Polsk landskab

 Bestandsfaldet 34 % hos råvildt i Danmark fra 2009 til 2020 – Forløb, følger, årsag og løsning 

                                                                                                  af Jack Hansen

Bevar råvildtjagten – Læs dette og brug disse Afskydningsværktøjer og/eller denne Vildtanalyse.

Det er nu vi jægere, jagtorganisationer og jagtudlejere skal handle.

Dette vedrører også råvildt og elg i andre lande.

Indholdsfortegnelse:

Indledning

Dette er en statusopgørelse for vor bestandsforvaltning af råvildt på afskydningssiden i Danmark, fra 2009 til 2020, i hvilken periode et meget stort bestandsfald er registreret. Hér gennemgås forløb, følger, årsag og mulig løsning – og der gennemgås også de nyeste sete anbefalede afskydningsfordelinger, som efter mine beregninger vil være helt ødelæggende – beregnet i en Vildtanalyse med Afskydningsværktøjer og Optimeringsværktøj (som jeg er i gang med og som snart udgives). 

I denne status gennemgås de emner man læser meget om i medierne, i forbindelse med vores igangværende bestandsfald. For at det skal give mening at forsøge at forstå årsag bag bestandsfaldet, at kunne se følgerne af dette og hvordan dette kan imødegås, er man nødt til at se på mange ting – og der er nødt til at komme en del tal på bordet. – Nogle vil synes at der hér er meget at læse, og andre læser 50 sider i en bog hver aften. – Se gerne besværet med at læse dette, i forhold til at få reduceret din råvildtjagt måske betydeligt og uigenkaldeligt, som jæger og jagtudlejer.

Mange af de beskrevne ting hér i denne status gælder for mange af de 50 lande i verden med råvildt – og en del vedrører også elg.

I det følgende gennemgås nogle opsamlede vigtige, grundlæggende ting om råvildtforvaltning på afskydningssiden, som gennem tiderne er omtalt og skrevet rigtigt meget og vidt forskelligt om. Dette bliver derfor lidt langt og for nogle måske lidt tungt, men det er nok supernødvendigt at se grundigt på dette – fordi fejl i, og forskellige opfattelser af disse grundlæggende og ofte diskuterede emner, meget let fører til forkert og farlig afskydningspolitik. 

Og dette mener jeg faktisk er sket i et ikke ubetydeligt omfang, med henvisning til vores registrerede ca. 34 % fald i afskydning af råvildt i perioden 2009 til 2020, hvilket indikerer et nogenlunde lige så stort procentuelt fald i råvildtbestanden. – Dette er et særdeles urovækkende fald, som hvis det fortsætter, vil kunne betyde meget voldsom reduktion i vor råvildtjagt, eller endda med tiden kunne medføre kollaps i vor råvildtbestand i flere distrikter – og kan føre til pålagte restriktioner. 

Der mangler efter min opfattelse et homogent grundlag for bestandsforvaltning på afskydningssiden, som kan dokumenteres mest sandsynligt rigtigt og virksomt – og heldigvis kan man regne sig frem til sådan noget, og heldigvis ser det ud til, at der ikke skal de store og vilde ændringer til, for at vi opnår bæredygtig jagt. – Kort sagt mangler der 2 ting: Et værktøj til brug for korrekt afskydning på dit jagtareal, og hvor resultaterne baserer sig på en opdaterbar simulerende Vildtanalysemodel over en årrække, ligesom Vildtudbyttestatistikken bør udvides og optimeres (læs til sidst).

Jeg er godt klar over at man kan komme til at træde nogle over tæerne, når man fremkommer med sådan noget som dette hér. Dette er dog ikke meningen, og jeg ville aldrig ofre så meget tid og krudt på blot at træde nogen over tæerne – det hele hér drejer sig nemlig om råvildtet og dettes vilkår i forbindelse med bæredygtig jagt, og om kvaliteten på vor jagtlige oplevelser – og om at vi bevarer råvildtjagten. – Og alt skrives lige som jeg ser, opfatter og beregner dette.

Jagt og Bestandsforvaltning er et kæmpe stort område

Bestandsforvaltning, Vildtbiologiske undersøgelser, jagt, og vildtanalyse udspiller sig i et kæmpe område med et enormt antal aktører. – Rigtigt mange bliver berørt af f.eks. reduktioner i jagt.

F.eks. menes der at være ca. 15.000.000 stykker råvildt i 50 lande og ca. 3.000.000-4.000.000 elge i 20 lande, og at der findes f.eks. ca. 199 forskellige hjortearter i verden. 

I alle verdens lande er et ukendt og meget stort antal jægere og disses livsstil og rekreative værdier direkte implicerede i – og afhængige af jagt og korrekt bestandsforvaltning. 

Dertil kommer jagtudlejere, bestandsforvaltende myndigheder, jagtorganisationerne, forstligt personale, biologer og forskere, våbenindustrien samt alle aktører indenfor jagtrejser m. fl.

Økonomisk er der også tale om rigtigt store beløb. 

** Således ses, at det er vigtigt at værne om vildtbestandene og tilse, at der ikke sker gentagne, årlige bestandsfald – og det væsentligste heri er at kunne dokumentere bæredygtig jagt – altså at kunne finde og anvende det korrekte bestandsudtag og den korrekte afskydningsfordeling. – Et bestandsfald går, i første omgang, især ud over både jagtudlejere og jægere.

Det er nok nu det gælder og hvad byder fremtiden på? 

Affødt af det gentagne væsentlige bestandsfald i vor råvildtbestand fra 2009 og til nu 2020, kan jægerne og de jagtlige organisationer hurtigt blive afkrævet dokumentation for at bæredygtig jagt pågår, eller blive pålagt restriktioner og begrænsninger som måske rækker ud over det nødvendige, og som senere vil være svært omstødelige. – Mange af de hér beskrevne ting i denne status vedrører og gælder også for mange af de 50 lande i verden med råvildt – og visse ting gælder også for elg i 20 lande med elg.

Jeg tror, ligesom en del andre efterhånden er inde på, at der vil komme restriktioner på råvildtjagten, dersom jagtorganisationerne, jægerne og jagtudlejerne ikke omkring eget bord kan finde det sandsynligt rigtige bestandsudtag og påvise sandsynligt, at bæredygtig jagt foregår. – Bæredygtig jagt er opnået, når man i en årrække kan afskyde nogenlunde det samme antal dyr årligt, og med nogenlunde den samme afskydningsfordeling – uden at der opstår væsentligt bestandsfald eller anden uheldig bestandsudvikling, udover det forventede naturlige bestandsudsving.

I 2008 forsøgte jeg på flere måder at advare forskellige instanser om et kommende bestandsfald, og med konkrete løsningsforlag til at undgå dette, men dét ville man (på nær én) ikke høre tale om – uuha – en jæger der taler om selv en mindre reduktion i bestandsudtaget! – Med dette hér, forsøger jeg igen noget lignende, fordi vores sete bestandsfald over 11 år jo kan fortsætte. – Intet er nemlig så galt, at det ikke kan blive værre, og i Sverige fortsatte bestandsfaldet i 26 år, fra 1993-2019 – jagtudbytte i 1993: 382.000 – jagtudbytte i 2019: 99.000 = fald: 74 % og i simpelt snit: 2,85 pr. år. 

Både Jagtloven og ‘De jagtetiske regler’ er, i deres fine men kuglerunde formuleringer, slet ikke tilstrækkelig specifikke, og i det hele taget virker det som om jagtudbyttet alene bliver styret af jagtudlejere og jægere samt ikke mindst af udbud og efterspørgsel. 

Det er fint at der findes mange forskellige opfattelser af hvordan man bedst bestandsforvalter på afskydningssiden, og det er også fint at der skrives om dette i vores uundværlige tidsskrifter og medier (som i øvrigt ikke kan roses nok) – men fører dette til forvirring og ender det hele ikke i en homogen og generelt accepteret forvaltningsplan – går dette utvivlsomt ud over råvildtbestanden, hvilket vil påvirke alle råvildtjægere, jagtudlejere og de jagtlige organisationer m.fl. måske kraftigt og tidsubestemt. – Målt på vores stabilt faldende bestandsudtag de sidste 11 år (2009: 132.000 og 2020: ca. 87.000), er vi grundigt og godt på vej til dette.

Om det hele ender i et lovmæssigt tilladeligt antal skudte dyr pr. f.eks. 5 hektar vides ikke, men helt objektivt betragtet og ved nærmere overvejelse, er dette måske alligevel ikke så dumt og urimeligt i et lille land som Danmark med rigtigt mange små arealer hvor der drives råvildtjagt – når bare dette bliver gjort distriktsvist, og med antal der baserer sig på korrekt udført simulerende og opdaterbar bestandsanalyse, hvor alle betydende variabler indgår, de rigtige ting er udregnet og de rigtige nøgletal udtrækkes. – Sådan et afskydningsværktøj har jeg faktisk også udviklet, og dette virker fint og er enkel i brug, men helst skulle vi jægere jo gerne kunne finde ud af i fælleskab at blive enige og trække på samme hammel – for dét er nødvendigt.

 – Det er nok nu at jægerne, jagtudlejerne og de jagtlige organisationer skal være vakse og handle ret hurtigt – for at undgå reduktioner og begrænsninger i råvildtjagten.

Er råvildtbestanden faldet?

Ja, helt uden tvivl og dette er helt klart afspejlet/bevist i faldet i jagtudbyttet, da jagtudbyttet står i et vist (ganske vidst ikke nøjagtigt kendt) forhold til den formodede bestandsstørrelse. – Det faldende jagtudbytte skyldes jo ikke at der er blevet færre råvildtjægere, at disse går mindre på jagt eller at de skyder dårligere – og vi har vel heller ikke set faldvildt i en skala som bestandsfaldet.

Bestandsudtaget i en råvildtbestand antages at udgøre mellem 25 og 33 % at bestanden, dvs. at vi i 2009 havde en bestand på mellem ca. 528.000 og 396.000 dyr. I 2020 havde vi ved samme regnemetode en bestand på mellem ca. 348.000 og 261.000 dyr – altså et bestandsfald på mellem ca. 135.000 og 180.000 dyr over 11 år, mod et fald i jagtudbyttet på ca. 45.000 over 11 år. 

I landene omkring os ses også gentagne fald i bestandene af råvildt og elg, hvor faldet i den svenske råvildtbestand nok er den værste gyser man har set, og hvor ingen (heller ikke myndighederne) reagerede på det årelange og gentagne bestandsfald, som endte i kollaps i flere län. – Det er jo ikke jægernes og jagtudlejernes ansvar alene, at en jagtbar vildtart går tilbage eller kollapser.

Faldet i afskydningsantallet af råvildt i Danmark fra 2009 til 2020 tangerer dét fald man har set i Sverige fra 1993 til 2019, nemlig et fald på ca. 3 % i simpelt snit pr. år i gennemsnit, hvilket jo er tankevækkende og alarmerende, og må bekymre mange med råvildtjagt som livsstil eller angående indtægt. 

Hvorfor er råvildtbestanden faldet?

Hos en populær jagtbar vildtart som råvildt, kan der kun være én eneste årsag til bestandsfald. 

Hvis et igangværende bestandsfald ikke er ønsket, og/eller endnu mere betydende: hvis afskydningsfordelingen mellem bukke, råer og lam er forkert, er jagtudbyttet for stort eller forkert i forhold til bestanden – dette uanset alle andre årsager og påvirkninger. Indtræder f.eks. sygdomsudbrud, fertilitetsproblemer eller forhøjet stressniveau, skal jagtudbyttet og jagtformen også tilpasses disse situationer, da der ikke findes andre muligheder ved en populær jagtbar vildtart, hvor bestandsudtaget formentlig altid vil være den største og afgørende belastning.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at jagtudbyttet i en råvildtbestand faktisk kan være uændret og sågar stigende, men alligevel kan bestanden være på vej til et væsentligt bestandsfald – helt som man så i det pludselige, uventede og voldsomme bestandsfald i den indtil da ekstremt stigende svenske råvildtbestand. Det faktiske bestandsfald sker, når to eller flere nøgletal kolliderer med hinanden, og når råvildtets velbelyste selvreguleringsevne ikke længere er tilstrækkeligt til at imødegå dette. Kun ved teoretisk simulering af en bestandssituation over år, kan sådanne ting opdages og imødegås i tide.

Der snakkes uhyre ofte om for stor bestandstæthed. Et generelt bestandsfald grundet konkurrence om føde forårsaget af for stor bestandstæthed er svært at forestille sig, dels fordi der er masser af supplerende føde i de sommer- og vintergrønne marker, dels fordi der ikke generelt ses lam med for små vægte, hvilket er første varsel om fødeknaphed. – Til dette kan tilføjes, at på Bornholm er der områder med en estimeret netto- bestandstæthed på 1 dyr pr. 5-7 tønder land uden udbredt ‘råvildtsyge’, og i hele Danmark er nettobestandstætheden omkring 17 tønder land pr. dyr ved en estimeret bestand på 356.000 dyr. 

I Sveriges län Skåne, Halland og Blekinge, med nogenlunde de samme fødemæssige ressourcer som i Danmark og endda med en større skovprocent, var netto- bestandstætheden i 2010 ca. 1 dyr pr. 50-55 tønder land pr. dyr – så heller ikke hér kan det sete enorme bestandsfald forklares med tæthedsafhængig fødeknaphed. – Det er nok sjældent (når der ikke optræder flen i lange perioder) at et områdes fødemæssige bæreevne overskrides i områder hvor der drives jagt, da det browsende og selekterende råvildt ikke er en type dyreart som rydder et område for føde, og fordi de vil udvandre ved fødeknaphed. – Anderledes kan det nok være i ikke beskudte bestande i rigtigt gode råvildthabitater i lammeperioden, hvor tilstødende store arealer ikke findes attraktive for rå-vildtet – men generelt virker det som om, at det er de rumlige omgivelser såsom skovprocent, løv-træsandel, randzonelængder, ledende vilde hegn, landmændenes valgte afgrøder, forstyrrelsesgrad samt dækmuligheder, skjule/ophold – og hvilesteder, som afgør antal dyr på et areal.  

Om fremmarchen af dåvildt og kronvildt påvirker råvildtbestanden er uhyre svært at påvise, og jeg har flere gange set ungt dåvildt gå sammen med en rå og hendes lam, ligesom jeg i går fotograferede en buk og en rå gå og græsse side om side med 6 stykker dåvildt. Men jeg har da også set råvildt vige for heste og kronvildt, men derimod aldrig set råvildtet forlade et område med dåvildt eller kronvildt eller endda med begge, i et område med ‘normal’ forekomst af dåvildt / kronvildt.

Visse steder ses et i øjenfaldende højt stressniveau hos råvildt, grundet en generel høj forstyrrelsesgrad, skabt af summen af forskellige forstyrrelser. Intet kan stresse råvildtet (og alle andre dyrearter) i et lille land mere end pürchjagt, som kan gøre råvildtet utroligt mere sky, mindre fertilt, mindre triveligt, meget mere nataktivt og gøre råvildtjagten kedelig og trist for alle. Prøv blot selv at finde 2 vigtige positive ting ved pürchjagt, der ikke vedrører jægerens egen jagtlige oplevelse og udfoldelse. – Eller prøv at nævne blot én ting ved pürchjagt, som gavner vildtbestanden.

 – Der er altså, som beskrevet ovenfor, flere ting der kan bidrage til et aktuelt fald i en jagtbar vildtbestand – men det er og bliver jagtudbyttet, afskydningsfordelingen og jagtformen, som skal tilrette sig vildtbestandens aktuelle situation, uanset alt andet.

Bestandsudtaget på vore jagtarealer

Man må sige, at vi jægere generelt gør os meget store anstrengelser for at afskyde rigtigst muligt i råvildtbestanden, men der ses også mange eksempler på små jagtarealer, hvor en mangedoblet afskydning foregår, i forhold til dét antal dyr der naturligt ’tilhører’ jagtarealet.

Der ses også eksempler på større jagtarealer, hvor skriftligt tilladt afskydning svarer til hele efterårsbestanden (og endda mere) på dette areal. – At der så ofte i virkeligheden ikke afskydes de lovede antal som man betaler for, er en anden sag, fordi lidt ekstra flid eller et par trykjagter let kan ændre dette. – Vedrørende trykjagter senere på sæsonen står dyrene i spring, hvorfor man skal være opmærksom på, at man hér bestandsregulerer på andre jagtarealers bestande.

Desværre ses også anvendt de ikke dokumenterede og bestandsskadende afskydningspolitikker for bukke, f.eks. ‘Vi skyder kun fra toppen’, ‘Vi skyder ingen spidsbukke’, og ‘Gaffelbukke skydes ikke’. 

Bestandsudtaget og afskydningsfordelingen på de enkelte jagtarealer påvirkes meget af de mange artikler om råvildtforvaltning på afskydningssiden i medierne, og mange jægere læser og efterlever indholdet i disse, men da der kan vælges blandt så mange og vidt forskellige, vil afskydningen på jagtarealerne være meget forskellige og forkerte, hvilket bestemt ikke er til råvildtbestandens og jægernes fordel. Jagtudlejerne, som jo ofte sætter loft for jagtudbytte, er en vigtig part i dette.

Man skal heller ikke overse betydningen af, at vores jagt på råvildt er blevet betydeligt mere effektiv end tidligere. Gode jagtbøger er skrevet og læst, riflerne er blevet bedre, kikkertsigterne er blevet betydeligt bedre, afstandsmålere er tilkommet, camouflage er nu nærmest utrolig, vildtkameraer fortæller meget og kan også misbruges, infrarøde hjælpemidler er dukket op, lokkekaldene er gode, jagttårne og stiger kan købes for næsten ingen penge, konsortiejagt muliggør udbredt grad af beplantning for råvildtet samt fodring – og nu kan man også få tøj, som dæmper afgivelse af luftfært, og termiske kikkerter – snart bliver vel dronerne sat ind (- hvis ikke allerede sket).

Afskydningsfordelingen

I henhold til Vildtinformation 2014 (jagtsæson 2012/2013) var fordelingen af skudte rådyr 54 % bukke, 27 % råer og 17 % lam – men disse tal var baseret på et lille grundlag, nemlig 32.000 skudte dyr ud af det årlige bestandsudtag på 127.400. DMU foretog en lille spørgeskemaundersøgelse (1200 jægere) i 1993-94, hvor fordelingen var 48 % bukke, 19 % råer og 33 % lam. – Dette påviser meget store forskelle, og begge grundlag var for små, men dog begyndelsen til noget godt.

Ifølge registrerede frivillige vildtudbytteoplysninger 2018/2019, hvor disse udgjorde 48.857 ud af i alt 91.163 skudte dyr (53 %), var ca. 53 % bukke, 25 % råer og 22 % lam. – I estimerede tal for-delte skudte bukke sig med ca. 79 % bukke over 2 år og 21 % på 1 år – råer fordelte sig med ca. 74 % over 2 år og 26 % på 1 år – og af lammene var 40 % bukkelam. – Men dette grundlag er stadigvæk alt for lille til at være påregneligt, da dette er udregnet på basis af kun 53 % af alle skudte dyr, og fordi jægerne (af en eller anden grund) ikke registrerede alder og køn for 38 % af de 48.857 indberettede dyr. – De registrerede 79 % bukke over 2 år er også en alt for stor andel.

*** Så vidt jeg forstår, anbefaler man nu: ‘At der skydes én buk på et areal, hvor der siden nedlæggelsen af den sidste buk, er skudt én rå og mindst et lam’. – Formuleringen er vel lidt svær, og: ‘mindst et lam’ kan jo så godt være 10 lam, men jeg antager at der menes en afskydningsfordeling tæt på: 25 % bukke, 25 % råer og 50 % lam. – Afprøves dette i en simulerende bestandsanalyse med en bestandsstørrelse på 319.000, med en kønsfordeling på 1:4, med en lammeandel på 45 % og ved en årlig afskydning på 91.000 fordelt på 22.750 bukke, 22.750 råer og 45.500 lam, og hvor 84 % af bukkene skydes om sommeren er resultatet efter 6 år: Et bestandsfald på 153.000, kønsforhold forbedres fra 3,993 til 2,139, bestandssammensætningen forbedres 71 %, handyrenes gennemsnitsalder forbedres fra 2,124 til 3,364= 58 % og dyrenes parringsmæssige situation forbedres 75 %. – Resultat kort: Vi kan kun skyde 22.750 bukke imod 48.316 i 2018/2019, og bestanden falder 153.000 på 6 år, og der opstår urealistisk gode nøgletal som tilsidesætter og forvrider dyrenes naturlige biologi, levevis og interaktion – hvilket altid vil gå galt.

Mente man ovenfor i stedet en afskydningsfordeling: 28 % bukke, 28 % råer og 44 % lam, ville resultatet efter 6 år blive: Et bestandsfald på 186.000, kønsforhold forbedres fra 3,993 til 2,810, bestandssammensætningen forbedres 25 %, handyrenes gennemsnitsalder forbedres fra 2,124 til 3,520= 65 % og dyrenes parringsmæssige situation forbedres 59 %. – Resultat kort: Vi kan kun skyde 25.480 bukke imod 48.316 i 2018/2019, og bestanden falder 186.000 på 6 år, og der opstår urealistisk gode nøgletal som tilsidesætter og forvrider dyrenes naturlige biologi, levevis og interaktion – hvilket altid vil gå galt.

For at være lidt på forkant af årsagen og løsningen til sete bestandsfald 2009-2020 kan allerede nu siges, at i 2013/2014 og i 2018/2019 blev der skudt forholdsvist alt for mange råer (27 % og 25 %), og at dette er én af de væsentligste årsager til sete bestandsfald – godt hjulpet af, at også afskydningsfordelingen hos bukke og lam var/er meget forkerte. 

– Lad os straks og hurtigst muligt få afskydningsprocenten for råer ned på 19-20 %.

En hensigtsmæssig Vildudbyttestatistik er vigtig

Før 2014 indberettede kun 60-70 % af jægerne nedlagt vildtudbytte, efter 2014 blev indberetning obligatorisk og ca. 95 % indberetter nu. I 2012 indførtes frivillige Detaljerede vildtudbytteoplysninger (også for råvildt), men i 2018/2019 blev der alligevel kun indberettet frivillige detaljerede vildtudbytteoplysninger (køn, alder og vægt) for 53 % af 91.163 skudte rådyr i alt. 

Også fordi jægerne ikke har registreret alder (og køn) for ca. 38 % i de frivillige indberetninger, havde det været bedre og mere præcist, at også registrere spidsbukke, gaffelbukke, seksendere og returbukke (også selv om der findes få seksendere på 1 år og lidt flere gaffelbukke på 3-4 år). – Dette ville give et meget bedre billede af bukkebestanden, i stedet for alene: alder 1 år og 2+.

Før 2014 kunne vi altså ikke regne med noget som helst, efter 2014 og til nu kan vi regne med antal skudte dyr i alt, men ikke (langt fra) være sikre på afskydningsfordelingen. De frivillige detaljerede vildtudbytteoplysninger mangler før 2012. De frivillige indberetninger dækker nu kun 38 % af de frivillige indberetningers antal skudte dyr, og 53 % af samlet årligt jagtudbytte. 

 – og alt dette er bestemt ikke tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt – og især ikke ved langvarigt bestandsfald, hvor man forsøger at imødegå dette ved at spore tilbage i hvad der sandsynligvist gik galt – og det nuværende niveau er heller ikke tilstrækkeligt til fremtidig planlægning af afskydning. 

 – Derfor bør det gøres obligatorisk at indberette køn, alder, de 4 opsatstyper, rask/syg og vægt. 

Årsagen til råvildtsygen – afskydning eller andet?

I debatterne påpeger nogle, at forkert afskydning kan føre til mistrivsel blandt råvildtet – og dette må være helt korrekt, men om mistrivsel kan føre til, eller har ført til råvildtsygen er meget uklart og vanskeligt at påvise. – Trivelighed i en råvildtbestand kan vurderes således: bestanden er trivelig når: Der ses store og stærke bukke i bukkebestanden, når: der er bukke nok til at beslå det nødvendige antal råer, når: lam har god vægt de 3-4 første måneder og når: sygdom ikke ses.

Jeg skal ikke gøre mig klog på om råvildtsygen skyldes de tidlige forårs pludselige meget proteinrige føde, eksplosion i antal flåter og hjortelus der virkeligt kan give mange snigende og ‘skjulte’ sygdomme og forringe dyrenes almene velbefindende, parasitter (ses også hos mange fuglearter), svælgbremser, hjerteorm, tungmetaller, ændrede sprøjtemidler, ændring i afgrøders genetik, overgødskning i skove, klimaforandringer eller andet – men jeg tvivler meget på at råvildtsygen har sammenhæng med afskydningen, og det ville nok også være første gang at sådan noget ses. 

Selvregulering grundet tæthedsafhængige faktorer i forbindelse med råvildtsygen er vel næppe heller i spil, da bestanden er faldet med 135.000 til 180.000 dyr – og ikke ses forbedret heraf, ligesom der jo ses steder med meget tætte bestande næsten helt uden råvildtsygen. 

 – Således mener jeg helt bestemt, at sete bestandsfald skyldes forkert afskydningsfordeling (synligt påvist i en simulerende bestandsanalyse), og at bestandsfaldet er forværret af ‘udefra kommende’ sygdom. – Men stadigvæk skal bestandsudtaget tilpasse sig sygdom (og alt andet).

Er fundet faldvildt en god målestok for bestandens sundhed?

Man har tit hørt: ”Vi ser jo ikke meget faldvildt”. – Men man skal nok være meget forsigtig med at vurdere noget ud fra fundet faldvildt. Undersøgelser har vist, at et dødt dyr, f.eks. et stykke faldvildt, kun vil ligge på stedet i gennemsnit ca. 8-10 dage i naturen, før det er ædt eller slæbt væk, oftest af ræv. Det er nok kun de færreste af os, der ligefrem går og leder efter faldvildt – ligesom det er de færreste af os, der hver 8-10. dag har ledt efter faldvidt i alle terrænets kroge og gemmer – og før vi har gjort disse ting, kan vi jo ikke udtale os om omfang af faldvildt.

Desuden gemmer dyr sig ofte ret godt, når de fornemmer at ‘tiden er inde’. Tænk også på hvor svært det kan være bare at finde et dyr man lige skød på for blot 15 min. siden, og som man så forlade skudstedet og løbe ind i en tæt grantykning, og hvor det ofte ender med en schweisshund.

Man må heller ikke glemme, at der udover faldvildt som følge af råvildtsygen, også dør ca. 74.000 dyr årligt (ved en bestandsstørrelse på ca. 356.000) af alle mulige andre grunde, og har et dyr ligget død 8-10 dage, er det oftest umuligt at gætte sig til dødsårsagen. Jeg selv har kun set 4 levende dyr med råvildtsygen de sidste 3 år, og jeg har fundet 4 stykker faldvildt (3 rådyr og en sikahjort), og hvor jeg ikke har kunnet bedømme dødsårsag grundet tilstand. – Ved vurdering af råvildtsygen, er det nok bedst at se på de levende dyr.

 – Så fundet faldvildt er ikke en god målestok for bestandens sundhed.

De mange sete opfattelser og anbefalinger forvirrer og ødelægger

Der har igennem tiderne været skrevet rigtigt meget om bestandsforvaltning af råvildt, og man har set en masse forskellige og modsatrettede anbefalinger og anvisninger på afskydning i råvildtbestanden. Hvis dette overblik over disse emner, som alle er vigtige, skal give nogen mening, må dette beskrives detaljeret og fylder derfor noget.

For bare at nævne nogle forskellige anvisninger og anbefalinger til afskydningsfordeling: DMU: 30 % bukke, 20 % råer og 50 % lam – Fra et Jægertidsskrift: 50-20-30 – Den danske: ‘3-2-3’: 37,5–25–37,5 – Den danske: ‘8-5-20’: 24,25-15,15-60,60 – Den svenske: ‘Max. Kødværdi’: 12,75-2,25-85 – Den svenske: ‘Flest trofæbukke’: 41-34-25. – De meget store forskelle ses.

Flere afskydningsmodeller for afskydning i bukkebestanden dukker tit op i artikler og i jagtkonsor-tierne, f.eks.: ‘Vi skyder kun fra toppen’, ‘Vi skyder ingen spidsbukke’, eller ‘Gaffelbukke skydes ikke’. – Nogle vil altid hævde, at der (i det mindste og hvis alt andet glipper) ved disse afskydningsmodeller vil blive skudt færre bukke – men dette modsiges jo lodret af udbyttestatistikken, som jo ikke viser forholdsvist fald i afskydning af bukke (udover naturligt bestandsudsving).

Når nu sådanne anbefalinger, anvisninger og afskydningsmodeller fremsættes, hvad bygger så disse på og hvad er grundlaget? – Foreligger der beregninger herpå, som påviser sandsynligheden for at disse er korrekte, og ikke skader råvildtbestanden og dermed også jægerstanden m.fl.?

 – Til disse spørgsmål kan der svares: Nej det gør der øjensynligt ikke.

De rigtigt mange og meget modsatrettede sete anbefalinger kan jo heller ikke alle være rigtige (samtidigt), og mange af de sete, ville føre til kollaps i råvildtbestanden, dersom de blev efterkommet af råvildtjægerne på landsplan eller i større områder. – Dette kan beregnes, og er gjort. 

Det kan også snildt udregnes og dokumenteres, at de ‘hjemmestrikkede’ afskydningspolitikker: ‘Vi skyder kun fra toppen’, ‘Vi skyder ingen spidsbukke’, eller ‘Gaffelbukke skydes ikke’, ALLE er særdeles skadelige for råvildtbestanden, og dermed også for jægerne. – Dersom man afskyder ensidigt i enhver bestand, vil de negative effekter heraf aldrig udeblive – men disse kan være så lang tid undervejs, at det på tidspunkt for opdagelse vil kræve store tiltag (og ofre) at vende udviklingen til en bedre og rigtigere retning. – Skyd så spredt fordelt i bestanden af voksne handyr og voksne hundyr som muligt i en ‘normal’ bestand, har mange skytter sagt. – I dag, med det sete gentagne bestandsfald igennem 11 år, har vi dog ikke en ‘normal’ råvildtbestand, men en skævvredet – og det er netop derfor at fokus skal rettes ind på bl.a. at finde den sandsynligt rigtige afskydningsfordeling bukke/råer/lam, men også afskydningsfordelingen inden for bukke – som retter op på dette.

Man ser også slagfærdige overskrifter som f.eks.: ‘Skyd flere råer og lam’ – men hvor mange flere af hver og hvor længe, og hvad med bukkene? – og igen, hvor er dokumentationen for dette? – Hver gang man skyder en 1- årig rå, har man efter 12 år reelt skudt ca. 69 råer og 72 bukke, når den differensierede dødelighed og jagt er indregnet. – Én ting kan i denne forbindelse siges med høj sikkerhed, og dokumenteres sandsynligt: at skudte råer bør udgøre ca. 19-20 % af det samlede bestandsudtag (- hvilket vi bør tilse effektueret straks og hurtigst muligt).

Man læste også engang, at der det tidlige efterår blev skudt omkring 10.000 råer, hvorved omkring 20.000 lam blev moderløse. Regnes der på dette, på et sandsynligt rigtigt grundlag, bliver det sandsynligt rigtige antal moderløse lam ca. 1.700, og af disse vil ca. 400-450 dø som følge af at de blev moderløse – og dette er jo ikke godt, men dog et meget lille antal i forhold til f.eks. trafikdøden, eller anden almen dødelighed. Og lige så længe jeg kan huske tilbage, har man på alle de jagter jeg har deltaget i, været meget opmærksom, påpasselig, striks og hensynsfuld på lige dette punkt: ‘lam før rå’ – ligesom man mange steder afventer jagt på råer til ind i november.

Der har i medierne været fremsat tal omkring 50.000 trafikdræbte rådyr – og i tilsyneladende mere lødige undersøgelser peges der på 25-30.000 dyr, som et muligt men ikke bekræftet antal. De oplyste 50.000 nedkørte dyr kan udelukkes helt ved en bestand på f.eks. 356.000 individer, hvor der til sammenligning vil være en total almen mortalitet på i alt ca. 74.000 dyr, som går til af sygdom, ulykke, trafik, høstmaskiner, følger af fødselskomplikationer, ræves indhug i lammene osv. – Mine beregninger af antal trafikdræbte rådyr for nogle år siden var ca. 15.000 årligt. Dette antal skal så tillægges det antal lam, som vil gå til, som følge af at moderdyr nedkøres i dén periode lammene ikke vil kunne klare sig selv. Dette antal lam kan udregnes til ca. 2.500 – hvilket vil give i alt ca. 17.500 dyr årligt, som dør på grund af trafik, og dette udgør ca. 23 % af samlet mortalitet, og ca. 5 % af estimeret efterårsbestand.  

Man ser og hører også dén påstand, at: ‘Når mere end 50 pct. af den årlige afskydning er bukke, så giver det en skævvridning i bestanden som betyder, at bestanden stiger eksplosivt, for derefter at bliver ramt af tæthedsafhængig dødelighed: råvildtsygen’. – Denne påstand (som i øvrigt er noget betinget af hvad der så afskydes af råer og lam) er helt forkert efter mine beregninger i en simulerende analyse. Men hvis skudte råer er 20 % og lam 30 %, ved en bestand på f.eks. 399.000, med et kønsforhold på 1:4, med en lammeandel på 45 %, ved en årlig afskydning på 115.476 fordelt på 57.738 bukke, 23.095 råer og 34.643 lam, og hvor 84 % af bukkene skydes om sommeren – vil resultatet blive: Bestanden ville principielt kunne stige 11 % over 6 år, men dette sker ikke fordi der bliver for få 2-10 årige bukke i forhold til 2-13 årige råer, hvilket medfører en utilstrækkelig rekruttering (antal satte lam), givende bestandsfald. Dette altså dersom 50 % af jagtudbyttet er bukke (hvilket måske i virkeligheden endda er 53 %).

 – Der vil altså (ved 50 % skudte bukke) komme til at mangle ældre avlsdygtige bukke i forhold til antal fødedygtige hundyr, og dette vil også forringe både kønsforhold og bestandssammensætningen, således at hver 2-10 årige buk i 6. simuleringsår vil have umulige ca. 2,3-2,6 døgn pr. nødvendig parring i gennemsnit. Kønsforhold forringes fra 1:4 til 1:5,4, bestandssammensætningen forringes 18 % og bukkenes gennemsnitsalder falder 28 % fra 2,142 til 1,528 over 6 år. Handyr på 2-10 år i % af hundyr på 2-13 år (altså gruppen af de produktive dyr) falder 28 %, hvilket giver en 27 % forringelse af dyrenes i forvejen anstrengte parringsmæssige situation over de betragtede 6 simuleringsår. 

 – Derudover, ved 50 % skudte bukke, vil kvaliteten i hele bestanden tillige falde (i ukendt omfang), fordi et forholdsvist større antal 1- årige bukke (i mangel af 2-10 årige bukke) vil deltage i parringen, og en hel del af disse vil ikke have optimale gener/anlæg. – 50 % bukke er altså udelukket.

– Alt dette stemmer også fint overens med dét vi har oplevet siden 2009, hvor vi skød 132.000, og hvor vi nu i 2020 skød ca. 87.000, samtidigt med at vi jo ikke generelt har set enormt meget faldvildt i forhold til før råvildtsygen. 

Som det nok ses ovenfor, kan ingen i hovedregning eller ud fra fornemmelser overskue en bestemt afskydningspolitik, da en afskydningspolitik dybest set drejer sig om oprykning. Hvert dyr tager hvert år ét trin op ad aldersstigen, eller er død forinden, og hvem kan overskue dette oprykningsforløb for råer i 13 alderstrin og for bukke i 10 alderstrin, og når der samtidigt skal medregnes alle de andre faktorer, variabler og vilkår som påvirker en råvildtbestand? At mange ting virker eksponentielt i en råvildtbestand, gør både hovedregning, fornemmelser og gæt endnu mere umuligt og uacceptabelt.

De mange forskellige anbefalinger til afskydning i råvildtbestanden samt de slagfærdige overskrifter og de tvivlsomme påstande kan jo heller ikke have, eller have haft nogen positiv effekt og eller rigtighed, da vi jo ser stort bestandsfald nu over 11 år – så de har givetvis forvirret mere end de gavner. Hvordan skal jægerne eller jagtudlejerne dog også kunne vælge den mindst forkerte anbefaling mellem de mange forskellige offentligt fremførte? 

 – Det kan altså konstateres, at det er gået galt og har slået fejl (eller ikke har hjulpet), at have så mange forskellige meninger, opfattelser og anbefalinger i spil – også selv om de er interessante at læse om, og også selv om der skal være plads til disse.

Skyder vi for mange bukke?

Et vigtigt tema i bestandsforvaltning på afskydningssiden er: Hvor mange % af de skudte voksne dyr skal være bukke? – Igen er vi tilbage til den såre vigtige afskydningsfordeling.

Måden dette kan fastlægges meget simpelt på, dersom man i bestanden vil have lige så mange bukke som råer, er ganske enkelt at regne med at der skydes nogenlunde ens antal bukkelam og rålam, og herefter afskyde voksne bukke og råer i samme forhold som der fødes bukkelam og rålam. Slutteligt kan der kompenseres for, at der gerne må være 2,5 gange så mange råer som bukke – idet dette er råvildtets eget biologiske balancepunkt, som man bør tilnærme sig i muligt omfang (men nok aldrig vil kunne opnå i en beskudt bestand).

Dette vil sige, at er 51 % af alle satte lam bukkelam, skal der afskydes bukke og råer i forholdet 51/49 – altså 51 % af skudte voksne dyr bør være bukke, og 49 % bør være råer – så enkelt er dette, og lige netop sådan bevarer man en kønsfordeling blandt voksne dyr på 1:1. – Dvs. at afskydning af voksne dyr bør ligge tæt på at følge kønskvotienten, hvis kønsfordelingen i forvejen er 1:1, og denne samt bestandsstørrelsen ønskes bevaret.

Heldigvis behøver man imidlertid ikke i en råvildtbestand at have et kønsforhold på 1:1 (og dette findes heller ikke nogen steder i en jagtbar bestand på den frie vildtbane), men derimod ‘kun’ et kønsforhold på 1:2 (når ung bukkebestand) eller 1:2,5 (når ældre bukkebestand) – hvilket så betyder at der kan skydes ca. 2 gange så mange bukke som råer (når en ung bukkebestand). – Dette svarer til at ca. 66 % af skudte voksne dyr kan være bukke, men dette gælder vel at mærke i en bestand med en ‘normal’ bestandssammensætning som ses i en ikke beskudt bestand.

I henhold til Vildtinformation 2014 (ca. midt i vort registrerede bestandsfald) kunne aflæses, at netop 66 % af skudte voksne dyr var bukke.  Dette tilkendegiver, at vi i 2014 skød i bukkebestanden, som om vi havde en råvildtbestand med samme kønsforhold (1:2) som i en ikke beskudt bestand. – Men dette har vi jo ikke i vores beskudte bestand, hvor vi må regne med at forholdet buk/rå er ca. 1:4-5 og visse steder er 1:7-9, og hvor vi bestemt kan regne med en helt anden sammensætning (aldersstruktur) i især bukkebestanden. 

En ældre buk vil nok beslå 3 gange flere råer end en yngre, og da nok de fleste jægere vil skyde en ældre buk, skal vi altså især holde øje med deres antal. De yngre bukkes antal skal vi også holde øje med – for bl.a. at kunne spare hensigtsmæssigt på de ældre bukkes antal og sikre en tilstrækkelig oprykning hos de yngre bukke. – På Kalø så man en fordeling af dyr på: ca. 22 % bukke, 45 % råer og 33 % lam, og at ca. 43 % af bukkene var 3-10 år – i dag ligger de samme cirka værdier formentlig på: 11 % bukke, 43 % råer og 46 % lam, og 25 % af bukkene er fra 3-10 år. – Forskellene viser altså effekten af afskydningen/jagten.

Forskellene på Kaløs fordeling af dyr ser voldsomt meget anderledes ud end vores antagede fordeling i dag, hvorfor det skal understreges at der, dette til trods, ikke skal ændres uacceptabelt meget i nuværende afskydning og antagede afskydningsfordeling, for at rette nok op på dette.

 – Så jo, vi skyder for mange bukke (og især for mange ældre bukke), givende en anstrengt parringsmæssig situation og endda i enkelte tilfælde en udfordret ‘effektiv bestandsstørrelse’ – og hér har vi én af hovedårsagerne til sete bestandsfald fra 2009 til 2020. Den anden hovedårsag er, at vi har skudt og skyder alt for mange råer forholdsvist og også forkert i lammebestanden. – At det ikke er gået mere galt end set, skyldes råvildtets selvregulerende evne, i form af større lammeandel når bestanden beskydes, og vores næsten medfødte trofasthed overfor ‘at spare gammelråen’, samt vores milde vintre, vintergrønne marker og jægernes vildtpleje (remisser, vildtagre mv.).

Kender vi bestandsstørrelse og bestandssammensætning?

Der er nok mange som mener, at det rigtige bestandsudtag ikke kan fastlægges uden at kende bestandsstørrelse og bestandssammensætning. Dette er principielt helt rigtigt, og der er hér en alvorlig hage – men også en løsning.

Vi kan med ingen midler eller metoder komme til at kende bestandsstørrelsen og bestandssammensætningen i vor samlede råvildtbestand, og vi kan kun estimere dette ved beregning baseret på dén viden vi har fra en ikke beskudt råvildtbestand (f.eks. Kalø- undersøgelserne i perioden 1.1.1966 – 15.5.1968), samtidigt med at holde vågent øje med jagtstatistikkens udbyttestørrelse og udbyttefordeling. Undersøgelser som Kalø- undersøgelserne kunne selvfølgeligt gentages, men råvildtets naturlige biologi, bestandssammensætning og interaktion vil nok ikke have ændret sig væsentligt.

Vi har så en supplerende nyttig mulighed for at vurdere især bukkebestanden, ved at studere spring. 

Et sådant grundlag vil være fuldt tilstrækkeligt til at beregne en akkumuleret effekt af ethvert bestandsudtag i en given bestand, igennem en længere simuleringsperiode på f.eks. 6 år. – I en rigtigt udført simulerende bestandsanalyse ser man nemlig både startstatus for en valgt bestand og man ser status og udvikling igennem årene og man ser den valgte bestandssituation i slutstatus – og lige i dét øjeblik har vi så præcist dét vi skal bruge (nemlig udviklingsretninger- og hastigheder på analyseområderne ved bestemte valg), til at finde ud af nøjagtigt hvor det går galt – og til at i stedet finde det bedste bestandsudtag, som er lig med den bedste bestandssituation gennem år, som igen er lig med bærdygtig jagt fremover. – Vi opnår aldrig 100 % rigtige antal, procenter og nøgletal, men vi kan skaffe os indsigt i de rigtige hastighedsbestemte udviklingsretninger og ‘pegepinde’ i alle nøgletallene ved forskellige valgte belastninger (f.eks. jagtudbytte, afskydningsfordeling og dødelighed) – og dette er fuldt tilstrækkeligt. 

Flere gange har man hørt om, og set estimater med en kønsfordeling hos råvildt på 50/50. En sådan kønsfordeling findes ikke på noget tidspunkt i nogen jagtbar råvildtbestand på den frie vildtbane – så dén er rigtig farlig at begynde at fastlægge bestandsudtag ud fra. – Lad os i øvrigt alle bede til at vi aldrig opnår en råvildtbestand med et kønsforhold på 1:1 – da vi i en sådan bestand, med en bestandsstørrelse på f.eks. ca. 399.000,- og ved f.eks. Vildtinformation 13´s anbefalede afskydningsfordeling på 25-25-50 anvendt i 6 simuleringsår, kun ville kunne afskyde: 17 % af efterårs-bestanden, svarende til i alt ca. 68.000 dyr i alt, hvoraf de 17.000 er bukke – hvis vi vil opretholde bestandsstørrelsen og have udsigt til dén form for reduceret bæredygtig jagt fremover, og hvor vi samtidigt tilsidesætter og forvrider dyrenes naturlige biologi, levevis og interaktion, hvilket altid vil gå galt på et tidspunkt.

Man har også set 1- års estimater som ser helt rigtige ud, men sættes værdierne ind i en simulerende bestandsanalyse, fremkommer store overraskelser.

Bestandssammensætningen er yderst vigtig for råvildtets parringsmæssige situation, som er altafgørende, og dette påvirkes kun afskydningsmæssigt af afskydningsfordelingen mellem bukke, råer og lam, og dette påvirkes ikke som sådan af udbytteprocenten (årligt jagudbytte i % af den formodede efterårsbestand). – Bestandssammensætning er kønsforhold og kønnenes aldersstruktur.

Kardinalpunktet for en beskudt råvildtbestand er og bliver råvildtbestandens kønsforhold og bestandssammensætning – idet dette er afgørende for den parringsmæssige situation (om den er umulig eller mulig). – Hér skal man også huske, at bukkene skal beslå betydeligt flere råer (ca. 35 % flere) end nødvendigt for næste års lammesætning, fordi der dør og bliver skudt (gravide) råer fra parringsperioden juli/august til ca. 02.06. året efter, hvor lam sættes.

I Kaløs ikke beskudte bestand så man en kønsfordeling mellem bukke og råer på 1 buk pr. 2-2,5 råer, hvilket så må betragtes som tæt på råvildtets naturlige kønsfordeling – hvilket man nok aldrig kan opnå i en beskudt normal råvildtbestand. Gennemsnittet ligger i vor råvildtbestand nok på ca. 1:4-5 pr. ultimo juli, men i visse områder ses 1 buk pr. 7-9 råer. – Studerer man råvildt i perioden for spring, er forholdet mellem ældre bukke og alle råer ofte 1:10-15, og dette forhold medfører, at mange råer beslås af 1-2 årige bukke, som ikke alle har bevist deres gode gener og anlæg, hvilket disponerer for mindre både modstandsdygtighed, vitalitet og trivelighed i den samlede bestand. 

 – Lægger vi så os selv yderligere helt ulogiske og skadelige hindringer i vejen, såsom: ‘Vi skyder ingen spidsbukke’, så fratager vi os selv bl.a. muligheden for at afskyde bukke, som vi alle kan se ikke vil blive til noget ønskeligt, og samtidigt skader vi bestanden når disse videregiver ringe gener/anlæg. Professionelle skytter dyrker jo netop meget, at afskyde unge bukke med forventelige ringe anlæg, for at forbedre den generelle kvalitet i råvildtbestanden – hvilket også giver flere, ældre og stærkere seksendere, og hvilket forbedrer dyrenes parringsmæssige situation.

Kan vi vurdere bestandstæthed og terræners bæreevne?

Tit hører man: “Jamen, vi ser jo dyr i alle vandinger og krat” – og jo, det virker skam overvældende, når man ude på marker ser dyr springe ud af flere vandinger og remiser. – Men når du ser f.eks. 2 dyr springe ud af en vanding eller en remise på en mark – så kig lige rundt og bedøm markens størrelse. Markens størrelse er måske 80 tønder land – og dette giver jo blot en bestandstæthed på: 1 dyr pr. 40 tønder land, hvilket jo ikke er imponerende. – Står der ingen dyr på naboens 140 tønder land store mark, er bestandstætheden i området nede på 110 tønder land pr. dyr – hvor netto- bestandstætheden i gennemsnittet i Danmark er ca. 17 tønder land pr. dyr ved en bestandsstørrelse på ca. 356.000 dyr. – Netto- bestandstæthed er bruttoareal fratrukket byer, vejnet, tognet, søer, bjerge og andre områder, hvor det ikke kan forventes at der står råvildt.

– Vi jægere kan godt se om et område er et godt råvildtterræn, men vi kan nok ikke bedømme terrænnets maximale bæreevne eller maximale rumlighedsmæssige bæreevne, og vi kan derfor heller ikke vurdere om bestandstætheden er på f.eks. 60 % af maximal ressourcemæssig bæreevne, som man læser er det bedste niveau. 

Lammeandel og lam pr. rå

Dette vedrører rekrutteringen til bestanden, som også har et vigtigt sæt nøgletal. 

Ofte hører man jægere udtale: “At alle råer sætter lam” – men ikke hos én eneste af alle dyrearter, producerer samtlige hundyr afkom, ligesom dette også er umuligt at registrere. 

Lammeandel er et nøgletal som dyrene selv regulerer på. F.eks. så man i undersøgelser af en ikke beskudt råvildtbestand på Kalø, at der det ene år var en ungeandel på 18 %, et andet år 41 %, og 35 % et 3. år. – Det er disse store udsving som gør, at man ikke kan regne med at et årligt bestandsudtag er et godt indeks for den aktuelle bestandsstørrelse. – Da man kan antage, at disse forskellige ungeandele ikke skyldtes så voldsomme nedgange i bestanden af voksne dyr, er det altså antallet af fødte unger der svinger fra år til år, og skaber det naturlige bestandsudsving og derfor også forskellene i de årlige jagtudbytter. – Lammeandelen i en beskudt råvildtbestand vil være større end i en ikke beskudt, og er nu vel omkring 45 % pr. ultimo juli. – Man må dog sige, at netop lammeandelen er en ukendt og vigtig faktor i vurderingen af vor bestand, da utrivelighed, sygdom, forstyrrelsesniveau el. andet helt naturligt påvirker fertiliteten.

Mine beregninger viser: Antal lam pr. rå (inkl. smalråer): 1,069 – Antal lam pr. rå der har alderen til at føde: 1,524. – Antal lam pr. rå der faktisk føder: 1,657. – Dette opgjort pr. ultimo juli, hvor lammenes største dødelighed, (beregnet med 40 %) fra den gennemsnitlige fødselsdato den 02.06. til ultimo juli, er ved at være overstået.

Sammenhængen mellem de kendte nøgletal og bestanden, samt nye nøgletal

Der er en sammenhæng mellem de kendte nøgletal som f.eks. udbytteprocent, bestandsammensætning, afskydningsfordeling, afgang og tilgang, dødelighed, antal lam pr. rå og lammeandel – og triveligheden og udviklingen i bestanden. – Disse nøgletal er derfor meget vigtige at finde, overvåge og kunne estimere fremad, men sammenhængen er meget kompleks og sløres af råvildtets selvregulerende evne og naturlige bestandsudsving. – Derfor er teoretisk analyse, ligesom på alle andre områder i den virkelige verden, nødvendig at tage i brug som den eneste reelle mulighed. – Lande og riger ville gå i stå, uden teoretiske analyser.

Det er i øvrigt muligt at udtrække nogle nye vigtige nøgletal, som f.eks. ‘Antal døgn pr. nødvendig parring’ vedr. dyrenes parringsmæssige situation, og vedr. ‘Den resulterende rekruttering’ og ‘De resulterende oprykninger for væsentlige aldersgrupper i kønnene’, hvilket afslører om oprykningsforholdene til / i parringsperioden er tilfredsstillende.

Det drejer sig om at kunne overvåge råvildtbestanden løbende, at kunne se den forventede udvikling i denne og udviklingens hastighed, og især at kunne dokumentere at sandsynlig bæredygtig jagt foregår – og det ser bestemt ud til at der er et behov for banebrydende nybrud indenfor dette.

Løsning – hvad er det så for anbefalinger, anvisninger og tiltag vi mangler?

Der mangler ganske enkelt praktisk udformede og konkrete anbefalinger, som jægerne kan forholde sig til og håndtere i praksis, og som uden brug af gætterier og fornemmelser nemt og hurtigt kan opdateres efter et offentligt tilgængeligt, påviseligt og veldokumenteret behov. 

F.eks. bør disse anbefalinger, prioriteret efter vigtighed og betydning, altid være til stede og opdaterede:

* Tilstræb i Danmark at:

1. afskydningsfordelingen mellem bukke, råer og lam er xx % – xx % – xx % (lam ca. halvt af hvert køn).

2. skudte spidsbukke udgør xx % af alle skudte bukke, gaffelbukke xx % og seksendere xx %

3. antal skudte voksne handyr i % af antal alle skudte voksne dyr: xx-xx %.

4. hver gang der skydes 1 stk. 2-10 årig buk – bør der skydes ca. x stk. 1- årige bukke”. – Se nærmere i Afskydningsværktøjer, hvordan dette hænger sammen.

5. hver gang der skydes 1 stk. 2-13 årig rå, bør der skydes ca. x,xx stk. smalrå.

6. altid bortskyde tydeligt syge og svage dyr, samt 1-2 årige bukke med helt tydeligt ringe potentiale – da disse vil forringe bestandens generelle kvalitet og trivelighed.

7. så godt som muligt tilse opnået en udbytteprocent på ca. xx % (årligt jagtudbytte i % af skønnet efterårsbestand på landsplan).

8. vil man optimere bestanden af bukke (uden at det går ud over den øvrige bestand) anvendes afskydningsfordelingen: xx % spidsbukke, xx % gaffelbukke og xx % seksendere, samtidigt med at der afskydes x % færre bukke. – (NB: Der skal ikke de store ændringer til, for at optimere – se i Vildtanalysen).

Alle xx érne i anbefalinger i pos. 1-7 ovenfor kan ses i Afskydningsværktøjer, og holdes opdaterede, i en simulerende bestandsanalyse-model, hvor man finder det sandsynlige rigtigste bestandsudtag og den faktisk endnu vigtigere sandsynlige bedste afskydningsfordeling, som vil give en påviselig hensigtsmæssig bestandsudvikling på landsplan og distriktsplan i en vis årrække – og herved bæredygtig jagt. – Det kan ved simulerende bestandsanalyse påvises, hvad der er den nøjagtige sandsynlige afskydningsmæssige årsag til de sete bestandsfald hos både råvildt og elg i flere lande omkring os.

Det er bestandsudtaget nede på de enkelte jagtarealer, der akkumulerer sig op til det samlede bestandsudtag, som afgør bestandssituationen og bestandsudviklingen hos den jagtbare vildtart – dette både på distriktsplan, på landsplan og nede på de enkelte jagtarealer.

Det er altså helt nede på de enkelte jagtarealer at bestandens skæbne, og også jægernes og jagtudlejernes skæbne afgøres – og det er dér der skal sættes ind, og nok hurtigst og bredest muligt.

– Derfor ville det være optimalt, hvis man havde nogle praktiske og enkle Afskydningsværktøjer til rådighed, hvor man finder det sandsynlige antal dyr på ens eget jagtareal, og hvor man finder det bedste jagtudbytte og den bedste afskydningsfordeling på dette jagtareal.

Dette er i gang og på vej fra min side, som et samfundsnyttigt tiltag, og for at undgå pålagte restriktioner som går ud over det nødvendige – men lad os hurtigst muligt få afskydningsprocenten for råer ned på 19-20 %.

* Et andet tiltag der mangler:

Vildtudbyttestatistikken bør udvides/optimeres, til fremme af bedre forståelse og overvågning af sammenhængen mellem jagtudbytte (herunder afskydningsfordelingen), og estimeret bestandsstørrelse,
bestandssammensætning, bestandsdynamik og udviklingsretning (og dennes hastighed), samt omfang af sygdom.

Derfor bør det straks gøres obligatorisk at indberette køn, alder (1 år og 2+), de 4 opsatstyper (spidsbukke, gaffelbukke, seksendere og returbukke), rask/syg og vægt.

Igangværende tiltag: Afskydningsværktøjer og Vildtanalyse:

Afskydningsværktøjer udkommer nu.

Vildtanalysen udkommer snarest.

Afskydningsværktøjer – Cull Tools:

Nu er det endelig lykkedes at udvikle afskydningsværktøjer, som jægere og jagtudlejere og andre bestandsforvaltere i alle lande kan bruge, for at sikre bæredygtig jagt – på landsplan, i distrikterne og helt nede på de enkelte jagtarealer. 

Afskydningsværktøjerne er udarbejdet som et samfundsnyttigt og hurtigt, sikkert redskab til brug for bestandsforvaltning på afskydningssiden – og henvender sig til jægere, jagtudlejere m.fl.

I Afskydningsværktøjer, som er internationale på Dansk og Engelsk, har du 15 afskydningsværktøjer, hvor værktøjerne for råvildt og elg baserer sig på resultaterne af en bagvedliggende stor og ekstremt stærk Vildtanalyse, som simulerer en given bestandssituation igennem 6 år.

Du finder både antal dyr og det bedste bestandsudtag for råvildt i 8 lande i Europa, i disse landes distrikter – og på dit eget jagtareal.

Du finder både antal dyr og det bedste bestandsudtag for råvildt i 42 andre lande med råvildt, i disse landes distrikter – og på dit eget jagtareal.

Hér finder du både antal dyr og det bedste bestandsudtag for elg i Sverige, Norge og Finland, i disse landes distrikter – og på dit eget jagtareal.

Du finder både antal dyr og det bedste bestandsudtag for elg i 17 andre lande med elg, i disse landes distrikter – og på dit eget jagtareal.

Her findes også et groft afskydningsværktøj for alle andre jagtbare dyrearter, med en biologi og levetid nogenlunde som råvildt og elg – i hele verden.

Selv om der på et tidspunkt kan komme restriktioner på råvildtjagt, ligesom der nu er kvoter vedr. elgjagt, samt tilladelig afskydning på mange større jagtarealer – er der intet lovligt der kan forhindre jægerne og jagtudlejerne i (indenfor kvoten og det tilladelige) at bruge den rigtige afskydning og den korrekte afskydningsfordeling i de jagtbare vildtbestande – og herved bevare vildtbestandene, de jagtlige oplevelser og indkomster.

Vildtanalyse – Wild Game Analysis:

Vildtanalysen er tidløs, kvalitetssikret, selvkontrollerende og testet, og anskuer bestandsanalyse på en meget anderledes måde – og med hidtil usete nøgletal. Vildtanalysen er simulerende over 6 år.

I Vildtanalysen, som er international på Dansk og Engelsk, finder du bl.a. antal dyr køns, og aldersopdelt og det bedste bestandsudtag i landene, i landenes distrikter og helt nede på dit eget definerede jagtareal. – Du kan også optimere bestanden af trofæbærende handyr, teste dig selv, se om du skyder flere og bedre dyr end andre, se om dit jagtareal / din jagtrejse i 8 lande er bestræbelserne værd og måske lære en masse om råvildt, bestandsdynamik m.m.    

Bevar råvildtjagten og elgjagten: Brug disse Afskydningsværktøjer – eller Vildtanalysen. 

Med venlig hilsen

Jack Hansen