Det rigtige jagtudbytte:
I en bestandsanalysemodel, beskrevet andet sted på denne hjemmeside, kan man finde den bedste bestandssituation, dvs. dét jagtudbytte og dén afskydningsfordeling, som efter 6 år fører til stabil, ønsket bestandsstørrelse og ønsket bestandssammensætning.
– dette for råvildt og ca. 198 andre hjortearter i alverdens lande.
Herunder ses hovedresultatet fra analysering af råvildt i Danmark:
Som det fremgår af ovenstående, er det helt nødvendigt at der indberettes skudte rådyr i køn, aldre (i 1 og 2+) og opsatstyper – dette obligatorisk (og ikke kun frivilligt) for alle skudte rådyr, hvis man skal kunne bestandsforvalte korrekt, og uden dette er det umuligt at opdage og kunne korrigere sikkert og underbygget for uhensigtsmæssig bestandsudvikling.
Rigtigt meget tyder på, at vi riffeljægere ikke, i de frivillige indberetninger, opdeler vore skudte bukke i 1- årige og 2+ årige rigtigt. – Se herom på: https://netnatur.dk/bukkes-aldre-bedoemt-paa-taender-og-opsatser/.
På denne side vises det rigtige årlige jagtudbytte og den rigtige afskydningsfordeling mellem råvildtbestandens bukke, råer og lam – dette på landsplan, og til opnåelse af bæredygtig jagt.
Eksemplerne gælder Danmark, men de senere viste afskydningsprocenter gælder også for råvildtbestande i mange andre lande.
————————————————
Herunder skrives om bestandsforvaltning i Danmark, om vores sete store bestandsfald i råvildtbestanden siden 2009, og om mulige årsager til dette, og der foreslås løsning herpå.
Uanset årsagerne til bestandsfaldet, vil kun regulering af jagtudbyttet kunne imødekomme dette.
Der beskrives en teoretisk simulerende Vildtanalysemodel, som kan medvirke til at løse disse problemer, som vi endnu ikke har set det endelige resultat af.
Der vises eksempler på resultater ved at anvende en sådan vildtanalyse i bestandsforvaltningen, som kan leve op til adaptiv bestandsforvaltning – og hvor alle tænkelige bestandssituationer kan analyseres og imødeses, og dette for alle 198 hjortearter og andre dyrearter med nogenlunde samme biologi som råvildt.
Der gennemgåes råvildtbestandens status og udvikling.
*** Der afsluttes med at vise det bedste jagtudbytte i procenter – som er:
Udbytteprocent (jagtudbytte i % af formodet bestandsstørrelse ult. juli) = ca. 28 %.
Afskydningsfordeling mellem bukke, råer og lam = 42 % – 20 % – 38 % (lam halvt af hvert køn).
(– hvilket er en kønsmæssig afskydning på ca. 60/40).
Af skudte bukke bør 71 % være 1- årige bukke – og 29 % bør være 2+ bukke – fordelt på:.
Ca. 37 % spidsbukke, 32 % gaffelbukke, 25 % seksendere og 6 % knopbukke og returbukke.
Af skudte råer bør 34 % være 1- årige råer og 66 % være 2+ råer.
Ved formodede bestandsstørrelse på 250.000, vil det årlige jagtudbytte være 28 % af 250.000 = 70.000. – Dette svarer cirka til jagtudbytte i 2023/2024 – som ud fra vildtanalysen bør fordeles på:
29.400 bukke, 14.000 råer og 26.600 lam (halvt af hvert køn).
Af skudte bukke bør 20.874 være 1- årige bukke, og 8.526 bør være 2+ bukke – fordelt på:
10.878 spidsbukke, 9.408 gaffelbukke, 7.350 seksendere og 1.764 knopbukke og returbukke.
Af skudte råer bør 4.760 være 1- årige råer, og 9.240 bør være 2+ råer.
At kunne overholde et årligt jagtudbytte på ca. 70.000, kan sagtens lade sig gøre, hvorimod det naturligvis er vanskeligere at overholde nævnte interne afskydninger i bukkebestanden og i råbestanden. – Men i det mindste kan man da registrere hvad der afskydes, således at man har en chance for at kunne vurdere på dette, ud fra vores verdensberømte viden om råvildt fra Kalø- undersøgelserne. – I 2023/2024 udgjorde de frivillige, detaljerede indberetninger af skudt råvildt kun 42 % af det samlede jagtudbytte, hvilket er et alt for lille statistisk grundlag, som giver store mørketal.
– Og man opnår kun den fornødne indsigt i råvildtbestandens status og udvikling, ved at forbedre (udvide informationsmængden) i vores nuværende indberetning af skudt råvildt, og gøre dette obligatorisk – ligesom for dåvildt og kronvildt.
Det kan synes ejendommeligt, at der ikke i sete, konstante og lange nedgangsperiode er foretaget afkortning af jagtperioder – for en så populær, og for jagten betydende, vildtart som råvildt.
** Det kan umuligt gennemskues (uden simulering gennem en årrække) hvordan nogle nøgletal påvirker andre nøgletal, og hvordan en bestand vil udvikle sig, påvirket af givne variabler, faktorer og vilkår.
————————————————
Baggrund for, og uddybning af ovenstående:
Denne hjemmeside rummer mange forskellige interesser og en del nyttige ting – men ét af hovedmålene med hjemmesiden er at vise det sandsynligt, at en teoretisk simulerende, selvkontrollerende vildtanalyse, som jeg har udviklet, med stor sandsynlighed er i stand til at vende en negativ udvikling i en jagtbar bestand – og dette foreslår jeg anvendt af de bestandsforvaltende myndigheder, og af vores jagtlige organisationer.
At etablere en sådan vildtanalyse er et særdeles omfattende stykke arbejde, dersom den skal vise udviklingen i alle nøgletal gennem alle årets måneder i 6 simuleringsår – dette for både dén bestandssituation man vælger som startbestand i år 1, og for den i analysen fundne bedste bestandssituation med det fundne bedste bestandsudtag.
– Og disse ting er nødvendige, når man skal kunne se forskellen på udviklingen i bestanden ved et frit valgt bestandsudtag, og ved det fundne bedste bestandsudtag – og når alt i vildtanalysen skal være kvalitetssikret og selvkontrollerende, og for at alle skal kunne kontrollere alt.
Vildtanalysen fremviser præcist hvad der sker på alle analyseområder, og i alle gængse nøgletal og en del nye hidtil usete, ved frit valgt bestandsudtag og afskydningsfordeling – og dette igennem alle månederne i simuleringens 6- årige forløb.
– Således ses hvordan det samme frit valgte jagudbytte og den samme frit valgte afskydningsfordeling mellem bukke, råer og lam, anvendt i 6 år, virker på den frit valgte startbestand – og giver dette en faldende bestandsstørrelse og/eller uhensigtsmæssig bestandssammensætning og ringe nøgletal, finder man i Vildtanalysen det bedste bestandsudtag, som giver den bedste bestandssituation for råvildtbestanden, og udsigt til bæredygtig jagt fremover.
En jagtbar vildtbestand er underlagt mange vilkår og faktorer, men det er oftest jagtudbyttet som er den største afgørende og regulerende faktor – og når det er sådan, er det jagtudbyttet som må tilpasse sig den til enhver tid værende bestandssituation i en jagtbar vildtbestand.
Det vigtigste for en jagtbar vildtbestand er generelt:
1. At overvåge og vurdere bestandens udvikling – og justere bestandsudtager herefter.
2. At jagtudbyttets størrelse er tilpasset bestandens formodede størrelse.
3. At afskydningsfordelingen mellem bukke, råer og lam er tilpasset den formodede bestandssammensætning og kønsfordeling.
4. At afskydningsfordelingen mellem ældre og yngre bukke er korrekt, i forhold til den formodede bestandssammensætning i bukkebestanden – og i forhold til estimeret antal råer og antal bukke, i deres forskellige aldre.
Det har undret mig meget, at bestandsudtag ikke er blevet reguleret i en meget populær vildtart som råvildtet – i perioden med så store gentagne fald i de årlige jagtudbytter, hvilket kun beretter om bestandsfald. – Råvildtjagten har således ikke været genstand for adaptiv bestandsforvaltning – og hvorfor ikke?
Før der fremvises det bedste jagtudbytte (Udbytteprocent) og den bedste afskydningsfordeling mellem bukke, råer og lam – må der ses på hvad der taler for at anvende avanceret teoretisk, selvkontrollerende vildtanalyse, som simulerer er frit valgt bestandssituation gennem en 6- årig årrække – og med frit valgt jagtudbytte og frit valgte biologiske og vilkårsbetingede variabler:
I 2023/2024 var det årlige jagtudbytte under 70.000. – Dette giver et registreret fald i jagtudbyttet fra 2009 til 2024 på: ca. 62.372 dyr, svarende til et fald i jagtudbyttet på ca. 47 %
Vi har ikke været i stand til at modgå denne ovenfor viste udvikling, og dette fortæller vel at der ikke har foreligget eller foreligger et sikkert, anerkendt og verificeret grundlag for optimal bestandsforvaltning på afskydningssiden. – Tvært imod, har vi i de sidste mange år modtaget så mange vidt forskellige anbefalinger til udbytteprocent og afskydningsfordeling – som i deres forskelligheder ikke alle kan være rigtige.
Vi har set anbefalede procentuelle afskydningsfordelinger på: 30-20-50 / 50-20-30 / 54-26-19 m.fl. – og den sidst sete anbefaling fra Danmarks Jægerforbund lyder på: 25-25-50 %.
– I afmagt, forvirring og formentlig mistro til disse mange forskellige anbefalinger, har dette gennem tiderne bl.a. ført til fremkomst og brug af flere forskellige “hjemmestrikkede” afskydningspolitikker på de enkelte jagtarealer – og hvor de 3 mest kendte: “Vi skyder kun fra toppen”, “Vi skyder ingen gaffelbukke” og “Vi skyder ingen spidsbukke”, alle kan påvises uhyre skadelige for bestanden, i en simulerende vildtanalysemodel.
Årsagerne til bestandsfaldet:
Faldet i jagtudbttet fra 2009 til nu 2024, kan kun betyde at råvildtbestandens størrelse er faldet, hvilket der kan være flere årsager til – og der er formentlig tale om en kombination af flere årsager, faktorer, variabler, vilkår og forhold.
De nok vigtigste årsager til bestandsfaldet, kan nok mest sandsynligt antages at være forbundet med bortfald af brakmarker, andre ændringer i biotoper (forandringer i landskaber/landbruget), forkert bestandsudtag, forkert afskydningsfordeling, og sygdom i et ukendt omfang, samt klimaændringer.
Vedr. bestandsudtag og afskydningsfordeling peger vildtanalysen på, at vi for så vidt ikke skyder ret mange for mange dyr – men at det er afskydningsfordelingen mellem bukke, råer og lam, som er helt udslagsgivende for kønsforhold, bestandssammensætning, oprykningsforhold, rekruttering, og de parringsmæssige forhold (antal døgn til rådighed pr. parring) osv. – og det er disse ting som er udslagsgivende for (bestemmer) bestandsstørrelse.
Det har været hævdet at øgning af antal dåvildt og kronvildt spiller en stor rolle i råvildtets tilbagegang, men afskydningstallene for dåvildt og kronvildt, og den sete, estimerbare bestandsøgning hos dåvildt og kronvildt berettiger ikke til disse konklusioner – når der analyseres nærmere på dette. – Vedrørende konkurrence mellem råvildt og dåvildt, korrelerer dådyrs amtslige bestandstætheder ikke med rådyrs amtslige bestandstætheder, hvilket sandsynliggør at den øgede dåvildtbestand ikke fortrænger eller reducerer råvildtbestanden.
Og med hensyn til kronhjortene, ses jo amter på Sjælland med store tilbagegange i råvildtbestandene, og hvor der i disse amter kun er fåtallige og/eller mere lokalt udbredte kronvildtbestande. – Og på Fyn ses næsten ikke kronvildt, og hvor bestandsfaldet hos råvildt har været størst.
Jeg har i øvrigt tit set råvildt gå sammen med dåvildt, og også tit set råvildt og kronvildt stå i dagtimerne i det samme lille bitte stykke skov/krat. Tit ser jeg også råvildt gå og græsse side om side med kronvildt. – Derimod ser jeg aldrig dåvildt gå sammen med kronvildt.
Derudover kommer et ikke særligt omtalt forhold, nemlig at klima har ændret (forlænget) både parringsperiode og lammesætningsperiode, hvilket alene kan skabe bestandsfald, fordi der da bliver skudt for mange stærke bukke i slutningen af forårsjagten (givende manglende stærke bukke med beviste gode gener i parringsperioden) – og fordi for mange sent satte lam (helt henne i august) går til, især når moderdyret skydes i oktober og lidt ind i november, for et uvist antal af moderdyrene.
En medvirkende ting vedrørende sete bestandsfald, kan sagtens være mangelfuld årlig registrering af skudte dyr, da en mere uddybende og obligatorisk registrering af jægernes skudte dyr årligt, ville kunne give mange (omkostningsfrie) informationer om råvildtbestandens udvikling – alt til brug for at kunne regulere bestandsudtaget ud fra en rimelig sandsynliggjort bestandsudvikling.
– I denne forbindelse er det muligvis sådan, at vi riffeljægere i større omfang bedømmer vore skudte bukkes aldre forkert, hvilket faktisk nemt kan ske – og dette kan give et forkert billede af bestandssammensætningen internt i bukkebestanden. – Se hvordan man rimeligt sikkert bedømmer bukkealdre på: https://netnatur.dk/bukkes-aldre-bedoemt-paa-taender-og-opsatser/.
Tilbage til bestandsfaldet: En råvildtbestand kan ikke stige næsten gentagent i mange år forud for, og frem til 2009, hvor bestanden så pludseligt finder ud af at den er for stor på grund af ændringer i landbruget, da disse ændringer også fandtes mange år forud for 2009. – Og hvis årsag til bestandsfaldet skulle søges i faldende økologisk bæreevne, ville dette have givet sig til udtryk i jævnt reduceret bestandsstigning (fladere stigningskurve) forud for 2009.
Hvis råvildtbestandens næsten konstant stigende størrelse ikke var for stor til vore aktuelle landskaber og landbrugsstruktur de 15 år før 2009, hvorefter bestanden begynder at gå retur, kan bestanden ikke falde de næste 15 år som følge af ændringer i landskaber og landbrugsstruktur – og i 2011 syntes der at have været en bred enighed om, at landskabsændringerne og intensivering af landbrug, især gennem de seneste 50-70 år, var årsagen til at jagtbare vildtarter er reduceret i antal.
Bestandsfaldet sker først efter 2009, og der er ikke påvist så store forandringer i landbrugets arealer fra 2009 til nu, som berettiger til, eller forklarer en halvering af bestandsudtaget i denne periode – og vi øger jo vores skovprocent i Danmark. – Heller ikke sygdom er påvist som årsag til bestandsfaldet.
– Dog ses et i øjenfaldende, markant sammenfald mellem afvikling af brakmarker omkring 2009 og bestandsfaldet hos råvildtet.
Hvis jeg skulle udpege årsagerne til sete bestandsfald hos råvildtet i Danmark, i prioriteret rækkefølge – ville dette blive:
1. Ekstrem hurtig afvikling af brakmarker i 2009 – og hvor brakmarker altid har været meget betydende for råvildtet, og hvem ved hvor mange lam der gik til i denne afviklingsprocces. – Brakmarkers afvikling må nødvendigvis have medført faldende økologisk bæreevne, og manglende spredte dækmuligheder, samt manglende spredte ”sikre” fødesteder og opholdssteder for lam – givende mulighed for langt større indhug fra rævebestanden.
2. Klimaforandring, som har forrykket/forlænget parringsperiode og fødselsperiode – og muligvis et forstyrret/forrykket forhold mellem lams vækstperiode (energibehov og fødekrav) og fødekilders årstidsmæssige stade.
3. Mange års forkert bestandsudtag og især afskydningsfordeling – alt på baggrund af, at bæredygtigt bestandsudtag aldrig er blevet udredt og defineret, samt på baggrund af det frie spil, som den mægtige “Udbud og efterspørgsel” giver. – Der ses også konfliktende interesser mellem hjortejægerne og skovejerne, hvor én interessegruppe vil have afskudt flere hjorte, og en anden vil tilpasse jagtudbyttet således, at fortsat hjortejagt kan finde sted.
4. Den mistrivsel som de 3 foregående positioner kan have givet, kan lande i sygdom.
5. Mangelfuld Vildtudbyttestatistik, med for få og for frivillige (ikke obligatoriske) indberetningspligter. – Der modtages ikke de nødvendige data og informationer fra jægerne, til brug for vurderinger af bestandssammensætning og bestandsudvikling (kun 42 % indberetter detaljerede oplysninger i 2023/2024, og dette er statistisk utilstrækkeligt). – Man ser i videnskabelige rapporter ofte efterlyst data, nødvendig mængde af data/registreringer, ligesom der har været peget på behov for specifikke undersøgelser.
6. Og så kommer man jo ikke udenom de såkaldte høstdrab, som man tidligere anslog til ca. 20.000 lam årligt – og hvor man ikke kender udviklingen af antal høstdrab fra f.eks. 2009 til nu 2024. – Hvis f.eks. råvildtet sætter lam senere end før i tiden (grundet klimaændring), så falder disse senere fødselstidspunkter måske sammen med høstperioder, og kender man omfanget af anvendte afværgelsesmetoder på landbrugsmaskiner, og deres effekt? – Alt dette vedrører den vigtige rekruttering til bestanden.
Selv om de danske råvildtjægere har været imponerende dygtige og fornuftige til at selv justere jagtudbytter i denne vores nye stærkt formindskede bestandssituation – må dette nu være påvist at være ikke tilstrækkelig. – I hvilket omfang jægernes udviste tilbageholdenhed med at skyde rådyr bidrager til faldet i jagtudbyttet vides naturligvis ikke.
Og for at dette ikke skal misforstås til, at de danske jægere er skyld i vort sete bestandsfald – må jeg anføre:
At jeg bestemt ikke mener at jægerne alene er ansvarlige for at råvildtbestanden er faldet drastisk – men at ansvaret for bæredygtig jagt ligger hos alle der har med bestandsforvaltning at gøre. – Måske er jægerne endda de mindst skyldige i sete bestandsfald, bl.a. fordi bæredygtig jagt på råvildt aldrig er blevet konkretiseret, fordi vildtudbytteindberetning og jagtstatistik har svigtet (kan og bør udbygges væsentligt), og fordi jægerne gennem tiderne har modtaget så mange modsatrettede anbefalinger til afskydning – både fra egne rækker og ovenfra.
Bæredygtig jagt er et samfundsanliggende, hvor den øverste forvaltningsdel må skabe rammerne for, og de praktiske muligheder for at bæredygtig jagt kan opnås og fortsat finde sted.
Reklamer.
Dette syn fra Terslev, hvor en jæger læsser en skudt buk ind i bilen, mens der i baggrunden ses 6 rådyr – bliver måske et sjældent syn fremover.
Hvordan reagerer Dansk Jægerforbund på sete bestandsfald?
Med disse ovenfor beskrevne tal og data for øje, synes det ejendommeligt (efter min opfattelse), at Dansk Jægerforbund (DJ) den 16. juli 2024 til TV2 ØJ (link) skriver, citat: ”At bestanden stadig er for stor, og at løsningen kan være at skyde nogle flere”. – Dansk Jægerforbund anbefaler citat: ”at skyde to lam og en rå for hver buk, man nedlægger” – altså en afskydningsfordeling på: 25 % bukke, 25 % råer og 50 % lam.
– Til dette kan man sige, at en bestand der mistrives/reduceres i nogle egne, ikke berettiger til en generel afskydningsfordeling på landsplan (af mange årsager), og hvor kommer en sådan anbefaling egentlig fra, og hvad bygger den på?
For lige at vurdere på ovenstående anbefaling, ville ovennævnte anbefalede afskydningsfordeling på 25/25/50 (afprøvet i Vildtanalysemodellen) medføre et bestandsfald på ca. 161.000 dyr (54 %) over 6 år, hvis der årligt blev afskudt eksempelvis 87.000 (altså flere skudte dyr end i 2023/24, som anbefalet af DJ) i en startbestand år 1 på eksempelvis 300.000 dyr, med estimerede nuværende bestandssammensætning.
Se meget mere om dette, som forklares nøje, i:
https://netnatur.dk/de-syv-syndere/
https://netnatur.dk/den-rigtige-afskydning-i-bukkebestanden/
https://netnatur.dk/hvad-sker-der-ved-25-25-og-50-afskydning/
https://netnatur.dk/brandpunkter-i-dansk-raavildtforvaltning/
https://netnatur.dk/raavildtjagt-og-muligheder/
https://netnatur.dk/boer-vi-skyde-faerre-raaer-og-er-det-nok/
https://netnatur.dk/jack-hansen-parringsperioden-hos-raavildt/
https://netnatur.dk/er-53-skudte-bukke-for-meget/
https://netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte/
https://netnatur.dk/mistrivsel-raavildtsyge-og-jagtudbytte/
https://netnatur.dk/baeredygtig-jagt-paa-raavildt/
https://netnatur.dk/hvor-mange-raalam-aeder-raeven/
—————————————————
Det bedste jagtudbytte hos råvildt i Danmark:
– Men som også gælder i mange andre lande.
Hvad er det bedste bestandsudtag og den bedste afskydningsfordeling i den danske råvildtbestand?
Nedenfor ses et resumé af resultaterne fra stor, uvildig, selvkontrollerende og kvalitetssikret Vildtanalysemodel, som simulerer en valgfri bestand, med valgfrie variabler, igennem 6 år – til påvisning af bestandsstørrelse, bestandssammensætning og mange nye nøgletal i alle 6 år.
Nye nøgletal er f.eks. nøgletal om det meget vigtige: ”Oprykningsforhold” og ”Antal døgn pr. parring”.
Bæredygtigt jagtudbytte er opnået, når bestandsstørrelsen i år 6 ikke er reduceret i forhold til år 1 – og når bestandssammensætningen i år 6 ikke er blevet uhensigtsmæssig – efter 6 år med samme bestandsudtag og afskydningsfordeling.
Den dokumenterbare rigtige afskydning, i henhold til Vildtanalysen, er:
– I en rådyrbestand pr. ultimo juli med en kønsmæssig sammensætning på: ca. 34 % handyr og 66 % hundyr, et kønsforhold på ca. 1 voksen buk pr. 4 voksne råer, og en lammeandel på ca. 46 % – er bedste afskydning:
*** Den bedste Udbytteprocent (Bestandsudtag i % af formodede bestandsstørrelse ult. juli) er ca.: 28 %.
– ved en estimeret bestandsstørrelse på 250.000 dyr, vil en Udbytteprocent på 28 give et årligt jagtudbytte på ca. 70.000 – hvilket nogenlunde svarer til vores jagtudbytte i 2023/2024.
*** Den bedste Afskydningsfordeling er ca.:
42 % bukke, 20 % råer og 38 % lam (halvt af hvert køn).
– Hvilket er en kønsmæssig afskydning på ca. 60/40.
*** Den bedste Interne afskydningsfordeling i bukkebestanden er:
Ca. 37 % spidsbukke, 32 % gaffelbukke, 25 % seksendere og 6 % knopbukke og returbukke.
– Og at ca. 71 % af de skudte bukke er 1- årige bukke og 29 % af de skudte bukke er 2+ bukke.
Ovenstående vil give ca. samme bestandsstørrelse i Vildtanalysens simuleringsår 1 og 6, og forbedre dyrenes parringsmæssige situation, forbedre oprykningsforhold og bestandssammensætning samt øge gennemsnitsaldre hos bukke – dvs. give bæredygtig jagt.
Eksempel:
Dvs. at hvis vi sidste år skød 70.000 rådyr, må vi (som bedste gæt) antage bestandsstørrelsen til max. ca.: 70.000/28 x 100 = 250.000 rådyr – og at vi næste år bæredygtigt (i henhold til Vildtanalysen) kan afskyde i alt ca.: 250.000 x (Udbytteprocent) ca. 28 = 70.000 dyr fordelt på:
Skudte bukke: 70.000 x ca. 42 % = 29.400 bukke i alt – fordelt på (29.400 x ca. 71 %) 1- årige bukke = ca. 20.874, og (29.400 x ca. 29 %) 2+ bukke = ca. 8.526.
Skudte råer: 70.000 x 20 % = 14.000 råer i alt – fordelt på en estimeret rå-bestand pr. 2. juni på: 34 % 1- årige og 66 % 2-13 årige råer = 4.760 stk. 1- årige råer og 9.240 stk. 2-13 årige råer.
Skudte lam: 70.000 x ca. 38 % = ca. 26.600 (ca. halvt af hvert køn).
Status 2023/2024 og sammenligning med Vildtanalysen:
Det årlige bestandsudtag 2023/2024 er ca. 68.000 rådyr.
Før 2009 lå afskydningsprocenten hos bukke på ca. 50-53 %, men efter bestandsfaldet i 2009, siges der nu, i perioden fra 2014/2015 til 2023/24 at have været en ret stabil andel af skudte bukke på ca. 30 % – dette iht. til Fagligt notat nr. 38 fra DCU den 24. juni 2024, hvor skudte bukke er estimeret ud fra oplysninger om køn i de detaljerede indberetninger.
– Dog siger ”Vildtudbytte i detaljer” hos https://fauna.au.dk/jagt-og-vildtforvaltning/vildtudbytte/vildtudbytte-med-detaljer, at der blev indberettet 16.903 skudte bukke ud af 28.579 indberettede skudte dyr i alt – og dette får jeg altså til: 59 % (og ikke 30 %)?
– Tilsvarende ses i de detaljerede indberetninger for 2016/2017, at andelen af skudte bukke var ca. 51 %, altså en stigning på 8 % fra 2016/2017 til 2023/2024. – Så hvordan man har estimeret andelen af skudte bukke til 30 % i perioden fra 2014/15 til 2023/2024 kan jeg ikke gennemskue, og dette burde nok have været belyst og forklaret nærmere.
Kilde:
https://fauna.au.dk/jagt-og-vildtforvaltning/vildtudbytte/vildtudbytte-med-detaljer.
– Men dersom de 30 % skudte bukke er rigtigt, meddeler dette antageligt historien om, at jægerne indså at udtaget hos bukke var for stort og nedsatte dette – men en afskydningsfordeling med kun 30 % hos bukkene vil give 70 % skudte råer og lam (og hvor ca. halvdelen af lammene er rålam), dvs. et for stort udtag i råvildtbestandens produktive andel (fødende hundyr), og dette medfører bestandsfald.
– Så vidt jeg husker, har vi aldrig haft en afskydningsprocent hos bukke, der var under 46 % (når der opdeles i skudte bukke, råer og lam). – Og i Fagligt rapport FR 742 af 2009 ses anført: ”Hvis der ses bort fra lammene, udgør bukke 2/3 dele af det årlige udbytte” – og dette vil vel sige ca. 66 % af skudte voksne dyr var bukke. – Og i 1993/1994 var afskydningsfordelingen 48 % bukke, 19 % råer og 33 % lam (Link).
– Er derimod de 59 % skudte bukke rigtigt, er dette en alt for høj andel, som oven i købet er steget 8 % fra 2016/2017, i henhold til de detaljerede indberetninger. – Og dette kunne tyde på, at jægerne har holdt igen med afskydning af råer og lam.
Angående ovennævnte 30 % (eller 59 %) bukkeandel skal man dog huske, at dette baserer sig på oplysninger om køn i de detaljerede indberetninger – og at de frivillige detaljerede indberetninger i 2023/2024 kun omhandler 28.579 skudte rådyr ud af ca. 68.000 skudte rådyr i alt, altså kun ca. 42 %, og rent statistisk er dette et alt for lille grundlag der skaber et stort mørketal i netop dét allervigtigste: kønsforholdet hos voksne, parringsmodne dyr.
I ovenstående forbindelse kan det findes helt uforståeligt, at der er indberetningspligt for skudte køn hos dåvildt og kronvildt, hvor bestandene er i fremgang – men for råvildtbestanden der er i tilbagegang, er det ikke obligatorisk at indberette skudte køn, aldre mm.
I henhold til ”Vildtudbytte i detaljer 2023/2024”, androg indberettede skudte bukke 16.903 ud af i alt ca. 28.579, altså ca. 59 %.
I henhold til ”Vildtudbytte i detaljer 2023/2024”, androg indberettede skudte råer 6.347 ud af i alt ca. 28.579, altså ca. 22 %.
I henhold til ”Vildtudbytte i detaljer 2023/2024”, androg indberettede skudte lam 5.325 ud af i alt ca. 28.579, altså ca. 19 %.
Summation:
Ifølge de detaljerede indberetninger 2023/2024 kan altså udledes en afskydningsfordeling på:
59 % bukke, 22 % råer og 19 % lam (38 % bukkelam og 62 % rålam).
Men hér skal man være opmærksom på, at andel af skudte bukke, iflg. fagligt notat nr. 38 fra DCU, angives til ca. 30 % – hvor skudte bukke er estimeret ud fra oplysninger om køn i de detaljerede indberetninger.
Dette giver en kønsmæssig afskydning på ca.: 19.013 handyr og 9.563 hundyr = ca. forhold: 67/33.
Og dette kan sammenholdes med resultaterne fra den simulerende vildtanalyses fundne bedste afskydningsfordeling på ca:
42 % bukke, 20 % råer og 38 % lam (halvt af hvert køn) – og bedste kønsmæssige afskydning på: ca. 60/40.
Tidligere anbefaling til afskydningsfordeling fra DMU i 2002:
Var: 30 % bukke, 20 % råer og 50 % lam.
– Og for at se hvad der sker ved råvildtbestanden ved denne afskydningsfordeling 30-20-50, vises herunder min tidligere analyse, hvor startbestandens størrelsen var estimeret til ca. 399.000 dyr og hvor bestandsudtaget i 6 på hinanden følgende år var ca. 123.500 (formodet Udbytteprocent på ca. 30,4), med afskydningsfordeling 30-20-50:
* På 6 år sker der følgende udvikling – i først valgte bestandssituation (vist ovenfor):
– Analysen opnåede antal point: 77,24, hvilket er en forringelse i forhold til 100.
– Bestandsstørrelsen reduceres med 167.230 dyr – ned til et index på 58,10 (fra 100) – ca. 42 %.
– Kønsforholdet bliver forringet fra 1 voksen buk pr. 4 voksne råer – til 1:6,5.
– Den generelle bestandssammensætning bliver forbedret fra index 27 til 88.
– Handyrenes gennemsnitsalder bliver forbedret fra index 100 til 112.
– Den parringsmæssige situation (antal døgn pr. parring) forringes fra index 100 til index 92.
I vildtanalysen blev derefter fundet det bedste, bæredygtige bestandsudtag:
Bedste årlige jagtudbytte: 115.476 (Formodede Udbytteprocent på 28,93 %).
– med bedste afskydningsfordeling på: 41,57 % bukke, 19,88 % råer og 38,53 % lam (halvt af hvert køn).
Hér fremgår, at det samlede jagtudbyttes størrelse ikke betyder så meget for bestandens udvikling, som afskydningsfordelingen mellem bukke, råer og lam. – Det ses også at nogle nøgletal sagtens kan forbedres endda væsentligt, selv om der ses bestandsfald og andre forringede nøgletal, som samlet betragtet forringer bestandssituationen voldsomt. – Med andre ord:
** Det kan umuligt gennemskues (uden simulering gennem en årrække) hvordan nogle nøgletal påvirker andre nøgletal, og hvordan en bestand vil udvikle sig, påvirket af givne variabler, faktorer og vilkår.
* På 6 år sker der følgende udvikling – med fundne bedste bestandssituation (jagtudbytte):
– Analysen opnåede antal point: 102,22, hvilket er en forbedring i forhold til 100.
– Bestandsstørrelsen falder med kun 6.100 dyr.
– Kønsforholdet mellem voksen buk og voksen rå forbliver næsten uændret.
– Den generelle bestandssamensætning forbedres fra index 27 til 129.
– Handyrenes gennemsnitsaldre forbliver næsten uændret.
– Den parringsmæssige situation (antal døgn pr. parring) forbliver næsten uændret.