Kan du ramme kronvildt på 100, 200, 300 meter?
Kronvildt: 185/108/116
– praktisk skydepræcision, træfpunkter, træfeffekter og etik.
Illustration 1: Sandsynlige træfområder ved forskellige skudafstande – ved ”Højt bladskud”. – Dette for normalt skydende riffeljægere der ikke skydetræner jævnligt, og med almindelige jagtrifler og almindelig, lovlig ammunition til den pågældende dyreart – og som har korrigeret korrekt for kuglefald og sidevind – og skyder helt vinkelret og vandret på kronhjorten. – Træf aldrig dyret til venstre for den røde, lodrette streg.
Du sigter i centrum af den sorte stiplede cirkel – med diameter ca. 22 cm, som er den definerede ”Vitale træfcirkel” hos kronvildt, i dét der ofte kaldes det ”Høje bladskud”, hvis man vil undgå at træffe tynde lungedele og lever/mave.
Den gule stiplede linje er centralnervesystemets Medulla spinalis (rygmargen), som er ”hovedvej” for alle signaler, mellem hjerne og organer, og som styrer livsvigtige funktioner såsom hjerte, lunger lever, nyre osv. – Træf hér, vil få kronhjorten til at falde bevidstløs i skuddet. – Undgå halsens centralnervesystem (undtagen ved fangstskud).
Grøn ”jagtlig” træfcirkel: Skudafstand 100 meter – diameter ca. 11 cm.
Sort stiplet cirkel: ”Vital træfcirkel” – diameter ca. 22 cm (i henhold til anatomien).
Gul ”jagtlig” træfcirkel: Skudafstand 200 meter – diameter ca. 24 cm.
Lyserød ”jagtlig” træfcirkel: Skudafstand 300 meter – diameter ca. 38 cm.
Lilla ”jagtlig” træfcirkel: Skudafstand 400 meter – diameter min. ca. 51 cm.
Cirklers målestok i Illustration 1 (og i øvrige illustrationer) er i forhold til kronhjortens skulderhøjde på ca. 140 cm, heraf krophøjde ca. 62-66 cm (med større variationer).
Denne Illustration 1 baserer sig på en given træfsikkerhed fastlagt på skydebanen, tillagt ”jagtlige” tillæg som udligning af, at skydning på jagt er mere usikkert, end skydning på skydebane. – Se dette til sidst i denne artikel, i Illustration 6, hvor du aktivt bruger dit resultat fra skydebanen, til at finde din ”jagtlige” træfcirkel på de forskellige skudafstande.
Højt bladskud (hovedsageligt Lunge- kuglen):
* Max. skudafstand til kronhjort, som er forsvarlig og etisk, kan ud fra Illustration 1 umiddelbart konkluderes at være et sted under 200 meter (gul cirkel) – som senere påvises at være ca. 185 meter – og dette kun ved et såkaldt ”Højt bladskud” med en ”Vital træfcirkel” med diameter på ca. 22 cm (den i Illustration 1 viste sorte stiplede cirkel).
Hér kan både korte og lange flugtafstande påregnes ofte. – Dyr besvimer og dør oftest over tid af blodtab (hæmoragisk shock), og derfor med en vis: ”Tid fra træf til bevidstløshed”.
Se senere Illustration 2, 3 og 4, og Foto 1, 2 og 4, hvor ovenstående forklares.
Hjerte- kuglen (Lavt bladskud):
* Max. skudafstand for en rimelig pålidelig ”Hjerte- kugle” til kronvildt påvises senere i dette læserbrev at være ca. 108 meter, hvis man med blot nogenlunde sandsynlighed skal træffe indenfor en” Vital træfcirkel” med diameter på ca. 12 cm i hjertet.
– Der er stort set ingen ”vital sikkerhedsmargen” på 2 af hjertets sider og heller ikke under hjertet, og strejfskud i hjertet er meget mulige, og disse er ikke effektive. (Se Illustration 3). – Hér kan både korte og lange flugtafstande påregnes ofte, selv ved rene hjertetræf. – Dyr besvimer og dør oftest over tid af tab af blodtryk (kardiogent shock) og manglende blodcirkulation (hypovolæmisk shock), eller af blodtab, og derfor med en vis: ”Tid fra træf til bevidstløshed”.
Se senere Illustration 2, 3 og 4, og Foto 1, 2 og 4, hvor ovenstående forklares.
CNS- kuglen:
Træffet der involverer CNS: centralnervesystemet (det primære i thoraxområdet).
* Max. skudafstand for ”CNS- kuglen” til kronvildt påvises senere i denne artikel, med samtidig reference til artiklen: Taet paa CNS og hjerte, at være ca. 116 meter. – Der er et kæmpe vandret ”sikkerhedsareal” (fejlmargenområde) omkring den ”vitale” CNS- træfcirkel med diameter ca. 13 cm, hvilket også er uhyre nyttigt ved skud til dyr der står skråt. (Se Illustration 2, Foto 1 og Foto 2). – Hér vil ikke være flugtafstande, da dyrene falder i knaldet og næsten altid i bevidstløs tilstand, og også hos storvildtjægere kendes dette. – Dyr dør af cerebralt shock efter ganske kort tid.
* Se senere Illustration 5, og Foto 5 og 6, hvor ovenstående forklares – og hvor det påvises, at CNS- kuglen, udenom CNS- træfcirklen, har langt det største ”sikkerheds/fejlmargenområde”, og hvor ca. 75 % af alle træf indenfor dette område, vil føre til omgående fald i knald og bevidstløshed – og de resterende 25 % vil føre til dødelige dobbelte lunge- kugler – og hvor der tillige er et stort nedenfor liggende ”sikkerheds/fejlmargenområde”, helt ned til og med hjerteregionen.
Fælles for ovenstående gælder i den allerbedste situation for skudafgivelse: vinkelret og vandret på dyret, og når du korrigerer 100 % korrekt for sidevind og kuglefald.
Allerede hér skal der nok være nogen som siger: ”hvor har han dog dette fra? – og ”dette kan da ikke være rigtigt!” – Og så er der kun at læse videre, da illustrationerne ikke lyver, ligesom de hér målsatte, forskellige ”vitale træfområder” i diametre er tilpasset dyrets anatomi og afstemt med dén effekt og virkning, som fremgår af lægevidenskabeligt materiale og udtalelser samt rapporter fra universiteter – og dette er understøttet af mange års praktisk erfaring.
Alt ud fra en given præcision i skydning, som jeg tror nok er i nærheden af et gennemsnit hos riffelskytter, som ikke er i større skydetræning og/eller måske ikke kommer så meget på jagt. – Jeg udtaler mig altså ikke om din eller min skydepræcision, men om en given skydepræcision: en ”jagtlig” træfcirkel med diameter på 11 cm på 100 meter distancen (fundet på skydebanen), hvilken du ser i Illustration 6, sidst i denne artikel.
Nu ved jeg godt, at nogle vil sige: ”jeg skyder bedre på skydebanen end vist hér”, og dette er jo fint, hvis rigtigt – men dette vil formentlig kun have mindre betydning selv på distancen 100 meter, fordi skæve skudvinkler, vindafdrift, dårlig lysforhold og andre besværlige forhold på jagt tillægger fejlkilder, som bedre skydning som sådan ikke udligner.
Og selv en hel del bedre skydning (end set i Illustration 6) vil ikke hjælpe meget på distancen 200 meter og 300 meter, hvor også betydende kuglefald og betydelig projektilafdrift fra sidevind skal indkalkuleres, som det vil fremgå senere. – På 200-300 meter bliver det også meget vanskeligere at vurdere, hvor skævt dyret står i forhold til projektilbanen – og dette meget betydende forhold afhjælper bedre skydning heller ikke. – Den mindste rystelse eller jægerens reaktionstid kan let medføre anskydning, ude på 200-300 meter distancen.
Og endelig kan man pege på, at resultater fra Schweisshunderegistret jo faktisk fortæller, at ikke alle skytter måske skyder så godt som de troede, da de slap kuglen – selvfølgeligt i kombination med andre uheldige ting, og nok alle riffeljægere vil på et tidspunkt opleve dette uundgåelige.
Max. skudafstande, etik og anskydninger.
Dette læserbrev handler om Max. skudafstande for kronvildt og Det hurtigst dræbende træfområde hos kronvildt – og dette skal også ses som en opfølgning af et fint relevant debatindlæg: Netnatur.dk/hjortevildt-og-riffeljagt-boer-hjertekuglen-afskaffes.
Dette læserbrev har også tilknytning til artiklen: ”Kan du ramme råvildt og dåvildt på 100, 200, 300…”, som omhandler Max. skudafstande for råvildt og dåvildt, og der vil senere fremkomme tilsvarende for elg.
I dette læserbrev refereres der til tidligere fremsendte uddybende læserbreve af alle de øvrige ting der spiller en stor rolle for helhedsbilledet for skudafstande og træfområder – og for at nå frem til de mest rigtige konklusioner og påstande, som kan tåle kritiske blikke, kontrol og er forsvarligt underbygget, illustreret og forklaret – hvilket også gør dette læserbrev langt, men dette omhandler et meget vigtigt og centralt område indenfor jagt.
Som nok noget ret nyt, ser du hér beskrivelse af de enkelte skuds effekt og resultater, ved kuglespredninger på forskellige afstande – hvilket er nødvendigt, når man skal opgøre hvilke procentuelle chancer ens (dine eller mine) forskellige skudafstandes sandsynlige træfområder har, for at føre til vellykket jagt og human død for det påskudte dyr.
– Dette sker ud fra viden om dyrenes anatomi, viden om fysiologi, vævspåvirkninger og intern/ekstern- og terminal projektil- ballistik, samt mange års praktisk jagterfaring med hjorte – og dette vises på basis af ens egen træfsikkerhed (spredning af træf på skydebanen) – og alt for at kunne afklare pålideligt omkring de etiske skuddistancer på en logisk måde, der bygger på ens eget praktiske skydetalent, konstateret på skydebanen (se Illustration 6 til sidst i dette læserbrev).
Vedrørende Intern/ekstern ballistik, se: Netnatur.dk/riffelkuglen-fra-riflen-til-maalet/ og Netnatur.dk/ballistiktabellernes-volapyk-for-viderekomne-nr2/ – med flere.
Vedr. Terminal ballistik, se: Netnatur.dk/riffelkuglens-effekt-og-virkemaade/ og Netnatur.dk/hvad-sker-der-ved-kugletraef-og-piletraef/.
Formålet med denne artikeler således, at vise de etisk forsvarlige skudafstande og det bedste træfområde på kronvildt, for de allerfleste riffeljægere med en antaget skydefærdighed – naturligvis for at undgå anskydninger.
I det følgende defineres en anskydning som et skud der træffer vildt, men ikke med dræbende virkning indenfor en kortere tid (ikke træffes med umiddelbart dræbende virkning). – Et påskudt dyr der flygter, må betragtes som anskudt indtil det er fundet og dødt. – Et dyr der efter et skudtræf er i live når det findes, er anskudt. – Et påskudt dyr der ikke findes, kan være anskudt. – Et påskudt dyr, med mindste tegn på træf (enten blod, hår, maveindhold eller bensplinter) som ikke findes (eller findes), er anskudt.
Danmarks jægerforbund (DJ) har gjort meget, og gør meget for at minimere anskydninger – og ikke forkert på nogen måde anbefaler ”De jagtetiske regler”: ”at holde dine riffelskud på skudafstande indenfor 100 meter, og fraråder at skyde i ugunstige vinkler – indtil du har omfattende jagtrelevant træning og rutine heri”.
Og praktisk rutine tager ofte flere til mange år at opbygge, afhængig af hvor meget du går på jagt, hvor gode dine jagtarealer har været og er, dine jagtkammerater osv. – Dette indlæringsforløb kan givetvis afkortes, og mange ærgrelser og anskydninger kan undgås, ved at læse lidt mere. – Og faktisk tror jeg at kan man spare år, ærgrelser og anskydninger, ved at bruge meget mindre tid på at læse sig til mange ting, end det vil tage at selv opdage og lære disse ting i praksis. – Der vil være rigeligt med andre ting, som man er nødt til at lære, via ofte tidskrævende, årelang praktisk erfaring, og hvor vi hele tiden skal huske, at dyrene lægger krop til, mens vi jægere indhenter den nødvendige erfaring.
Tilbage til kronhjortene: Når vi taler kronhjorte skal man regne med, at for store dyr som kronhjorte, kan man ikke umiddelbart sammenligne flugtafstande og ”Tid fra træf til bevidstløshed” med råvildt og dåvildt – da store dyr er mere ”skudstærke” end mindre dyr. – Dette kan kort forklares med, at der står større blodmængder i store dyrs organer (hjerte, lunger, muskler m.fl.), som vil kunne ilte hjerne og øvrige organer i forholdsvis længere tid efter træf – end når det gælder mindre dyr.
Blodvolumen hos en 200 kg kronhjort er ca. 16 liter. Han mister nok bevidstheden efter tab af ca. 5 liter blod (ca. 1/3 af samlede blodmængde). – Han dør nok efter tab af ca. 6,4 liter blod (ca. 40 %). – Råvildt mister bevidstheden efter tab af ca. 0,6- 0,8 liter – udregnet ud fra formel: (blodvolumen(L) =0,08 * kropsvægt kg). – Det tager længere tid at afbløde ca. 5 liter blod, end ca. 0,8 liter.
* Af denne artikel skulle gerne fremgå, at din sandsynlige kugle- spredning (skudgruppe) på skydebanen, skuddistancer, træfpunkter, skudvinkler, kuglefald og sidevind er meget vigtige ting for både vildtet og dig selv. – Disse ting bestemmer nemlig udfaldet af jagten for vildtet og for dig selv, og afgør også jagtetikken, hvad angår ”Hensynet til dyret – der er genstand for jagten” – og om du selv føler, at du overholder etikken i dette.
De længste forsvarlige etiske skuddistancer.
Den længste etiske skudafstand vil være lidt forskellig fra den ene hjort til den anden indenfor samme art, og noget forskellig fra én hjorteart til en anden, grundet forskelle i størrelser – og max. skudafstand afhænger også af om man vælger ”Højt bladtræf” eller ”Lavt bladtræf” (Hjerte- kuglen) eller ”CNS- kuglen”.
Indledningsvis kan generelt startes med: Skudafstande nok over ca. 180 meter vil i stærk stigende grad kræve: jævnlig skydetræning, høje BCére hos projektiler, større anslagsenergier, specialfremstillede projektiler der kan ekspandere hensigtsmæssigt på disse afstande, optik der kan justeres og våben- og vejrtekniske apps.
* Resultaterne i dette læserbrev gælder alene rene, vandrette sideskud, og kun når der korrigeres 100 % korrekt for kuglefald og middelsidevind, og den forøgede sværhedsgrad i at korrigere korrekt for skudvinkler forskellige fra vandret, samt skudvinkler der ikke er vinkelret på dyrets sideflade, er ikke indregnet i det følgende.
– Og dette gælder kun når du sigter lige det rigtige sted på dyret, med din vel indskudte jagtriffel på 100 meter, og hvor projektilbanen gennem dyret træffer de vitale træfsteder. – Selv om der nok skal være nogen som skyder bedre end andre, gælder alt det hér beskrevne (tror jeg) for de allerfleste riffeljægere.
Højt og lavt bladtræf på 100 meter – kronvildt.
Ved kronvildt er det forsvarligt at sigte både i det ”Høje bladskud” og efter hjertet (i dettes øverste del), som er det ”Lave bladskud”, på 100 meterdistancen – især når man tilstræber at skyde disse i rene, vandrette sideskud, og korrigerer korrekt for sidevind.
For kronvildt på 100 meter ser dette sådan ud, i forhold til anatomien:
Illustration 2: På 100 meter distancen- kronhjort – i de 2 ”Vitale træfcirkler”: Den øverste sorte ”vitale træfcirkel” i det ”Høje bladtræf har en diameter 22 cm. – Den nederste sorte cirkel (den ”vitale træfcirkel” i det ”Lave bladtræf” – Hjerte- kuglen) har en diameter på ca. 18 cm (som dog ikke nødvendigvis medfører rene hjertetræf). – Træf indenfor disse sorte cirkler er dødelige, men flugtafstande må forventes. – Du sigter i de sorte cirklers centrum (de blå trådkors), og dette er i helt rent, vandret sideskud. – Afstandsmåler kan være nødvendig. – Træf aldrig dyret til venstre for den røde, lodrette streg.
Cirklernes diametre (viste størrelser) er i forhold til dyrets skulderhøjde ca. 140 cm, heraf krophøjde ca. 62-66 cm (med en vis variation).
De gule cirkler med diametre 11 cm, er din ”jagtlige” forventelige spredning på 100 meter, som du fandt på skydebanen: 8 cm max. spredning/træfcirkel) og tillagde 40 % = 11 cm, (se til sidst i dette læserbrev) – og alle træffere indenfor både de gule cirkler og de sorte cirkler er dødelige, men flugtafstande og ”Tid fra træf til bevidstløshed” vil ofte være til stede, og vil variere.
Den gule stiplede linje er den primære del af centralnervesystemets Medulla spinalis, som er ”hovedvej” for alle signaler, mellem hjerne og organer, og som styrer livsvigtige funktioner såsom hjerte, lunger lever, nyre osv. – Undgå at træffe halsens centralnervesystem (undtagen ved fangstskud).
Det ”Høje bladtræf”: Den øverste sorte cirkel (diameter 22 cm) er dén træfcirkel man, ud fra dyrets anatomi, kan kalde den ”Vitale træfcirkel” ved det ”Høje bladtræf”, hvor ingen træffere kan blive en anskydning og hvor alle træffere ret hurtigt kan føre til bevidstløshed og død, men ikke nødvendigvis omgående eller forholdsvis hurtigt. – Årsagen til at der generelt betragtes på cirkelformer er, at de sorte cirkler (de ”vitale træfcirkler”) skal ses i forhold til din gule sprednings- cirkel (træfcirkel) fra skydebanen, som var 8 cm, tillagt 40 % = 11 cm (på 100 meter distancen). – På 100 meter distancen er der, som det ses i Illustration 2 og i Foto 1, god træfsikkerhed og effektivitet.
Det ”Lave bladtræf”: Den samme gode effektivitet gælder i det ”Lave bladtræf”, den nederste sorte og nogenlunde ”vitale” træfcirkel (med diameter 18 cm), som helt naturligt er mindre, fordi der meget tæt på hjerteområdet befinder sig træf der vil give anskydninger, og hermed lange og unødvendige flugtafstande og lidelser for dyret. – Hér ved 100 meter er det sandsynligt at alle skud træffer hjertet.
Man skal hér som jæger dog acceptere (og påregne), at en hjertetruffet kronhjort kan flygte op til 80-100 meter (eller længere), hvilket afhænger bl.a. af hvor i hjertet træffet sidder (altså projektilets træfpunkt og den aktuelle projektilbane gennem dyret).
– Det kan dog lyde forkert, at uden videre risikere, og hermed acceptere en måske længere eller lang flugtdistance, med mulighed for forlængelse af lidelser hos dyret – i forhold til at dette oftest ikke er aktuelt ved brug af CNS- kuglen (se senere Illustration 5 og Foto 5). Se også den alternative Hjerte/lunge- kugle på: Netnatur.dk/cns-kuglen-og-den-nye-alternative-hjerte-og-lungekugle.
* Konklusion: Men etikken må anses at være opfyldt ved både et ”Højt bladskud” og ved et ”Hjerte- skud” (”Lavt bladskud”) til kronvildt – dette på 100 meters skudafstand, i rent, vandret sideskud, når du korrigerer korrekt for middelsidevind, når du skyder med en vel indskudt riffel (på 100 meter), og når du sigter i de sorte trådkors vist i Foto 1.
For kronvildt på 100 meter ser dette sådan ud, i virkeligheden:
Foto 1: På 100 meter distancen – kronhjort – i de 2 ”Vitale træfcirkler”: ”Højt bladskud” og ”Lavt bladskud” (de sorte ”vitale træfcirkler” på hhv. 22 cm/18 cm). – Dette er i rene, vandrette sideskud.
Den stiplede gule linje er ca. midten i det primære CNS- område, hvor træf i eller i nærheden af denne fører til ”fald i knaldet” og fører til bevidstløshed i knaldet (dog skal altid undgås halstræf i 1. skud). – Træf aldrig dyret til venstre for den røde, lodrette streg.
Dine gule cirkler (11 cm i diametre) er din spredning i 8 afgivne skud på skydebanen, hvor din spredning var 8 cm, og som blev tillagt et ”jagtligt” tillæg på 40 % = ca. 3 cm.
Der er intet kuglefald, når riffel er indskudt på 100 meter, og en kraftig ren sidevind kan give en afdrift på måske 2-3 cm, afhængig af projektil og vindstyrke.
* Begge skud (”Højt bladskud” og ”Lavt bladskud)” er etisk forsvarlige på 100 meter til kronhjort, da de gule cirkler er klart indenfor de sorte cirkler, og der er en stor sikkerhedsmargen, især i det ”Høje bladskud” – hvorimod alle træffere i det ”Lave bladskud” (Hjerte- kuglen) helst skal holde sig indenfor den gule ”jagtlige” træfcirkel.
* Konklusion: Det ”Høje bladskud” er altså en sikrere skudplacering end det ”Lave bladskud”.
At finde de længste etisk forsvarlige skudafstande:
* Det ”Høje bladskud”: Hvis man vil finde ”Den maximale skuddistance” ved det ”Høje bladtræf” til kronvildt bliver grundlaget for dette (se senere Illustration 6): Fra 100 meter til 200 meter stiger din ”jagtlige” træfcirkel (din spredning) fra 11 cm i diameter til 24 cm. Dvs. en stigning på: 13 cm/100 meter = 0,13 cm pr. meter, og dette giver:
Hvis du skal træffe indenfor den ”vitale træfcirkel” på 22 cm (den øverste sorte cirkel i Illustration 3 og Foto 2), bliver din træfcirkel 11 cm større end 11 cm, hvilket i meter er: 11/0,13 = 84,6 meter, som tillagt de første 100 meter bliver: ca. 185 meter – som altså er den længste etiske skudafstand til kronvildt, når du vil træffe indenfor den ”vitale træfcirkel” på 22 cm i diameter, og kun i det ”Høje bladtræf”.
– Og dette gælder kun når dyret står i den bedste position for skud (vinkelret på vandret kuglebane), og når du korrigerer 100 % rigtigt for både kuglefald (nok ca. 8 cm) og sidevind som kan være betydelig, og dette gælder for de allerfleste riffeljægere.
* Hvis man vil finde den længste etiske skuddistance ved ”Hjerte- kuglen” (og herved også for det ”Lave bladtræf”) kan denne udregnes fra dette grundlag: Fra 100 meter til 200 meter stiger din ”jagtlige” træfcirkel (spredning) fra 11 cm til 24 cm. Dvs. at den stiger: 13 cm/100 m = 0,13 cm pr. meter, og dette giver:
* Det ”Lave bladskud” Hjerte- kuglen: I Illustration 2 og 3 forlader du dig på den viste ”vitale” sorte træfcirkel med diameter på 18 cm, hvor træf godt nok er dødelige, men hvor hjertet måske ikke rammes rent, og hvor mange strejfskud i hjertet kan ske.
Ønsker du derimod at træffe hjertet rent i hjertets ”vitale” øverste del, hvor også tykkere lungedele og måske store arterier fra hjerte til organer vil træffes, skal din ”jagtlige” træfcirkel kun være max. ca. 12 cm. – Og denne træfcirkel bliver så 1 cm større end din 11 cm ”jagtlige” træfcirkel på 100 meter (fundet på skydebanen, se til sidst i læserbrevet), hvilket i meter er: 1 cm/0,13 cm = 7,7 meter, som tillagt de 100 meter bliver: ca. 108 meter – som altså er den længste etiske skudafstand til kronvildt, for en effektiv ”Hjerte- kugle” (og altså også for det ”Lave Bladskud”) til kronvildt.
– Også dette gælder kun når dyret står i den bedste position for skud (vinkelret på vandret kuglebane), og når du korrigerer 100 % rigtigt for (et lille) kuglefald og (en måske betydende) sidevind, og gældende for de allerfleste riffeljægere.
Kronvildt på 200 meter skudafstand:
Da du ikke kan skyde mere præcist på 200 meter, end på 100 meter – vil din skudgruppe på 200 meter sandsynligvis være min. dobbelt så stor, nemlig en cirkel med diameter på: (2 x 8 cm + 50 %) = 24 cm, da jeg hér vælger et ”jagtligt” tillæg på 50 % på 200 meter, i stedet for de 40 % på 100 meter.
For kronvildt på 200 meter ser dette sådan ud, i forhold til anatomien:
Illustration 3: På 200 meter distancen- kronvildt – i de 2 ”Vitale træfcirkler”: – Dette er i rene, vandrette sideskud. – Den øverste sorte cirkel (den ”vitale træfcirkel” i det ”Høje bladtræf) har en diameter 22 cm. – Den nederste sorte cirkel (den ”vitale træfcirkel” i det ”Lave bladtræf” – Hjerte- kuglen) har en diameter på ca. 18 cm. – Afstandsmåler er påkrævet. – Træf aldrig dyret til venstre for den røde, lodrette streg.
Træf indenfor disse sorte ”Vitale træfcirkler” er dødelige, men bestemt ikke nødvendigvis omgående. – Du sigter i de sorte cirklers centrum (de blå trådkors).
Begge de gule cirkler har diametre 24 cm, som er dén kuglespredning (din træfcirkel) du vil have på 200 meter. – Dine gule træfcirkler er større end de sorte ”vitale træfcirkler”, hvorved skudafstanden 200 meter er for langt, ved ”højt bladtræf” og ”lavt bladtræf”.
Den gule stiplede linje er den primære del af centralnervesystemets Medulla spinalis, som er ”hovedvej” for alle signaler, mellem hjerne og organer, og som styrer livsvigtige funktioner såsom hjerte, lunger lever, nyre osv. – Undgå at træffe halsens centralnervesystem, undtagen ved fangstskud.
Cirklernes diametre og viste størrelser er fastsat ud fra dyrets: Skulderhøjde ca. 140 cm, heraf krophøjde ca. 62-66 cm.
Træffenes effekt og resultater i henhold til Illustration 3:
* Det ”Høje bladtræf” – kronvildt – 200 meter:
Alle træffere (100 %) er dødelige, men bestemt ikke nødvendigvis omgående eller hurtigt. – 3 træf (ca. 37 %) fører til ”fald i knald”, da disse 3 (dog ”tilfældige”) træf nr. 2, 3 og 8 rammer i eller tæt på den primære del af CNS- træfområdet, hvor dyret falder i knaldet, i bevidstløs tilstand, og dør på den korteste tid. – Ved træf nr. 1 vil den Temporære kavitet (projektilets midlertidige hulrumsdannelse) sandsynligvis påvirke CNS- træfområdet, således at dyret falder immobiliseret i knaldet, og besvimer efter kort tid, eller muligvis skal fanges af (aflives). – Man skal huske, at alle træf kan sidde tilfældigt placeret i de gule træfcirkler.
Træf nr. 4, 5, 6 og 7 (50 %) vil være rene dobbelte lungetræf, som alle muligvis kan føre til ”fald i knald”, dersom store arterier beskadiges, men snarere kan føre til kortere eller længere flugtafstande, hvor især træf nr. 4, som kan give meget lang flugtdistance.
* Konklusion: Etikken i dette ”Høje bladtræf” er således ikke overholdt for kronvildt på 200 meter distancen, men det er ret tæt på. – Hér vil dog rigtig mange træfmuligheder i yderzonen mellem kl. 7 og 10 kunne give meget lange flugtafstande, og hermed forholdsvis meget lang: ”Tid fra træf til bevidstløshed” (defineret som en anskydning).
– Skud på denne afstand kræver helt fast og stabilt anlæg, og en ret sikker skytte, der korrigerer helt korrekt for kuglefald og sidevind – og at der sigtes det helt rigtige sted på dyret – også når dyret står skråt, højt eller lavt, eller 2 af disse samtidigt.
Den længste etiske skudafstand for det ”Høje bladskud” var: 185 meter (se ovenfor).
* Det ”Lave bladtræf” – ”Hjerte- kuglen” – kronvildt – 200 meter:
Alle træffere (100 %) er dødelige, men bestemt ikke nødvendigvis omgående. – 2 træf, nr. 3 og 7 (ca. 25 %) er rene hjertetræf, som kan føre til ”fald i knald”, men også (i værste fald) til flugtafstande på op til 80-90 meter, eller længere. – Træf nr. 8 er en ren dobbelt lungekugle, men ikke i det allermest ”vitale” lungeområde.
Træf nr. 4, 5 og 6 er strejfskud i hjertet (ca. 37 %). – Træf nr. 1 er et effektivt dobbelt lungetræf og måske også et træf i store arterier fra hjertet, som muligvis kan føre til ”fald i knald”. – Træf nr. 4 er også et mavetræf og det meget usikre træf nr. 6 er også et træf i brystben/albue, og kan begge give lange flugtafstande, og disse ca. 25 % af alle 8 træf vil næsten ikke berøre lungerne, og kan medføre anskydninger og lidelser for dyret.
* Konklusion: Etikken i dette ”Lave bladtræf” / ”Hjertekuglen” er således ikke overholdt for kronvildt på 200 meter distancen.
Jeg vil gerne vove dén påstand, at meget få projektiler, ved tilsigtet Hjerte- kugle, træffer centrum af hjertet, hvorved hjerte- kuglens mest effektive træfcirkel (med diameter ca. 12 cm) forskydes i forhold til hjertets centrum – givende store muligheder for strejfskud og forbiskud til hjertet – og dette især ved dyr der står skråt mod eller skråt væk fra skytten, hvad de stort set altid gør. – Og dette problem eksisterer næsten ikke under anvendelse af CNS- kuglen (se senere Illustration 5).
Den længste etiske skudafstand for det ”Lave bladskud/hjerte- kuglen” var: 108 meter (se ovenfor).
Se også: Netnatur.dk/hoej-og-lav-bladkugle-og-de-bedste-traefomraader/ og Netnatur.dk/dyreetik-hvor-paa-bladet-boer-man-skyde/.
For kronvildt på 200 meter ser dette sådan ud, i virkeligheden:
Foto 2: På 200 meter distancen- kronhjort – i de 2 ”Vitale træfcirkler”: ”Højt bladskud” og ”Lavt bladskud” (de sorte cirkler hhv. 22 cm/18 cm). – Dette er i rene, vandrette sideskud.
De gule cirkler (24 cm i diametre) er din spredning i 8 afgivne skud på 100 meter skydebanen, hvor din spredning var 8 cm, hvilket blev projiceret op til ”jagtlige” spredning i en cirkel med diameter på 24 cm for distancen 200 meter.
Den stiplede gule linje er ca. midten i det primære CNS- område, hvor træf i eller i nærheden af denne fører til ”fald i knaldet” og bevidstløshed i knaldet (dog skal altid undgås halstræf i 1. skud). – Træf skal altid undgås til venstre for den røde streg.
Der vil være kuglefald (kan være f.eks. 10,8 cm), når riffel er indskudt på 100 meter, og en kraftig ren sidevind kan give en afdrift på måske 10-12 cm – afhængigt af projektil og riffel.
* Konklusion: Hér vil det ”Lave bladtræf” (hjerte- kuglen) være helt uacceptabelt (uforsvarligt), på 200 meter, og faktisk også det ”Høje bladtræf”, da de gule cirkler (din spredning) er udenfor de sorte cirkler (de ”Vitale træfområder”. – En stor del af hjerte- kuglens (gule) træfcirkel ligger bagud for den lodrette røde streg og vil være lever/mave træf, og som det ses i Foto 2, kan lave træf give anskydninger i albue, brystben og måske i dyrets forløb.
– Dog kan man sige at ”Det høje bladtræf” måske er tæt på at kunne accepteres, men rigtig mange træfmuligheder i yderzonen mellem kl. 7 og 10 kan give meget lange flugtafstande, og hermed meget lang: ”Tid fra træf til bevidstløshed” – og dette kan ikke kaldes etisk forsvarligt (da dette pr. definition er en anskydning).
Ovenstående gælder kun, når der er korrigeret korrekt for kuglefald (f.eks. 10-11 cm) på 200 meter, og korrigeret for evt. sidevind, som kan give sideværts afdrift på f.eks. 8 cm ved blot 5 m/s. – 200 meter nærmer sig langdistanceskydning og kræver rigtig god skydetræning, stiller krav til høj BC (nok min. 0,430 lb/in2), og at man er sikker på at projektilet ekspanderer effektivt ude på 200 meter – og at man er meget nøje med at korrigere for både skudvinkler forskellige fra vandret, og skudvinkler når dyret står skråt (sideværts) for kuglebanen, hvilket er meget svært at vurdere rigtigt på 200 meter.
Foto 3: Nordsjælland 12.09.24. – Ret sikkert en kronspidshjort, altså en hjort i sit andet leveår – idet dette dog først kan konstateres helt sikkert, når man efter skuddet kan tælle 5 kindtænder i underkæben. – Hjorte i alle aldre kan nemlig sætte gevir uden sprosser. – Kronspidshjorte genkendes før skuddet på deres unge udseende og optræden.
Man ville selvfølgelig aldrig skyde til denne kronspidshjort, da der fuldstændigt mangler kuglefang bag dyret. – Den står ca. 200 meter ude, fotograferet med kraftig zoom på kamera – og som det ses, er det selv da meget svært at vurdere, hvor skråt dyret egentlig står i forhold til projektilbanen. – Man kan se at den står skråt væk fra projektilbanen – men hvor meget? – Eller vrider den kroppen og står skråt mod jægeren?
Kronvildt på 300 meter skudafstand:
På skuddistancen 300 meter, vil din (den almindelige riffeljægers) skudgruppe blive min. 3 gange så stor som på 100 meterdistancen: en cirkel med diameter på: (8 cm + 60 %) x 3 = 38 cm, da jeg hér vælger et ”jagtligt” tillæg på 60 % på 300 meter, i stedet for de 50 % på 200 meter og de 40 % på 100 meter (- og dette stadigvæk for den almindelige riffeljæger, i ikke skarp skydetræning eller jagtrutine, og med almindeligt jagtgrej).
Og hér, på 300 meter, er vi oppe i en skudgruppestørrelse (spredning/træfcirkel) på ca. 38 cm, der gør al skudafgivelse til kronvildt, råvildt og dåvildt uansvarlig og uetisk – og at forsøge sig med et hjertetræf til alle hjortearterne på denne afstand, må anses uvirkeligt ansvarsløst og uetisk for de allerfleste riffeljægere.
Den eneste grund til at jeg kan se det etisk acceptable og det sikkerhedsmæssigt forsvarlige i et skud på distancen 300 meter til kronvildt er, hvis man vil skyde til en tydeligt anskudt kronhjort der er flygtet ud på denne afstand – og hvor man er helt sikker på kuglefang, og at man 100 % sikkert ikke kan komme til at træffe andet end kronhjorten – og især det sidste kan være meget usikkert at afgøre ude på 300 meter, afhængigt af terræn og belysning.
Hér ved 300 meter distancen skal du også huske at korrigere for kuglefald – som for mit riffelprojektil er 41,7 cm, når riffel er indskudt korrekt på 100 meter, og hertil kan komme en vældig afdrift (for nogle patroner op til 36 cm) ved middelsidevind på blot 5 m/s (som kun kan gættes, da middelsidevind ikke kan måles). – Sidevind kan være ”lumsk”, har ofte ikke samme hastighed hele vejen til dyret, vind kan svøbe (skifte retning), der kan opstå vindstød fra turbulens, og der kan opstå lodrette (op og ned) vinde – afhængig af terræn.
For kronvildt på 300 meter ser dette sådan ud, i forhold til anatomien:
Illustration 4: På 300 meter distancen- kronvildt: – Den sorte cirkel er den ”Vitale, mediale træfcirkel”, som i stor grad (men ikke helt) friholder for langt bagud placerede lungetræf og mavetræf, og har en diameter på ca. 33 cm. – Din forventede spredning (den gule cirkel) vil være ca. 38 cm. – Afstandsmåler er et must. – Træf skal altid undgås til venstre for den røde streg.
Hér vil du (hvis du virkelig ønsker og virkelig finder det nødvendigt at skyde vildt på denne afstand), være nødt til at sigte lidt over midten på dyrets kropshøjde ca. 66 cm. – Dette er i helt rent, vandret sideskud – og skæve skudvinkler (både sideværts og op/ned) kan uhyre let give træf der kun rammer én lunge, og dette giver lang ”Tid fra træf til bevidstløshed”.
Din gule træfcirkel med diameter på 38 cm er hér større end den sorte ”vitale træfcirkel” på 33 cm, og mange træffere kan ske bagud for den røde lodrette streg, hvor der er tynde lungelapper, og hvor lever/mave sidder. – Træf i områder i omkredsen mellem kl. 4 og 5 har aftagende lungedele (mod dyrets bringe), og det skal huskes, at alle træf kan sidde ”tilfældigt” indenfor din gule træfcirkel, som rummer anskydningsområder. – Derfor er etikken i 300 meter skuddet ikke opfyldt.
Den gule stiplede linje er den primære del af centralnervesystemets Medulla spinalis, som er ”hovedvej” for alle signaler, mellem hjerne og organer, og som styrer livsvigtige funktioner såsom hjerte, lunger lever, nyre osv. – Undgå at træffe halsens centralnervesystem ved 1. skud.
En skudafstand på 300 meter kræver en særdeles velskydende og kraftig riffel, og at projektilet har særdeles gode ballistiske egenskaber, herunder Ballistisk koefficient (BC) – altså ganske sikkert specialammunition med sikkert ekspanderende projektiler på denne afstand. – Man skal være helt sikker på, at riffelgangstigningen passer til projektilet. – Du skal være i usædvanlig skarp skydetræning, kunne korrigere næsten 100 % perfekt for kuglefald, sidevind og skråt stående dyr, samt skudvinkler forskellig fra vandret – og der skal kun mikroskopiske rystelser til, for at anskyde eller skyde forbi dyret.
* Spørgsmålet er, om en riffeljæger lever op til bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltnings § 22, som siger at: ”ingen må jage på en måde der udsætter vildtet for unødige lidelser.” – Da det ikke er nødvendigt (ikke nødigt) at skyde hjorte på 300 meter – og da risikoen for anskydning er langt større ved 300 meter, end ved f.eks. det ”Høje bladtræf” på 185 meter, som er Max. skudafstand til kronhjort i rent, vandret sideskud, korrigeret korrekt for kuglefald og ret uforudsigelig afdrift fra sidevind.
* Konklusion: Denne skudafstand, 300 meter, synes ikke relevant for almindelige riffeljægere – og det kan ikke kaldes etisk forsvarligt, at ikke i stedet forsøge at pürche sig tættere på dyret. – Jeg mener afgjort at 300 meter distancen ikke hører hjemme under jagt i de fleste lande, hvor man tilstrækkeligt ofte kan pürche sig nærmere dyret, måske kan afvente at dyret kommer nærmere – eller afvente en anden god jagtdag.
For kronvildt på 300 meter ser dette sådan ud, i virkeligheden:
Foto 4: På 300 meter distancen- kronhjort – i den ”Mediale træfcirkel”: Hvis der absolut skal skydes til et stykke kronvildt på 300 meter, må der sigtes lidt over midten af dyret (lodret nedefra), og i lodret flugt med 2/3 fra forkant af forløb. – Dette er i rene, vandrette sideskud, og når der korrigeres 100 % rigtigt for kuglefald (måske 41 cm) og sidevinds afdrift (måske 36 cm) på projektilet. – Dette vil kræve afstandsmåler og indstillelig sigtekikkert og sikkert også våben- og vejrtekniske apps.
Den sorte cirkel (den ”Vitale, mediale træfcirkel”) er ca. 33 cm, men en stor del af denne ligger bagud for den røde streg, hvor træf altid skal undgås, da disse vil være lever og mavetræf, og træf i tynde lungelapper – og dette vil føre til meget lange flugtafstande og meget lang ”Tid fra træf til bevidstløshed” (defineret som en anskydning).
Den stiplede gule linje er ca. midten i det primære CNS- område, hvor træf i eller i nærheden af denne fører til ”fald i knaldet” og oftest også bevidstløshed i knaldet, men kun hvis projektilet har nok anslagsenergi og evnen til at deformere/ ekspandere på 300 meter – (halstræf er helt udelukket på denne afstand).
Den gule cirkel (ca. 38 cm i diametre) er din spredning i 8 afgivne skud på 100 meter skydebanen, hvor din spredning var 8 cm, hvilket blev projiceret op til 38 cm for distancen 200 meter (se resultat fra skydebanen sidst i læserbrevet).
* 300 meter distancen er således ikke en etisk skuddistance for almindelige riffeljægere, med selv den bedste jagtriffel, nok specialammunition med meget høj BC (Ballistisk koefficient – nok højere end 0,430 lb/in2) og høj anslagsenergi (i restenergien på 300 meter), og indstillelig optik, samt nok også våben- og vejrtekniske apps.
300 meter er dog ikke en ukendt skuddistance i udlandet, og jeg har en god jagtven, som blev opfordret til at skyde til en kronhjort ude på ca. 300 meter. – Dette hænger nok bl.a. sammen med, at jagtarealerne er så store i udlandet, at man nok forventer at finde dyret, indenfor eget jagtareal, selv ved kæmpe flugtafstande, men hvilket jo ikke er etisk forsvarligt i henhold til lov om jagt og vildtforvaltning, i hvert fald i Danmark.
– Og det er jo ingen forbrydelse at medbringe sin egen gode etik til udlandet, som min gode jagtven også gjorde – og det er altid jægeren som er ansvarlig for sit afgivne skud og konsekvensen heraf – hvad enten det er hjemme ved middagsbordet med stegen, eller bag tremmer på vand og brød.
CNS- kuglen til kronvildt.
Altså dét træfområde, hvor et træf bedst vil overholde og opfylde: ”At påskudt jagtbart vildt skal tilstræbes dræbt hurtigst muligt og på den mest humane måde, som giver dyret mindst mulig lidelse og angst”?
Der er ingen tvivl om, i henhold til omfattende materiale indenfor lægevidenskab, retsmedicin, krigserfaring og håndteringer af terror- og gidselsituationer, at det centrale (primære) CNS- træfområde er det hurtigst stoppende og hurtigst dødelige træfområde – dette gælder også på vildt. – Og praktisk jagterfaring med CNS- kuglen bekræfter dette til fulde. – Se Netnatur.dk/cns-kuglen/ og Netnatur.dk/cns-kuglen-og-den-nye-alternative-hjerte-og-lungekugle/ og Netnatur.dk/kan-dyr-doe-i-knaldet/.
Alle riffeljægere som har truffet dyret i den centrale del af centralnervesystem der sidder i rygsøjlen over lungerne (og i halsens halshvirvler, hvilket dog bør undgås), kan bekræfte at dyret falder i skuddet (som ramt af lynet) – og næsten altid i bevidstløs tilstand.
Næste Illustration 5 skal dokumentere og fastlægge det sandsynligt, at:
* Det effektive træfområde og ”sikkerhedsområdet/fejlmargenområdet” er langt større ved CNS- kuglen, end ved Hjerte- kuglen – og at der ikke findes andre områder på kronvildt, hvor alle træf fører til sikker død, og hvor ca. 75 % af træffene vil føre til omgående immobilitet og bevidstløshed – og altså kortest mulige: ”Tid fra træf til bevidstløshed”, hvilket må være mest etisk – og samtidigt er der ydermere et stort ”sikkerhedsområde/ fejlmargenområde” fra den vitale CNS- træfcirkel ned til og med den vitale del af hjerteregionen:
Illustration 5: Det bedste træfområde (det mest humane træfområde) på kronvildt – er: ”CNS- træfområdet” – hér set på 100 meter distancen. – Det skal bemærkes, at skulderbladet på denne tegning vises længere bagud på dyret, end det fremgår i senere Foto 5 og 6 (altså i virkeligheden), hvorfor denne tegning kun er principiel og retningsgivende. – Til venstre for den røde lodrette streg skal aldrig træffes.
Gul cirkel er din ”jagtlige” spredning(træfcirkel) med diameter 11 cm (95 cm2) på 100 meterdistancen (fundet på skydebanen). – Sort cirkel med diameter 13 cm (132 cm2) er den ”Vitale træfcirkel” ved CNS- kuglen, og træf i ca. 74 % af denne cirkel fører til fald i knald og bevidstløshed, og resten vil være dobbelte lungetræf i vitalt, tykt lungevæv.
Til sammenligning er i denne Illustration 5 indtegnet Hjerte- kuglens lilla ”vitale træfcirkel”, som har en diameter på max. 12 cm, som blot nogenlunde sandsynliggør et rent træf i hjertets ”vitale” øverste del, hvor også tykkere lungedele og måske store arterier fra hjerte til organer vil træffes. – Den hvide træfcirkel er din 11 cm ”jagtlige” træfcirkel på 100 meter. – Det ses at der ikke er noget ”sikkerhedsareal” udenom, og det ses at skrå skudvinkler (sideværts og nedad) let vil kunne medføre strejfskud i hjertet, træf i tynde, nedre lungedele, i lever/mave og i brystben og i albue.
** Og lige netop ovenstående forskelle på CNS- kuglen og Hjerte- kuglen overbeviser i hvert fald mig om, at dersom vi udskiftede Hjerte- kuglen med CNS- kuglen, ville antallet af anskydninger blive færre, fald i knald ville øges, flere påskudte dyr ville miste bevidstheden hurtigere, flugtafstande og sporlængder ville mindskes – ligesom dyrenes gennemsnitlige: ”Tid fra træf til bevidstløshed” ville blive reduceret.
Bemærk CNS- kuglens sortskraverede kæmpe ”sikkerhedsområde/fejlmargen” (ca. 436 cm2), som også er uhyre nyttigt ved skud til dyr der står skråt mod, eller skråt væk fra skytten, fordi dette område er ”liggende vandret”, og rummer meget stor andel af det primære CNS- område, hvor dyret ved træf falder bevidstløs i knaldet.
I det sortskraverede område, er nemlig ca. 75 % (325 cm2) i det primære CNS- område, hvor dyret ved træf falder i knaldet og lynhurtigt mister bevidstheden og dør. – I resten af arealet er der tale om effektive dobbelte lungetræf i lungers vitale, tykke dele, som ved dobbelte lungetræf i det ”Høje bladskud”.
** Større ”sikkerhedsareal / fejlmargen” kan ikke opnås på kronvildt, indenfor etisk forsvarlige træfarealer med de største muligheder for fald i knald og omgående bevidstløshed. – Det ses også, at ca. halvdelen af det sortskraverede areal (venstre halvdel) kan flyttes helt ned til udenpå hjertet, og stadigvæk vil medføre dræbende træf – altså et yderligere stort ”sikkerheds/fejlmargenområde” langt nedenfor CNS- kuglens vitale træfcirkel.
** Dersom man forestiller sig, at den sorte CNS- træfcirkels centrum (i Illustration 5) blev flyttet ned til centrum af hjertet, sammen med det sortskraverede ”sikkerhedsareal” – ville utallige træf i det med sort skraverede område kunne være anskydninger. – Og dette beviser, at CNS- kuglen er langt sikrere end Hjerte- kuglen.
I læserbrevet: Netnatur.dk/taet paa CNS og hjerte gennemgås de frygtede ”tapskud”, som måske i virkeligheden mere drejer sig om kødværdi – og hvorfor skulle du sigte (og træffe) mindre nøjagtigt ved en CNS- kugle, end ved Hjerte- kuglen? – Og en vital CNS- træfcirkel med diameter 13 cm (hos kronvildt), skal alle gerne kunne levere træf indenfor på op til 116 meter (se senere), og kan man ikke dette, kan man det heller ikke ved en Hjerte-kugle.
Foto 5: Det bedste træfområde (det mest humane træfområde) på kronvildt – er: ”CNS- træfområdet” – hér set på 100 meter distancen. – Man sigter en tredjedel ned fra dyrets overkant (ca. en ørelængde), og i lodret flugt med ca. den forreste del af dyrets forløb.
Således sigter man lige i bagkanten af, eller et lille stykke inde på dyrets skulderblad (Scapula), som ofte kan ses (som i Foto 5 ovenfor og i senere Foto 6). – Det med gult indrammede er de centrale, vitale ryg- og halshvirvler, inde i hvilke centralnervesystemets Medulla spinalis, (den gule stiplede linje) ligger (undgå dog træf i dyrets hals, udover ved fangstskud). – Træf aldrig dyret til venstre for den røde, lodrette streg.
Du sigter i det sorte trådkors i den sorte cirkel, som er den ”Vitale træfcirkel” med en diameter på ca. 13 cm, indenfor hvilket dyret med sikkerhed dør, og hvor flest mulige (74 %) ”tilfældigt placerede” træf vil give CNS- træf, og derfor giver den kortest mulige flugtdistance og den kortest mulige ”Tid fra træf til bevidstløshed”.
Den gule cirkel er din 11 cm spredning, som du fandt på skydebanen – på 100 meter (se senere Illustration 6).
Max. skuddistance for CNS- kuglen til kronvildt kan udregnes som følger:
Fra 100 meter til 200 meter stiger din ”jagtlige” træfcirkel (spredning) fra 11 cm til 24 cm. Dvs. at den stiger: 13 cm/100 m = 0,13 cm pr. meter. – Hvis du skal ramme indenfor sikkerhedsområdet (sort cirkel i Illustration 5), som er det ”vitale” CNS- træfområde, skal din ”jagtlige” træfcirkel være max. ca. 13 cm, og så kan din træfcirkel blive 2 cm større end din træfcirkel på 11 cm på 100 meterdistancen, hvilket i meter er: 2 cm/0,13 cm = 15,4 meter, som tillagt de 100 meter bliver: ca. 116 meter – som altså er den længste etiske skudafstand til kronvildt, for en ”CNS- kugle” – dette når dyret står i blot nogenlunde rent sideskud (da CNS-kuglen ikke er så sart i forhold til skrå sideværts skudvinkler, som det ses i Illustration 5), og når du korrigere rigtigt for (et lille) kuglefald og sidevind.
Foto 6: Nordsjælland 07.08.2016. – Hér ses at øverste sidste del af skulderbladet (øverste bagkant) er i flugt med ca. midten af dyrets forløb (se lodret gul stiplet linje). – Røde streger er 1/3 af kropshøjde (ca. en ørelængde). – Gul stiplet snoet linje er rygmarven inde i ryg- og halshvirvler. – Gul prik er sigtepunkt, på en anden årstid.
Skudafstande på 300-400 meter.
Som det fremgår ovenfor, er skudafstande over ca. 185 meter altså ikke en sikker (etisk) afstand at skyde kronvildt på – selv ikke ved rene, vandrette sideskud, korrigeret 100 % rigtigt for kuglefald og sidevind. – Derudover vil skrå skudvinkler (i forhold til vandret og lodret) altid medføre endnu mere usikre og sværere skud, ligesom kuglefald og sidevind kan blive rigtigt betydende.
Hér ved disse skudafstande er der, vedrørende sandsynligheder for dødelige træf, fejltræf, forbiere og anskydninger, tale om dyreværnsmæssigt og etisk urimelige skudafstande til levende vildt. – Et sikkert dræbende skud kan simpelthen ikke påregnes ofte nok.
* Etikken og det dyreværnsmæssige synes, ved disse afstande, sat over styr – og disse skudafstande er ikke relevante for almindelige riffeljægere – og burde heller ikke være det for andre, når man taler om jagt.
Skudafstande på 400-500 meter, eller endnu længere.
Gældende for alle hjortearterne:
Hér er der, vedrørende sandsynligheder for dødelige træf, fejltræf, forbiere og anskydninger, tale om dyreværnsmæssigt og etisk helt urimelige skudafstande til levende vildt.
Din forventede træfcirkel på 400 meter vil være min. 51 cm (med en rigtig god riffel, hvor ammunition passer 100 % til riflens riffelgang) – og de mikroskopiske rystelser og vibrationer som sker i både riflens riffelløb og trædele, samt i jægerens altid tilstedeværende muskelspændinger og reaktionstid – vil uhyre let kunne medføre fejltræf, anskydninger og endda forbi-træf.
I princippet kan dyret også være gået, eller drejet/flyttet sig hen til en anskydning, inden projektilet når frem, grundet lang flyvetid i de lange skuddistancer.
Skudafstande på 400-500 meter og længere, er der således formentlig ingen som kan påvise ansvarligt, etisk og dyreværnsmæssigt forsvarligt og humant (ofte nok) – ved jagt på alle arter levende vildt – selv med specialudstyr (udvalgte egnede kalibre, ammunition, specialoptik og våben,- og vejrtekniske apps) og hjælpepersonale, der tager sig af målinger, beregninger, observation mv.
Selv en god riffels egenspredning og ganske små unøjagtigheder i riffelpatroner vil hér i jagtlig situation kunne give både forbiskud og anskydninger. – Der kræves meget store E0 energier (antal Joule ved riffelmunding), for at der er restenergi nok tilbage i projektilet ude på 400-500 meter og længere.
Ingen normale riffelprojektiler vil ekspandere korrekt på 400-500 meter eller længere.
En skudafstand på 400-500 meter eller længere kræver altså en ekstremt velskydende riffel med kraftig kaliber givende stor kinetisk energi, ekstrem kontinuerlig træning hos riffeljægeren, og at projektilet har ekstremt gode ballistiske egenskaber, herunder Ballistisk koefficient (BC), som måske skal kunne nærme sig 0,7-0,8 lb/in2 – altså helt sikkert specialammunition.
* Etikken og det dyreværnsmæssige synes, ved disse afstande, sat helt over styr, vellykkede etiske træf kan ikke påregnes ofte nok, og sandsynligheden for anskydninger er alt for stor – og disse skudafstande er derfor ikke relevante for almindelige riffeljægere – og burde heller ikke være det for andre, når man taler om jagt.
Øgede skuddistancer og etik – og skydebanen.
– og to metoder til at afgøre om man overholder etikken i lange skuddistancer.
Hér finder man ét af grundlagene for det ovenfor viste, nemlig ens egen kuglespredning, som resulterer i en ”jagtlig” træfcirkel – som holdes op imod et andet grundlag: de ”vitale træfcirkler” fastlagt ud fra dyrenes anatomi – alt for at konstatere om ens ”jagtlige træfcirkel” er indenfor de ”vitale træfcirkler”.
– Se: Netnatur.dk/langdistanceskydning-under-jagt, som påpeger mange vigtige aspekter på dette område – som man måske nok på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at tage nærmere stilling til.
Vedrørende etik, og selv om vi kan have vores egen private etik, er vi (som minimum) nødt til at holde fast i det anerkendte om: ”Hensynet til dyret der er genstand for jagt”, som er:
I bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltnings § 22, at ”ingen må jage på en måde der udsætter vildtet for unødige lidelser.” – Og dette lever langdistanceskydning jo ikke op til, da risikoen og sandsynligheden for fejltræf (og anskydninger) er større på f.eks. 250 meter end på f.eks. 110 meter, ligesom en skudafstand på 250 meter til vildt ikke kan kaldes nødvendigt. – Dette uanset om man jager på Lolland-Falster eller i bjerge i udlandet, fordi ovennævnte § 22 omhandler ”unødige lidelser for vildtet”, og ikke hvad jægeren føler nødvendigt, eller hvad der er, eller skønnes nødvendigt i forhold til jagtsituationen.
Noget lignende ses i dyrevelfærdslovens § 21: ”Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt” – hvilket vel også gælder når dyrene skydes.
Og ovenstående understøttes utvetydigt i videnskabeligt materiale fra Aarhus Universitet (af TR257 side 22), hvor der læses følgende om: ”Hensynet til individet, der er genstand for jagten” – altså etik (det dyreværnsmæssige og humanitet) udvist overfor det påskudte dyr:
Af TR257 side 22 kan læses: ”Det er intuitivt og generelt anerkendt, at tidsrummet fra et dyr træffes af et skud, til det dør, er bestemmende for den dyreværnsmæssige forsvarlighed af en aflivning (drab), idet længden af dette tidsrum opfattes som proportional med omfanget af den smerte og stresspåvirkning, som aflivningen potentielt påfører dyret. Jo tættere længden af dette tidsrum er på 0 (øjeblikkelig effekt), desto mere forsvarligt. Det er i mange sammenhænge anerkendt, at tidspunktet for bevidstløshed i denne forståelse kan stå i stedet for dødstidspunktet”. (Smith m.fl. 2022)”.
Stadigvæk må gælde: at alt jagtbart vildt bør kunne forvente, og har krav på: At skal de skydes, skal dette ske således at de dør (eller mister bevidstheden) hurtigst muligt og lider mindst muligt – og der gælder ikke særlige, elastiske eller tilpassede etiske regler for langdistanceskud til vildt.
* Dette læserbrev handler derfor også om, hvordan man kan gennemskue, om både de almindelige og også de øgede skuddistancer på kronvildt kan praktiseres på en sikker og etisk måde af den almindelige riffeljæger, med almindelige rifler og almindelig ammunition – og som måske én eller to gange om året indskyder sin riffel på skydebane.
* Og hvordan gør man så dette?
Det kan gøres ret enkelt og direkte målbart, ved at se på sin egen statistik over skudt vildt (samme vildtart skudt med samme riffel og ammunition):
Hvis flere af dine påskudte dyr falder i skuddet indenfor f.eks. 100 meter, end der falder i skuddet i dine skuddistancer fra 100 m til f.eks. 200 meter – så er etikken i skuddistanceintervallet 100 til 200 meter jo udfordret, i forhold til, og i hvert fald mindre acceptabel, end etikken ved skudafstande indenfor 100 meter. – Og hvad kan retfærdiggøre dette, når etikken bedst kan måles i, hvor hurtigt dyret mister bevidstheden (eller mister flugtmulighed og herved også kan aflives hurtigst muligt) efter skuddet.
Men der er en mere sikker metode – med flere informationer:
– som også kan vise Max. skudafstande ved ”Høje bladskud” og ”Lave bladskud”, og som yderligere viser dine procentuelle chancer for vellykkede træf med ”fald i knald”, dødelige træf med flugtafstande og træf med anskydninger – på de forskellige skudafstande.
Dette gøres ved at finde din statistisk sandsynlige praktiske træfsikkerhed – i teorien.
– Og dette er at foretrække, frem for at mange års praktisk langdistanceskydning vil vise, (- hvis man da i det hele taget udfører undersøgelse og opgørelse af dette), hvordan det så står til etisk og dyreværnsmæssigt – under denne jagtform.
Din skudgruppe og din træfsikkerhed på jagt.
På skydebane finder du din skudgruppe ved vandret skydning, og hvor du er opmærksom på, at denne skudgruppe kan være helt anderledes under praktisk jagt.
– Skyder du f.eks. fra skydebænk, kan du ikke regne med denne skudgruppe på praktisk jagt, hvor skydestillinger vil være anderledes og akavede, tidspres kan være til stede, du kan være sulten, tørstig, træt, våd, kold, eller have 39,8 i bukkefeber – eller den lange pürch gjorde dig forpustet.
Efterfølgende er lidt groft og forsimplet, i forhold til hvad de rigtigt professionelle ellers viser herom – men jeg antager at dette er fuldt tilstrækkeligt som fingerpeg for den almindelige riffeljæger (som jeg selv), med almindelig riffel og almindelig ammunition, lovlig til de forskellige dyrearter.
På 100 meter skuddistancen – på skydebanen:
Din skudgruppe på skydebanen kan f.eks. se sådan ud på 100 meter: Du skyder f.eks. 8 skud, hvor cirklen du kan tegne omkring skudgruppen har en diameter på 8 cm (den røde cirkel i Illustration 6 herunder).
Illustration 6: Din spredning i din skudgruppe på 8 skud, på 100 meter skydebane kan f.eks. være således. – Den grove max. spredning bliver 8 cm, som er den røde cirkels diameter.- Helt bevidst vælges (noget forenklet) denne måde at betragte viste spredning på, da f.eks. skud nr. 4 også kunne ske i en jagtsituation, og til alle sider i cirklen.
– En god veltrænet skytte på skydebanen kan vel hver gang træffe indenfor en tilsvarende spredning (cirkel) på 6 cm på 100 meter. – På en 50 meterbane, vil den i Illustration 6 viste spredning formentlig (i forhold til de 8 cm) være ca. det halve (ca. 4 cm).
Ovenstående spredning (den røde cirkel) er ved skydning under velordnede forhold, med ensartet fast anlæg osv. på skydebane – men denne spredning kan man ikke påregne at have i en jagtsituation, hvor skydning er vanskeligere. – Derfor tillægger jeg den røde cirkels diameter på 8 cm yderligere 40 % på 100 meter, som ekstra (”jagtligt”) tillæg for at indregne større forventelige udsving i træffene på praktisk jagt.
– Den gule cirkel (med rød stiplet streg) med diameter 11 cm, kan du således regne med at have i max. spredning (”jagtlig” træfcirkel), ved skuddistance 100 meter på praktisk jagt på hjortearterne.
Disse 8 cm (den røde cirkel i Illustration 6) repræsenterer projektilets egenspredning plus min spredning (skudpræcision), og hvor projektilets egenspredning er marginal. – De 8 cm er således ”Den maximale spredning”, altså hvor den dårligste kugleplacering bestemmer cirklens størrelse (diameter), og denne spredning anbefaler jeg anvendt, da den dårligste kugleplacering ikke er forbeholdt skydebanen, men også kan afgives på praktisk jagt.
I ovenstående fratrækker jeg heller ikke f.eks. de 2 dårligst placerede skud (som det ses ved mere avancerede og nuancerede betragtninger af skudgrupper), fordi alle skud tæller på praktisk jagt, og de 2 dårligste skudplaceringer kunne også ske på praktisk jagt (hvor antal dårlige skudplaceringer også kunne være 3, eller måske endda 4 ud af 8).
Derimod tillader jeg mig at tillægge 100 meters-skudgruppen med diameteren) på 8 cm (den totale spredning) yderligere 40 %, som kompensation (yderligere sikkerhedsmargen) fordi skydning på praktisk jagt er påvirket af mange andre faktorer og vilkår, end tilfældet er på skydebanen med velordnet, ens fast og stabilt anlæg. – I dette ses helt bort fra sidevinds effekt afdrift på projektilet, og luftfugtighed og lufttryk.
Dette giver en forventelig skudgruppe på praktisk jagt på 8 cm + 40 % = ca. 11 cm i diameter (”max spredning”) på 100 meters afstand (den røde stiplede cirkel i Illustration 6), og dette er tilstrækkelig præcis skydning til et stykke kronvildt, dersom vi fastlægger, at det ”Vitale træfområde” (sort stiplet cirkel i Illustration 6) på et kronvildt er en cirkel med diameter ca. 22 cm i brystkassens lungeområde, og du sigter lige i centrum af denne sorte cirkel (som repræsenterer det ”Høje bladtræf” i Illustration 3 og Foto 1), med din vel indskudte riffel.
På distancerne 100, 200, 300 og 400 meter regner jeg med ca. ”jagtlige træfcirkler” på:
100 meter distancen: (8 cm + 40 %) = 11 cm
200 meter distancen: (8 cm + 50 %) x 2 = 24 cm
300 meter distancen: (8 cm + 60 %) x 3 = 38 cm
400 meter distancen: (8 cm + 60 %) x 4 = 51 cm
– og disse træfcirkler er indsat i Illustration 1.