

Råvildt kan løbe max. 98 km/tim i en spurt (27 m/sek.).

For riffeljagten – flugtdistancer og træfeffekter:

Tyske undersøgelser af flugtafstande for 1.234 riffelskudte rådyr sagde: 68 % havde flugtafstand fra 0-9 meter. – 9 meter svarer til flugtstop efter godt 1 sek. ved gennemsnitlig flugthastighed på 30 km/tim.

Selv med helt sønderrevet hjerte, kan f.eks. et rådyr flygte 50-100 meter (har jeg personligt set).

En kendt dyrlæges erfaringer i (Link): ”Hvis et kugletræf kun er centimeter bag hjertet, perforeres kun lungekanten plus formaven og eventuelt leveren (på dyrets højre side), hvilket kun forårsager minimal indre blødning, og altså meget lang flugtdistance”.

Et dobbelt lungetræf i lungers tykkeste dele er det bedste lungetræf, men ofte ses alligevel flugtafstande. – Et dobbelt lungetræf i bagerste dele af lungerne (hvor lungelapperne bliver tyndere) kan nemt føre til flugtafstande på over 80 meter, og jeg har personligt set flugtafstand hér på 150 meter, med en kugleplacering 5-6 cm bagud for dyrets skulderblad og godt 1/3 ned fra dyrets rygkant.

Træf i kun én lunge (hvor den anden lunge længe kan forsyne organer med ilt) fører altid til meget lange flugtafstande og mange lidelser hos dyret.

Nyretræf ses beskrevet således: Nyren har meget kraftig blodgennemstrømning, og et centralt træf heri, eller i nyrearterien, kan få dyret til at falde i knaldet og forende ret hurtigt.

Om levertræf ses skrevet: ”Et leverskud er dødeligt, men forblødningen kan forløbe over 2 til 6 timer”, fordi blodtabet er langsommere fra leveren end fra et hjerteskud eller et dobbelt lungeskud. – ”Størrelsen af karskaden inde i leveren, bestemmer hvor lang tid det tager inden døden indtræder. – Lidt overraskende kan et leverskudt dyr falde i knaldet og dø ret hurtigt. – Træffes ingen større arterier, kan dyret falde sammen, men lever stadig”.

Mavetræf: Jeg selv har ramt et rådyr i maveregion med riffel (30-06, på 20 meters afstand), den løb 3 meter, lagde sig urørligt på siden og var død 10-12 min. senere.

Andet sted fremgår om mavetræf: ”Et skud i abdomen (maveregion) kan give infektion eller septisk chok, som er fuldstændig ligeså dødelig som f.eks. akut blodtab. – Hér forårsager tarmindfald i bughulen, at bakterier kommer ind i blodbanen, hvorved dyret dør af en infektion eller af et septisk chok. – Døden indtræder fra 5-10 minutter op til 2-3 dage, afhængig af hvilken del af tarmen som er skadet og af tyktarmens indhold og bakterieindholdet – og jo højere bakterieindhold, jo hurtigere død”.

Træf i brystben (Sternum) og i forløb, er naturligvis uhyggelige anskydninger, som medfører mange lidelser for dyret, som også meget let får infektioner når de ligger på jorden.

”Tapskud” er mange forskellige ting, som afhænger helt af placeringen. Et dybt ”tapskud” 4 cm. nede fra rygkant henne hvor lunger slutter, har samme effekt som et CNS- træf (dyret falder bevidstløs), fordi rygsøjle ligger højt hér. – Det samme træf henne ved dyrets forløb vil derimod medføre et alvorligt ”tapskud”, da rygsøjle hér ligger dybt i dyrekroppen. – Yderlige (distale) ”tapskud” kan dyr dog overleve, og sårene er ikke så udsatte for infektioner.

For buejagten – flugtdistancer og træfeffekter:

Dette foreligger der vist ikke ret meget videnskabeligt om for råvildt. – Generelt vil en pil ikke gennembryde kraftige knogler, eller pilen vil afbøje og få en anden retning end tilsigtet. – Ved piletræf vil dyret stort set altid dø som følge af forblødning (Hæmoragisk shock).

Vedr. hjertetræf: Som for de større hjorte gælder givetvis også for råvildt, at et hjertetræf oftest fører til kortere eller længere flugtdistancer, da kun ca. 5 % af de større hjorte falder i piletræffet.

Vedr. træf i én lunge skrives: ”I disse situationer, som opdages ved at der kun er blod til den ene side af sporene efter dyrets fod, er forblødningstiden særdeles lang”. – ”Derfor anbefaler erfarne buejægere at afvente mindst seks timer og op til 12 timer med at opsøge dyret (dog nævnt for whitetail), fordi dyret falder efter en tid, men er stadig i live i forblødningsperioden – og hér gælder det om at ikke ”støde” dyret til yderligere flugt” (hvilket jeg personligt finder helt uacceptabelt på alle måder).

Jeg har set buejægere skrive: ”Med én lunge truffet, kan et rådyr leve i 4-6 timer”.

Et dobbelt lungeskud betragtes som et vitalt træf, og dobbelt lungeskud beskrives af nogle buejægere: ”at være et hurtigt dræbende træf”, mens andre bueskytter hævder ”at dyret kan leve 30-90 minutter efter skuddet” (nok træf i nedre tynde lungedele).

Andre buejægere skriver om lungetræf: flugtdistancer ”91-137 meter”.

Angående levertræf skriver buejægere om levertræf: ”at flugtdistance med pil i leveren kan give flugtafstand indenfor 180 meter”.

En anden buejæger siger om levertræf: ”Jeg kender en leverskudt buk, der løb omkring 73 meter, før den stoppede. Den stod derefter ét sted i 15 minutter, før den langsomt døde”.

Ved træf i mave/tarmregion skriver buejægere: ”kan dyret leve i 8-12 timer eller længere, og erfarne buejægere anbefaler først at opsøge dyret efter op til 12 timer” (hvilket jeg personligt finder helt uacceptabelt på alle måder, hvis sandt).

Andre buejægere skriver om mave/tarmtræf: ”Den afstand, den tilbagelægger, før den stopper, kan variere fra kun et par meter til 91 meter”.

Nogle mener, at et piletræf forårsager mindre smerte hos dyret, end et kugletræf – men dette er ikke bevist, ikke dokumenteret sandsynligt – og kan bestemt diskuteres, ligesom man i dette helt mangler vurderingen af de smertehæmmende hormoners effekt. – Se: https://netnatur.dk/laeserbrev-om-buejagt-riffeljagt-og-dyreetik/ og https://netnatur.dk/hvad-sker-der-ved-kugletraef-og-piletraef/, hvor man kan se en meget grundig beskrivelse af, hvad et dyr dør af ved træf.

Blodvolumen og blodtab:

Hvis denne sikahjort vejer 42 kg, vil hans blodvolumen være ca. 2,5–3,8 liter. – Han mister bevidstheden efter tab af ca. 0,8-1,2 liter blod, og dør efter tab af ca. 1,0-1,5 liter blod.

For riffeljagten – flugtdistancer og træfeffekter:

Dette foreligger der vist ikke ret meget videnskabeligt om for sikavildt – men data og værdier må ligge et sted mellem råvildt og dåvildt, beskrevet i dette indlæg.

For buejagten – flugtdistancer og træfeffekter:

Dette foreligger der vist ikke ret meget videnskabeligt om for sikavildt – men data og værdier må ligge et sted mellem råvildt og dåvildt, beskrevet i dette indlæg.

Dog fremgår af TR257, at der i prøveperioden for bueskydning til de større hjortearter blev nedlagt 7 sikahjorte, hvoraf 4 (57,14 %) måtte eftersøges (og som vistnok ikke blev fundet).

Blodvolumen og blodtab:

Hvis en dåhjort vejer 80 kg, vil hans blodvolumen være ca. 4,8–7,2 liter. – Han mister bevidstheden efter tab af ca. 1,5-2,2 liter blod, og dør efter tab af ca. 1,9-2,9 liter blod.

Dåvildt kan løbe max. 76 km/tim (21 m/sek.), ligesom whitetail (størrelse ca. som dåvildt).

For riffeljagten – flugtdistancer og træfeffekter:

Undersøgelser vedrørende riffeljagten viser en gennemsnitlig flugtdistance på 24 meter, for nedlagt kronvildt, dåvildt og sikavildt, TR218 side 22. – Disse 24 meter svarer til 4-5 sek. med en gennemsnitshastighed på lavt sat 20 km/tim.

Vedrørende flugtafstande og gennemsnitshastigheder skal man huske, at dyret umiddelbart efter skuddet oftest vil starte i max. hastighed, men at hastigheden nedsættes gradvist – og kan ende med gang, inden dyret sætter sig eller falder.

TR218 side 22: ”Kanstrup m.fl. (2016) viser, at flugtafstanden for alle typer af ammunition på alle typer af jagtformer, træfpunkt, skudreaktioner etc. for dåvildt og kronvildt i gennemsnit var 34 meter, og 37 % faldt med en flugtafstand på 0 meter”.

TR218 side 22: ”Kanstrup and Balsby (2021) fandt en gennemsnitlig flugtafstand for dådyr, krondyr og sika dyr nedlagt med både blyfri og blyholdig ammunition i kalibrene 22-250, 6,5×57 og 308 Win på 24 meter, når der ses bort fra skud i hoved og på hals”.

Nylige undersøgelser (med kobber- projektiler) (Link + Link): I et tysk studie hvor 260 dyr (større hjorte) blev skudt, var flugtafstanden 0 meter for 48 % af skudte dyr – og dyr der flygtede efter skuddet havde en flugtdistance på gennemsnitlige 14 meter.

Således falder altså mellem 37 og 48 % af riffelskudte større hjorte i knaldet – men man ved ikke hvor mange af disse der faldt i bevidstløs tilstand – som ved CNS- kuglen, der træffer den centrale del af CNS.

Det fremgår altså, at vi faktisk også har nyere undersøgelser af riffeljagtens effektivitet hos større hjorte, i forbindelse med undersøgelser af blyfri riffelammunitions effektivitet.

Men heller ikke for riffeljagt kender man: ”Tid fra træf til bevidstløshed” – som må antages kortere ved korte flugtdistancer og længere ved lange flugtdistancer.

For buejagten – flugtdistancer og træfeffekter:

De danske bueskytters registrerede gennemsnitlige flugtdistance, ud fra den nylige overståede 4- årige prøveperiode, hvor 282 større hjorte blev nedlagt med bue og pil (kronvildt, dåvildt og sikavildt) – var iht. TR257, side 12 i gennemsnit 59,1 meter, svarende til flugtstop efter 10 sekunder ved gennemsnitlig flugthastighed på under 20 km/tim. (Se senere illustration 1 øverst). – Hér ses blandet sammen, flugtdistancer for alle 3 hjortearter med meget forskellige størrelser, og forskellen fra de 59,1 meter ses tydeligt vedr. kronhjort:

Den 4- årige prøveperiode (2018-2022) med bueskydning af større hjortearter, som viste (iht. TR257 side 14), at den gennemsnitlige flugtdistance for kronhjorte og dåhjorte (voksne handyr) var 72,7 meter – svarende til ca. 13 sek. med gennemsnitshastighed 20 km/tim. – I dette skal bemærkes, at de 72,7 meter er afstanden dyret løber indtil det sætter sig eller falder, hvorefter dyret besvimer efter en ukendt periode – og derefter dør.

I franske undersøgelser ses gennemsnitligt flugtdistancer på 78 meter for bueskudt dåvildt.

Og der kan stadig refereres til: Dr. Joe R. Bumgardner, en kirurg og jæger i USA citeret i Link: ”Den mest almindelige type chok, hovedsageligt ved jagt med bueskydning, er et hæmoragisk chok. Dette betyder blodtab på akut basis; akut betyder 3-4 minutter op til 30 minutter før dyret mister en passende mængde blod for at dø”.

– Fra 3-4 min. til 30 min. er et voldsomt spænd, men hvis det påskudte dyr løber i gennemsnit 30 km/tim i blot 1 min., før den bliver svag og sætter sig eller falder, vil flugtdistancen være 498 meter.

En dåhjort kan sammenlignes med en hvidhalehjort. – Andre skriver herom: Dén kan ved en dobbelt lungekugle og et hjerteskud løbe med en hastighed på 48–56 km i timen. Ved hurtig forblødning vil dyret løbe 10-12 sekunder, altså ca.: 139-167 meter. – Ved langsom forblødning vil dyret kunne løbe i 20 sekunder, altså ca.: 278 meter. – og disse tal ligner langt fra de danske bueskytters indberettede ca. 72,7 meter i gennemsnitlige flugtdistancer, i den afholdte 4- årige prøveperiode.

Andre buejægere skriver: ”Der er tilfælde, hvor hjerteskudte hjorte er flygtet op til 183 meter”.

På nettet tales om flugtdistancer på 91-137 meter ved dobbelt lungetræf med pil, hvor det også ses, at buejægere anbefaler at afvente 30-90 minutter efter et dobbelt lungetræf, og at afvente mange timer efter et ensidigt lungetræf og efter et træf i mave/tarm (- hvis dette stadig er sådan, med vore sidste udgaver af bue og pil).

Andre buejægere skriver: ”Med én lunge truffet, kan en lille hjort som rådyr leve i 4-6 timer”.

Af de større hjortearter falder ca. 5 % i piletræffet ifølge TR257.

Alt dette understreger, at man ikke kender: ”Tid fra træf til bevidstløshed”, heller ikke for pileskudt dåvildt – og at der er markant stor forskel på riffelskud og piletræf på dåvildt – alt ud fra dét man kan læse.

Blodvolumen og blodtab:

Hvis en kronhjort vejer 200 kg, vil hans blodvolumen være ca. 12,0–18,0 liter. – Han mister bevidstheden efter tab af ca. 3,6-5,4 liter blod, og dør efter tab af ca. 4,8-7,2 liter blod.

For riffeljagten – flugtdistancer og træfeffekter:

Således ses, at vi faktisk også har nyere undersøgelser af riffeljagtens effektivitet hos større hjorte, i forbindelse med undersøgelser af blyfri riffelammunitions effektivitet.

For buejagten – flugtdistancer og træfeffekter:

De danske bueskytters registrerede gennemsnitlige flugtdistance, ud fra den nylige overståede 4- årige prøveperiode, hvor 282 større hjorte blev nedlagt med bue og pil (kronvildt, dåvildt og sikavildt) – var iht. TR257, side 12 i gennemsnit 59,1 meter, svarende til flugtstop efter 10 sekunder ved gennemsnitlig flugthastighed på under 20 km/tim. (Se senere illustration 2). – Hér ses blandet sammen, flugtdistancer for 3 hjortearter med meget forskellige størrelser, og forskellen fra de 59,1 meter ses tydeligt vedr. kronhjort:

I franske undersøgelser ses nemlig gennemsnitlige flugtafstande for bueskudt kronvildt: 89 meter (TR218 side 21). – De 89 meters flugtdistance svarer til ca. 16 sek. med gennemsnitshastighed 20 km/tim.

Den 4- årige prøveperiode (2018-2022) med bueskydning af større hjortearter viste (iht. TR257 side 14), at den gennemsnitlige flugtdistance for kronhjorte og dåhjorte (voksne handyr) var 72,7 meter – svarende til ca. 13 sek. med gennemsnitshastighed 20 km/tim.

– I dette skal bemærkes, at de 72,7 meter er afstanden dyret løber, og hvor det nedsætter farten gradvist – indtil det sætter sig eller falder, hvorefter dyret besvimer efter en ukendt periode. – Vi kender derfor ikke den vigtigste parameter: ”Tid fra træf til bevidstløshed”, og det er i virkeligheden denne der afgør etikken i skud til hjorte.

Af de større hjortearter falder ca. 5 % i piletræffet.

Angående træfeffekter ved de forskellige træf kan ses på træfeffekterne hos råvildt og dåvildt, og disse kan ikke være lige så effektive ved skud til kronhjorte, som det kan læses ovenfor for det under halvt så store dåvildt, og for det lille rådyr.

Alt dette understreger, at man ikke kender: ”Tid fra træf til bevidstløshed” for pileskudt (og riffelskudt) kronvildt – og at der er markant stor forskel på riffelskud og piletræf på kronvildt – alt ud fra dét man kan læse.

————————-

Sammenfattende om kronvildt, dåvildt og sikavildt må siges:

* Ovenstående kan jeg ikke få til at stemme overens med: Konklusionen fra buejagt ud fra danske buejægernes indberetninger i perioden 2018-2022: Flugtstop efter 10 sek. i gennemsnit, iht. buejægernes indberetninger for nedlagt kronvildt, dåvildt og sikavildt – ved gennemsnitlig flugthastighed godt 20 km/tim. – givende gennemsnitlig flugtdistance på 59,1 meter, i henhold til TR257.

De mange forskellige træfmuligheder, med både riffel og bue og pil, giver mange forskellige grader af etik, og af det dyreværnsmæssige.

Ud fra hvad man kan læse i rapporter fra Aarhus Universitet, samt dét man kan læse at jægerne selv skriver – kan man ikke sige andet, end at der er markant forskel på jagt med riffel og bue og pil, hvis jeg ellers har forstået det hele rigtigt.

Blodvolumen og blodtab:

Hvis denne elg vejer 450 kg, vil hans blodvolumen være ca. 27–40,5 liter. – Han mister bevidstheden efter tab af ca. 8,1-12,1 liter blod, og dør efter tab af ca. 10,8-16,2 liter blod.

Man ved at kvæg (500-600 kg), der får skåret 2 halspulsårer og 2 halsvener over (altså med hurtigst mulig forblødning) besvimer efter op til et minut – og gjaldt dette for en riffelskudt elg, ville den på ét minut kunne løbe ca. 500 meter ved 30 km/tim., hvilket ikke umiddelbart stemmer overens med det efterfølgende:

For riffeljagten – flugtdistancer og træfeffekter:

På nettet (Link), kan man læse, at elge skudt i hjerte med riffel har flugtafstande på 150 – 200 meter.

Kombineret hjerte og dobbelt lungetræf kan give flugtafstand på 110 meter. – Lungeskud giver flugtafstande på 150 – 400 meter.

Stressede elge der træffes langt tilbage i lungerne, kan løbe fra mange hundrede meter til flere kilometre.

Elge truffet i kun én lunge kan løbe betydeligt længere.

Elge kan falde i skuddet når de træffes højt i lungeregion, når også rygsøjle (CNS) involveres.

I denne forbindelse, når man ser på elg skudt med riffel (går jeg ud fra), kan peges på dette Link og dette Link, hvoraf fremgår:

”Ved skud mod elg med dobbelt lungeskud er det antaget, at dyret er ved bevidsthed i ca. 30 sekunder efter skudafgivelsen (Röken, 1969). Det betyder, at elgen vil løbe maksimalt 300 meter før den mister bevidstheden og falder om (flugtstrækning)”. – De 300 meters flugtdistance i 30 sekunder, svarer til en gennemsnitlig flugthastighed på knap 40 km/tim (se Illustration 1) – men 40 km/tim., er en meget høj gennemsnitshastighed, da også elgen vil nedsætte flugthastigheden efterhånden som den bliver svagere.

For buejagten – flugtdistancer og træfeffekter:

Der foreligger nok ikke meget videnskabeligt om dette, men min opfattelse er: at med størst mulig sandsynlighed, vil ingen elge påskudt med pil nogensinde falde i træffet – og der må forventes helt urimeligt lange flugtdistancer, i forhold til elge skudt med riffel.

—————-

Generelt:

I det foregående har vi primært betragtet på flugtstop efter forblødning – men ikke set på CNS- kuglen, som træffer i den centrale del af CNS- området, hvilket medføre at dyret falder (oftest) bevidstløs i knaldet, eller max. sekunder herefter.

Det hæmoragiske chok (forblødning på akut basis) ses hos både riffelskudte hjorte og bueskudte hjorte.

Buejægerne har leveret de seneste data herom – men også riffeljagtens seneste data fremgår af rapporterne TR218 og TR257 samt undersøgelser i forbindelse med overgang til blyfri riffelpatroner – og vises hér.

Hjortes flugtdistancer hænger ofte sammen med forblødningstider – dette ved riffeltræf men især ved piletræf, som næsten altid omhandler forblødning.

Forblødningstider vil være helt afhængige af, hvor dyret træffes og dyrets størrelse – og hermed blodmængde.

Iht. Link: ”Blodvolumen er ligefrem proportionalt med kropstørrelsen, mens cirkulationstiden for blodet øges med stigende vægt. Derfor vil afblødningstiden aftage med stigende kropsstørrelse”.

Hos pattedyr udgør mængden af blod 6-9 % af kropsvægten, altså ca.: (blodvolumen(L) =0,08 * kropsvægt(kg)).

Pattedyr vil afmattes og sætte sig (eller falde) efter tab af ca. 30 % af blodmængden og herefter (efter en vis, ukendt tid) miste bevidstheden – og derefter dø efter tab af ca. 40 % af blodmængden. – Det er præcist dette forhold der gør, at man ikke kender den for etikbedømmelse vigtigste: ”Tid fra træf til bevidstløshed” – og som ellers vil være meget enkelt at finde.

To træf vil næppe være ens:

Dét der gør det vanskeligt at indsamle og udveksle erfaring om træfs dødeligheder samt sammenligne herom er altså, at selv om en jæger skød hjorte i to menneskealdre, ville formentlig to afgivne skud både med riffel og med pil, ikke være helt ens.

Og dette skyldes bl.a., at der er utroligt mange kombinationer af skudgennemgange i dyrets krop, som sker bl.a. som følge af forskellige skudvinkler sideværts og lodret, i forhold til træfpunktet udenpå den ene sideoverflade af dyrets krop, ligesom også forskellige (korte og lange) skudafstande kan knyttes hertil, via usikker træfsikkerhed. – Skudafstande er nok et vigtigere punkt for buejægere, end for riffeljægere.

Derudover er der individuelle anatomiske og fysiologiske forskelle hos de forskellige hjortearter, og også indenfor samme hjorteart – og ind spiller også betydende forskelle i dyrenes fysiske og sundhedsmæssige tilstand, samt størrelser. – Faktisk kan træfområdets fejlmargen blive ret meget mindre (endda næsten halveres) hos en lille då, eller en ung hjort, eller et lam eller en kalv – i forhold til en stor buk eller hjort.

– I forvejen svage eller syge dyr er ofte mindre skudstærke end sunde dyr. Og ældre bukke, hjorte og hinder/dåer/råer er mere skudstærke end unge og subadulte bukke, hjorte og hinder/dåer/råer.

Også den enkelte jægers erfaring spiller ind, udtrykt i TR257 side 23: ”Der er en tendens til, at erfarne buejægere opnår større succes end uerfarne (Kanstrup & Sonne 2021)” – hvilket jo også gælder riffeljægerne. – Vedrørende dette, kan man nok formode, at der vil tilkomme mange nye, uerfarne buejægere fremover.

”Tid fra træf til død”:

– må deles op i flere ”etaper”, som er:

1. ”Tid fra træf til flugtstop”

2. ”Tid fra flugtstop til hjorten mister bevidstheden”

3. ”Tid fra hjorten mister bevidstheden til den er død” – hvoraf denne sidste ”etape” er uvæsentlig, fordi hjorten hér er bevidstløs, og hermed antageligt ikke føler angst, stress og smerte.

* Men selv om vi kender forblødningstider og flugtdistancer, vil man ikke kunne udregne: ”Tidsperiode fra træf til bevidstløshed” for hverken kugle eller pil, fordi både kugle og pil vil træffe hjortene i et utal af forskellige kombinationer:

Dette hvad angår indre træf i mange forskellige organer, arterier, arterioler vener, venoler, væv med mange blodkar, væv med få blodkar, massive og tynde knogledele, det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem PNS (herunder nervereceptorerne).

– Også kuglekaliber, projektiludformning/egenskaber, piletype, buestyrke, hastigheder for projektiler og pile (også bestemt af skudafstand) er medbestemmende variabler for træffets effekt.

En anden årsag til, at der ikke kan udregnes tid fra kugletræf/piletræf af f.eks. en arterie til besvimelse indtræder, er at arterien (når denne træffes i dyrets korpus) sidder et godt stykke inde i dyret når træf er i korpus, og at den omsluttende vævskontraktion (sammentrækning) vil forsøge at minimere den permanente sårkanal, når kuglen/pilen har passeret.

– Derfor er der ikke er uhindret forblødningskanal fra den læderede eller helt brudte arterie, til afløb ud af dyret eller til indre forblødning. – I starten af forblødningen vil hjertets pumpetryk (i systolen) forsøge at modvirke (overvinde) ovennævnte klemning omkring den permanente sårkanal og pilens snit, men efterhånden vil hjertets faldende pumpetryk føre til at den læderede eller brudte arteries brud åbner sig mere og mere.

Efter træf (både kugle og pil) vil omsluttende vævs kontraktion altså delvist sammenklemme omkring den stationære sårkanal og pilens snit, og herved forsinke forblødningshastigheden. – Således vil kontraktion i væv fra indgangshul til f.eks. halspulsarterien (ca. 6-7 cm hos råvildt i korpus og længere hos kronhjort), forsøge at indsnævre (sammenklemme) forblødningskanalen fra kugle/pil og pilesnit i takt med hjerteslagene.

Et dyr der mister bevidstheden vil, grundet ovennævnte, forbløde langt hurtigere end hvis dyret er ved bevidsthed – og man må antage, at dét dyr der falder i knaldet mister bevidstheden hurtigere, end når dyret har flugtafstand.

Der er 4 faktorer som kan forlænge forblødningsperiode hos hjortevildt”:

1. ”For det første findes der en ekstra (mindre) blodforsyning til hjernen, hvorfor overskæring af halspulsårerne ikke helt afbryder blodforsyningen til hjernen (Circle of Willis) (Du Boulay et al 1973)”.

2. ”For det andet er f.eks. venerne i lungerne omgivet af kraftig muskulatur i forhold til andre dyrearter, der betyder at beskadigede vener kan trække sig sammen ved skader og derved reduceres blødningen (Ferencz & Greco 1969)”.

3. ”For det tredje har hjortedyr en milt med særdeles stor kapacitet til at lagre røde blodlegemer (Hartwig & Hartwig 1985), hvorfra der kan ske en hurtig frigivelse af blodceller til blodkarrene som kompensation for blodtab”.

4. Og så er der yderligere det forhold, ”at under forblødningen vil blodtilførslen omfordeles til fordel for blodtilførsel til hjerte og hjerne – dét sker ved nedsat blodforsyning til tarm og nyrer”.

Se mit udtræk af data fra TR257, angående flugtdistancer og % ”Fald i knaldet/smældet” mv., i Illustration 3:

Illustration 3. – Sammenfatning flugtdistancer mv., udledt fra TR257 og fra internationale undersøgelser og fra min egen statistik over riffelskudte hjorte. – Gennemsnitlig flugtdistance registreret i den 4- årige danske prøveperiode for bueskydning af de 3 større hjorte var 59,1 meter, og 72,7 meter i gennemsnit for kronhjorte og dåhjorte.

De 59,1 meter i gennemsnitlig flugtdistance for sikavildt, dåvildt og kronvildt svarer til flugtstop efter 10 sek. i gennemsnit, ved gennemsnitlig flugthastighed på godt 20 km/tim. – Dersom dyrenes flugthastighed er 30 km/tim., vil de bueskudte større hjorte sætte sig eller falde (have flugtstop) 7 sek. efter piletræffet, i gennemsnit.